9. december - Jagten på den perfIGte jul

Med ekstra mælk, tak!

Jeg har været fuldstændig lalleglad hele dagen! Naturligvis af alle de åbenlyse grunde – fredagsslik, udsigt til weekend med juletræsfældning og julehygge med familien, fredagsslik og weekendmorgenmad, der som altid indeholder blødkogte æg. Ja, og fredagsslik!

Der er nok at være glad over. Livet behandler mig godt! Men i morges startede altså også bare lidt bedre end alle mulige andre morgener, fordi jeg fik en besked, som både gav mig gåsehud, tårer i øjnene og det største smil på læberne.

Jeg spoler lige lidt tilbage:

I sommers begyndte jeg at skrive sammen med en kvinde, – vi kan kalde hende ‘Anne Nyme’ – der stod i samme situation, som jeg selv gjorde for nogle år siden. Hun skulle være mor til ikke bare et, men to børn, som hun ikke selv bar. Og hun ville gerne have muligheden for at amme ligesom alle andre mødre. Så jeg sendte hende min ‘opskrift’ og opfordrede hende til også at tage kontakt til sin lokale ammerådgivning. Da de desværre ikke kunne bidrage med så meget, vendte ‘Anne’ tilbage til mig, og jeg rådgav, så godt jeg nu kunne med udgangspunkt i mit eget ammeforløb. Jeg var slet ikke i tvivl om, at ‘Anne’ var 100% investeret i at få en mælkeproduktion i gang, men hun var også realistisk omkring, at det ville være hårdt arbejde, og at hun altså ville stå med to små munde, der skulle mættes, hvor jeg jo kun havde en enkelt. Men ‘Anne’ gik all in – med pumpe, tålmodig og tro på sig selv.

For en uge siden blev ‘Anne’ mor til to små, smukke mennesker. Som hun ammer. Fuldt!

Ikke noget med hjælpebryst. Ikke noget med supplerende flaske. Bare ‘Anne’, hendes børn og hendes bryster:)

Jeg er, uden overhovedet at kende ‘Anne’ privat, så ufatteligt stolt af og imponeret over hendes indsats. Og jeg er pisse stolt over, at jeg har fået lov at være en del af det. At jeg har været ret meget medvirkende til, at hun, på lige fod med andre mødre, kan amme sine børn!

Shit, det er stort, altså!!!! 

Og tænk engang – nu har jeg både mine egne OG en andens bryster at være stolt af;)

(Mit eget ammeforløb kan du læse om HER. Og ja – jeg har selvfølgelig også skrevet en ode til mine babser)

Mig og min ammeglade bebs:)

Mig og min egen ammeglade bebs:)

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

9 kommentarer

  • Rutsje

    Sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det er simpelthen for sejt på den der helt vildt kvinde-agtige måde!!! Godt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er det virkelig! Jeg er på røven over, hvor pisse sej kvindekroppen er:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Sådan!!! Jeg er også glad på dine vegne over du kunne hjælpe og på “annes” over ar det lykkes. Har også straks delt der med med – nørdede ammeenthuiaster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Fedt, Stine:):) Jeg er selvfølgelig allermest glad på ‘Annes’ vegne, men jeg er også vildt stolt af at have haft en finger med i spillet:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Fantastisk ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C /piximouse

    Al respekt! Hvor er det bare sejt!
    Hvis du læser med, “Anne”, så High5 til dig og din vilje, styrke og sejhed. Held og lykke og TILLYKKE med dine små.
    Og kære Frue, du er simpelthen bare et evigt dejligt menneske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det sejt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9. december - Jagten på den perfIGte jul