Noget om at være en lortemor....

Mine julegaveønsker (Se her, Fyrste!!!!)

ANNONCE – indlægget indeholder affiliate links:)

Det her bliver et indlæg med mange facetter!

  • I ser det først og fremmest som reklame, fordi der står ‘annonce’ i toppen. Det er det på en måde også pga de der links, men jeg er ikke blevet bedt om at skrive det, og får ingen penge for det (med mindre I shopper via mine links, that is!).
  • Jeg prøver ihærdigt at få det til at ligne en debatterende og samfundskritisk vinkel på vor tids forbrugermentalitet. Ish…. Eller slet ikke….
  • Og så er der virkeligheden: jeg vil herre gerne ha’ mange julegaver. Fordi gaver er dejlige. Og måske ser Fyrsten dette indlæg og køber mig nogle gaver. Fordi jeg gror et menneske! Og har elefantfødder! MED ligtorne. Og fordi jeg bager kager og vasker tøj og sørger for, at der altid er handlet ind til nogens madpakke…

 

Jeg er ved at falde bagover, når jeg ser julegavekollagerne på blogs eller Instagram. I ved, dem der ‘Den perfekte gave til manden, der har alt!’ Og det er ikke fordi gaverne ikke er perfekte – de er mega fine! OG MEGA DYRE!!!! Jeg giver gaver til ret mange mænd – Fyrsten, Oliver, Svoger 1, Svoger 2, far, stedfar, svigerfar…. og derudover kommer drengene – mine fire brødre, mine nevøer mm. Der er naturligvis også et par kvindfolk i familien, som også har fortjent den perfekte gave.

Er jeg virkelig den eneste, der har en stor familie? Eller er jeg bare en af de få, som ikke kører ‘vi giver kun børnene’-stilen? Ærligt, jeg tager det op til overvejelse hvert år, og der skæres også nogle gange en enkelt eller tre gaver fra. Men jeg kan virkelig godt li’ at få gaver, hvor politisk ukorrekt det end er, og jeg kan også virkelig godt li’ at give gaver! De koster bare ikke 800 kr og derover, for det har vi ganske enkelt ikke råd til, når vi giver omkring 20 julegaver. For mig går der sport i at finde gode ting til gode priser. Som til Fyrstens niece (som jeg stærkt formoder ikke læser med her!) hvor jeg både fandt en sød make-up-pung, hårelastikker mm. i Søstrene Grene. Gaver behøver ikke være dyre for at være gode! Og den filosofi går naturligvis begge veje:) Så her kommer mine ønsker – det dyreste koster 479 kr., hvilket er i den høje ende, så det vil typisk være et ønske til Fyrsten, eller et som andre i familien kan lægge sammen om.

Clean-parfumer som I kan finde lige her. Jeg har ikke brugt parfume under graviditeten, og da Ane var nyfødt afholdt jeg mig også fra det. Jeg synes dog, at parfumerne fra Clean er så diskrete og friske i duften, at man blot dufter frisk og ren og ikke parfumeret. De koster fra 399-479 kr.

image

Hårprodukter til mor-pagen;) Maria Nilas produkter er både miljøvenlige og ret lækre – du kan finde dem her. Produkterne koster 155-175 kr.

image

“Wreck this journal” og “Det der ikke slår os ihjel” kan købes her og her. Jeg gav en af mine veninder “Wreck this journal” i sommers og har siden fortrudt, at jeg ikke også købte den til mig selv. “Det der ikke slår os ihjel” er en fortsættelse til Stieg Larssons bøger, som jeg er kæmpe fan af! Jeg tvivler på, at nogen anden kan skrive om Lisbeth Salander på samme måde, men jeg er villig til at lade det komme an på en prøve. Begge bøger ville være så fede at holde barsel med:) De koster hhv. 129 og 200 kr.

image

Notesbøger og andet dims fra Søstrene Grene. Man kan ALDRIG få for mange notesbøger! Og den nye væg-til-væg-reol skal naturligvis indrettes med nogle lækre ringbind og magasinholdere. Priserne ligger som regel mellem 5 og 35 kr.

image

Marcussens universal urte te smager bare skide godt, så ligger der et par pakker af dem under juletræet, så må der gerne stå mit navn på:) Mon ikke sådan en pakke koster en 10-15 kr.

image

Ane får mange og store gaver af Fyrsten og jeg i år – et badekar/puslebord, en klapvogn og en autostol – alt sammen til Christoffer (hendes dukke). Alle tre ting har jeg fået forærende på en rotationsgruppe på Facebook – genialt koncept!

