Min nye, gule frakke

Når far er ude, danser børnene på bordet

Annonce i form af ambassadørsamarbejde

I denne weekend har jeg:

Nydt at se en ellers småsløj Jasper give den gas på sofabordet med diadem, tryllestav og fierce attitude. Den dreng rocker min verden på daglig basis!

8dc2466e-f716-4074-af7f-0d540f35cc33

 

Serveret toasts til aftensmad. To dage i træk. Fordi der ikke var nogen voksne hjemme til at stoppe mig.

87a9d7be-da6d-45c2-9c5b-fc885d2f5184

 

Søgt moralsk støtte på Instagram. Til at håndtere den mus, som var så sød at smide sig hovedkulds i fælden under håndvasken nogenlunde samtidig med at Fyrsten smækkede hoveddøren efter sig og smuttede til Sverige. @ninsebob foreslog mig at tilkalde assistance i form af Lillemor, hvilket jeg grinede en del af, da hun er så hysterisk med hygiejne, at hun ikke kan besøge et offentligt toulet uden at medbringe 10 liter husholdningssprit og et par gummihandsker;)

86190048-69ec-43ff-9cea-c1a1422d4ac5

 

Fået rykket de sidste af mine bøger ind i mit nye krearum/kontor. Hold op, hvor er jeg glad for at valget faldt på Ivar-systemet til opbevaring!!! Til at starte med tænkte jeg, at stigereolerne mindede mig lidt for meget om mit teenageværelse i 90’erne. Indtil det gik op for mig, at jeg godt kun li’ mit teenageværelse i 90’erne;)

ef630978-d576-45fc-bd07-0767c1903713

 

Fundet lidt julepynt frem. Faktisk plejer der at være pyntet op på dette tidspunkt. For det er jo så hyggeligt, så hvorfor dog vente til 1. december?! Men i år har jeg ikke helt ‘følt det’. Indtil i går, hvor der landede en adventskalender fra Nilens Jord. Så blev der følt! Også på pakkerne;) Adventskalenderen koster 399 kr., og kan købes på Nilens Jords hjemmeside lige her frem til 1. december. Det er vel ikke kun børnene, der skal forkæles i december, vel?;)

137e4f15-7076-47c2-b501-9104fba47d80

 

Fået malet en enkelt væg i entréen, hængt kasser op og gjort rummet brugbart igen. Entréen er en del af den gamle tilbygning, som ikke er isoleret, hvilket Fyrsten fik rettet op på for nogen uger siden. Nu er den ene væg isoleret, og der er kommet dør i det lille indhak, som vi bruger til opbevaring. Men så gik vi i stå der, og det har sejlet med overtøj, fodtøj, malerbøtter og rod siden da. Det er egentlig ikke fordi, det har været et voldsomt projekt – hverdagen kom bare i vejen. Heldigvis kan man nå meget, når lurguderne tilsmiler én!

33098fb7-b996-4bda-b045-b0c3dd585ec6b13274ee-461d-4ef9-8658-138e0f3882f1

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

4 kommentarer

  • Jeg er så mange gange mere bange for mus end jeg nogensinde bliver for bakterier!
    .. muligvis ikke specielt smart egentlig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er SÅ vild med med jeres hjem😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åh tak, Maria!!!:) Jeg elsker det også, og bliver kun mere og mere glad for det i takt med, at vi får ordnet i ‘hjørnerne’:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Tell me about it! Min mand, jeg og ungerne har lige købt et gammelt bindindingsværkshus fra 1895, og selv om vi ikke har tænkt os at modernisere fra top til tå, så er det så rart, når der lige bliver strøget noget fra listen. Men altså helt færdig bliver man nok aldrig🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye, gule frakke