Gaveidéer søges!

Næsten i mål

Vi er næsten i mål med malerarbejdet på førstesalen. Næsten. Der mangler kun et lag. Og heldigvis for det! Jeg synes for det meste, at sådan nogen projekter er skide hyggelige. Det her har ikke været nogen undtagelse. Og det er fedt med første lag maling, for så kan man se, at der sker noget. Andet lag er fedt, for så er man halvvejs. Men ved tredje lag har man mest af alt lyst til at hænge sig i ledningen fra kompressoren. Jeg har maling overalt! Og jeg mener virkelig overalt, for jeg slutter af med at male i trusser, fordi her simpelthen er så varmt, at jeg drypper ned i malingen.

Nu, midt i slutspurten, går alt selvfølgelig galt. Kompressoren strejker, malingen klumper og min manglende motorik gør pinligt opmærksom på sig selv. Jeg maler iført et eller andet monstrum af en maske, som mest af alt ligner noget taget ud af en low budget sci-fi film. Ansigtet er lukket fuldstændig til, og man kan kun se ligeud. Og så skete der naturligvis dét, som kun sker for mig, at jeg på en eller anden måde fik dyppet det meste af masken ned i bøtten med maling. Uden at opdage det. Jeg opdagede blot, at der pludselig dryppede med maling steder, hvor det ikke burde ske. Og fordi jeg ikke kunne se ud ad siderne på masken, drejede jeg rundt for at se, hvor malingen kom fra. Jo mere jeg drejede, jo mere maling kom der. Hvilket blot fik mig til at dreje endnu mere. Først efter en otte-ni runder af dét, der må ha’ lignet en hund, der jagter sin hale, gik sagens sammenhæng op for mig. Jeg prøvede at vikle mig selv ud af masken uden at smøre mig selv endnu mere ind i maling, hvilket viste sig en smule besværligt, fordi jeg havde glemt, at jeg også havde høreværn på. Flot!

Så burde man stoppe, ikk’?! Men der er et lag tilbage. Et sølle lag, derefter er resten klatmaleri. Nok er jeg kendt for at besidde ligeså meget disciplin, som jeg er motorik og koordinationsevne, men jeg stopper fandme ikke så tæt på målet.

Et lag!

Wish me luck…..

img_7527

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

  • Åh hvor jeg kender det alt for godt. Jeg slår altid større brød op end jeg kan bage. Jeg kan ikke tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har tænkt, SÅ nu skal mit værelse have en make-over. Alt (og jeg mener ALT) bliver hevet ud af skuffer, reoler stillet hulter til bulter og gulvet fyldt med alt mit ragelse, for man kan da lige så godt sortere, nu man alligevel er i gang. Men lige som alt er blevet til en kæmpemæssig losseplads, der fylder hele værelset, bliver jeg ramt af den der uoverskuelighedsfølelse. Hvad har jeg dog kastet mig ud i, og fortryder inderligt. Men der er ingen vej tilbage, for sengen er ikke at finde under alt mit ragelse. Altså så har man mest bare lyst til at tude 😛 Jeg har flere gange måtte ty til min mor, for at få lidt assistance. Og alligevel har jeg gjort det gang på gang på gang. Måske jeg bliver klogere, når jeg rammer mit 20. leveår lige om snart 😉
    Du kan klare det! Målstregen er inden for rækkevidde.
    Kram Tilde, nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Held og lykke…. imponeret over du kan have sådan en maske på… jeg går i panik af dem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pisse-godt gået! ❤️
    Kender virkelig godt følelsen du beskriver med den ledning dér; jeg husker sidst Mand og jeg fik passet ungerne en hel weekend fordi vi skulle male, og jeg troede seriøst jeg skulle dø søndag morgen.
    Ét lag mere; you can do it!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaveidéer søges!