Det år jeg var på orlov, fik alle voksne blommemarmelade og valnødder i honning a la Palæ Pompøs – det faldt i virkelig god jord:)

Hvordan gør I med julegaver? Og har I nogle gode tips til at overholde gavebudgettet?

 

   

8 kommentarer

  • Thit

    Hej og glædelig jul!
    Jeg har også længe gået og overvejet om ikke jeg skal investere i en clean-parfume, da jeg har det på præcis samme måde som dig, nemlig at det er virkelig lækkert at de er så diskrete. Så her er et lille tip; hjemmesiden ezzence har ofte tilbud på dem, lige nu koster den lille flaske på 30 ml for eksempel lige under 220 kr. Så der er lidt at spare – der er så dog et lidt mindre udvalg, og de bliver vist ret hurtigt solgt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hos os er det store gaver, alle får for omkring 400-500kr, og jeg giver selv for 1000kr til min kæreste.
    Men hos os er det også kun: forældre x 4, brødre x 3 og et sæt bedsteforældre.
    Det er blevet købt 18 gaver.

    Men hos er der så heller ingen børn eller niecer/nevøer – så vi forkæler hinanden i stedet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det lyder nu også som en del gaver 😀 Men dejligt at I får gjort noget godt for hinanden :grinning:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sparer op hele året. Har en lille konvolut, hvor jeg hver måned lægger 550 kr. til gaver. Det er ikke kun til julegaver, men også fødselsdagsgaver i løbet af året. Vi har 5 børn, sååå det kan godt løbe lidt op… 🙂
    Og så ser jeg mig i øvrigt overhoved ikke for fin til at give brugte eller hjemmelavede gaver! Eventuelt som supplement til noget købt… feks. får mindstemanden på 3 år en masse fint indpakkede gaver, som er hevet ned fra loftet og som har været storebrors (16 år)legetøj. Min mor får et fint tørklæde, som jeg har fundet i genbrug. Min datter på 12 år, som i år har fået hjemkundskab i skolen, og som er vild med at lave mad, får en hjemmelavet kogebog, hvor jeg har beskrevet tilblivelsen af alle hendes yndlingsretter i mindste detaljer. Jeg synes faktisk det er en meget bedre kogebog end dem jeg kunne have købt, for disse opskrifter vil hun faktisk være i stand til at lave mad efter uden hjælp, og så er opskrifterne krydret med små anekdoter om hvordan jeg fik maden serveret som barn, osv. Min faster skal have hjemmelavet konfekt og fine engle med billeder af børnene som hoveder. Synes selv det er gode gaver…
    (Jeg springer så dog ethvert budget ved at have købt to FEDE, gamle barberstole fra 1950 til min mand. De kostrede over 2000 kr., men er med grønt læder, pumpepedal og ÆGTE patina og vil passe så PERFEKT til vores kontor, så dem kunne jeg simpelthen ikke lade stå, da jeg fandt dem i brugtmarked. 🙂
    Jeg ELSKER både at give og få gaver og giver altid med hjertet!!!
    Glædelig jul til dig, Elisabeth!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      For dælen, Stine! Det lyder som de mest vidunderlige og personlige gaver :147: Hvor er du god!!! Den kogebog vil hun uden tvivl værdsætte resten af sit liv! Min mormor gav mig altid loppefund, og det var altid de mest perfekte ting, som jeg ikke anede, at jeg manglede. Dem savner jeg ret så meget!
      Og fedt med stolene til din mand! Jeg havde uden tvivl gjort det samme :blush: Også glædelig jul til dig og din familie :kissing_heart:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ja, jeg strikker mine julegaver selv. Det må familien leve med, og det gør de heldigvis også. Jeg giver på ingen måde dyre gaver – en dyr gave for mig er 500 kr. Det har jeg ikke råd til, og egentlig ser jeg heller ingen grund til det. I min familie har vi altid hyldet det princip, at en god gave er en gave, der er tænkt over, og valgt med omhu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er det også for mig! Og det er kun Fyrsten og Oliver, der kan være så ‘heldige’ at få gaver i den størrelsesorden. Dejligt princip :smiley: Og jeg ELSKER hjemmestrik 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om at være en lortemor....