Ananas i egen juice! Og lidt æbler og appelsiner og en enkelt mango;)

Når man får noget for sine licenspenge

Jeg har et lille girl crush på Mette Lindberg. Indrømmet, så har jeg aldrig rigtig lyttet til hendes musik, men det har som sådan ikke noget med Mette at gøre. Jeg er bare sådan én, der propper min playliste med Gladys Knight, Tøsedrengene og Toto. Når jeg alligevel er vild med Mette, er det pga X Factor. Hun fremstår simpelthen så sympatisk. Hun er varm og lattermild, og jeg har lyst til at proppe hende i min inderlomme og fodre hende med pålægschokolade!

Og i dag blev der lige sat et ekstra hjerte ud for hendes navn<3

Ind til audition kommer nemlig Jannie. Det er 10. år i træk, at hun deltager. Og da hun træder ind foran dommerne, så ved Mette straks, hvem Jannie er. Ja ja, der bliver muligvis hvisket oplysninger i hendes øresnegl, men det er egentlig ikke vigtigt, hvorfra Mette kender hende. For hun ‘kender’ hende, og det sætter hun ord på. Hun ved, at Jannie har en X Factor-tatovering, at hun har to børn, at hun er kommet med sin kæreste, og at hun har været til audition mange gange før. Og Mette beder om Jannies autograf. Ikke ironisk eller nedladende, men helt oprigtigt og varmt og rart. Blachman himler med øjnene og gør kort proces – farvel og tak. Men Mette holder ved. Hun skal have sin autograf. Efterfølgende siger hun således:

“Det er ligesom at have en stambar, hvor folk ved, hvad du vil ha’. Det der med at blive lagt mærke til, det er så vigtigt, og det gør, at man kan få en følelse af, at man hører til og man er noget, og at der bliver lagt mærke til én. Og den følelse er stærkere end så meget andet.”

Fyrsten er stadig med på Blachmans hold og mumler “Ja ja, men det er jo ikke dit job!“, og jeg kigger på ham med den mest alvorlige mine, jeg kan fremkalde med munden fuld af chips og dip og siger: “Det er ALLES job!

For det er det da! Det er da den allerfornemste opgave, vi har. At se hinanden!
Så tak, Mette, for den lille påmindelse, som du så smukt sendte ud i de danske stuer:) Jeg kan godt li’ dig!

img_2791

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

  • Hørt. Med chips og dip siges mange kloge ting. Nå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sad med helt samme følelse 🙂 Det var så godt, hun holdte fast, og fik givet Jannie en menneskelig medfart.
    Jeg kan ellers godt lide Blachmann -sådan 90% af tiden – men lige her opførte han sig altså for dumt.
    Så ja, tak for Mette <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg kan også godt li’ Blachman:) Men jeg er VILD med Mette;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ananas i egen juice! Og lidt æbler og appelsiner og en enkelt mango;)