Forresten #13

Noget om natamning…

Der er nogen stykker, der har spurgt lidt ind til det med natamningerne i forlængelse af mit indlæg om Jaspers natteroderi. Og jeg svarer naturligvis gerne på, hvorfor jeg gør, som jeg gør:) Men fordi det er en længere snak, og fordi det er noget, som folk oftere og oftere kommenterer på sådan generelt, så har jeg lige lidt mere på hjerte, end hvad jeg tænker, jeg kan presse ind i kommentarfeltet. Så derfor dette indlæg.

Jeg har jo ingen særlig viden eller ekspertise indenfor amning. Jeg har bare mælkefyldte babser og egne erfaringer og fornemmelser. Og så har jeg også har et ‘medlemskab’ af en lille facebookgruppe om amning, hvor der sidder vildt mange søde, kloge kvinder, som deler ud af deres erfaringer, og jeg lapper det i mig!

Og disse kvinder spurgte jeg til råds forleden, da det hele ligesom var nok. Da vi på en måned havde haft mindre end fem nætter med mere end 2 timers sammenhængende søvn. For jeg var ved at rive håret af mig selv – både grundet mangel på søvn, men også over at min mavefornemmelse ikke stemte overens med de råd, som jeg fik hver evig eneste gang, jeg nævnte problemet for nogen: “Du skal nok stoppe med det der natamning!” Jeg kan godt forstå, at det er sådan folk tænker. At det er det mest nærliggende. Og det var også dét vi gjorde med Ane, da hun nåede 1 års alderen. For jeg skulle jo for dælen gerne kunne møde nogenlunde sammenhængende op på job. Dengang gav det mening for mig. Og vi tog en kold tyrker, hvor jeg ikke sov sammen med Ane i en uges tid eller to, og så var den ged barberet. Jeg mindes ikke, at det var synderligt hårdt, eller at Ane reagerede nævneværdigt på det. Så i princippet kunne vi sagtens gøre det samme igen.

Men denne gang har jeg det anderledes.
For det første er jeg stadig på barsel. Det er da mega irriterende ikke at få sovet, men jeg kan godt klare det. Det er hårdt, men det går. Jeg havde højst sandsynligt tænkt anderledes om det, hvis jeg var startet job.
For det andet så er jeg andengangsmor, og jeg har en noget anden måde at være mor på nu, end jeg havde for tre år siden. Jeg stoler mere på min mavefornemmelse. Og min mavefornemmelse siger mig, at jeg skal amme videre. Ikke fordi jeg vildt gerne vil amme. Jeg har sagt det før – jeg opererer ikke med principper. Jeg ammer ikke, fordi jeg har en idé om, at det er det bedste. Faktisk synes jeg nogen gange, at det er pisse irriterende at amme. Så når jeg gør det alligevel, er det udelukkende fordi, jeg vælger at følge Jasper. Og han giver udtryk for gerne at ville ammes og virker til at trives rigtig godt med det – derfor ammer jeg. I dagtimerne er han glad og legesyg og virker ikke påvirket af de forstyrrende nætter. Omvendt valgte vi at sløjfe det at amme ham i søvn, fordi vi kunne mærke på ham, at det ikke fungerede. Han havde svært ved at finde ro og fik mavekneb, så for hans egen skyld blev det droppet.
For det tredje er jeg begyndt at lytte mindre til de råd, som jeg ikke føler harmonerer med mine egen forståelse. Jeg er blevet mere opmærksom på, at mange af de ting, som mødre rådes til, både af fagfolk og almindelig ‘menige’ forældre, i langt højere grad handler om forældrenes behov end barnets. Som for eksempel det her med søvn. Der er en klar forventning om, at en 1-årige bør sove igennem. Og gør han ikke det, må der være noget galt. Det kan der sikkert også være. Men det er måske mere sandsynligt, at han bare er 1 år, og ikke på forhånd er programmeret til at tilpasse sig forældrenes behov for søvn;) Da Ane var lille og fra den ene dag til den anden ikke længere sov igennem, panikshoppede jeg både vælling og grød. For de sagde alle mødrene i min terminsgruppe på facebook, “Det er da fordi, hun er sulten!” Og fordi jeg ikke stolede skide meget på hverken brysterne eller min egen mavefornemmelse, så købte jeg den teori. Alligevel rådførte jeg mig lige med en veninde, hvis søn var på samme alder, og hendes svar lød: “Det er da fordi, hun er en baby! Sådan skal de gøre.” Så vællingen røg i skraldespanden, og Ane fortsatte med de mange opvågninger. Indtil hun, fra den ene dag til anden, pludselig sov igennem igen.

De råd jeg fik, da jeg søgte hjælp hos de andre ‘ammedamer’ omkring natteroderiet, var netop det – at lytte til mit barn og min mavefornemmelse. Altså, fortsætte som hidtil. For hvis han pludselig søger brystet oftere, så er det et udtryk for et behov af den ene eller anden grund. Sikkert fordi han, som jeg også beskrev her, simpelthen får udvidet sin lille verden i en sådan grad lige nu, at han har brug for ekstra omsorg om natten. Og hos familier hvor man ikke ammer, så kan den omsorg sikkert gives på et hav af andre måder. Det kunne den muligvis også her, hvis jeg nægtede ham brystet. Men det gør jeg ikke. Fordi min mave og min søn fortæller mig noget andet. Og jeg lytter. Også selvom det er skide hårdt, og jeg er træt og mine brystvorter i den grad fortjener at blive pensioneret! Det skal de tids nok få mulighed for, men for nu får de altså lov at blive i funktion.

Havde jeg nu søgt råd alle mulige andre steder end i en gruppe, der specifikt omhandler amning, så havde jeg med garanti fået et andet svar. Og der kan sikkert også findes en masse forklaringer på, hvorfor jeg bør droppe de der natamninger. Som sagt gjorde jeg det med Ane. Og det var let og smertefrit, og hun kom helt fint igennem det. Jeg er bare anderledes her i anden omgang, og min mavefornemmelse og ikke mindst min tro på, at dén er værd er lytte på, er anderledes. Og vigtigst af alt er Jasper anderledes. Og hvad der gav mening med Ane, giver ikke nødvendigvis mening med ham:)

Der er slet ingen tvivl om, at jeg er nødt til at overveje andre løsninger, hvis det her fortsætter i en uendelighed. Det ville være umenneskeligt, og der er ganske enkelt ikke kaffe og sukker nok i verden! Men det jeg hører fra andre er, at det er en fase. At det står på i en til tre benhårde, lange, trættende måneder, og så er det dét. Og indtil videre køber jeg den forklaring og tager mig en lur, hvor det er muligt. Og ja, det er ikke nødvendigt at amme om natten efter et år – hvis man taler ernæring. Men derfor kan det nu sagtens være nødvendigt, når man taler om andre og ligeså vigtige ting som nærvær og omsorg:)

Så altså – mit bedste råd? Lyt til din mave. Lyt til dit barn. Gør det, du synes er rigtigt! Og er det at droppe amningen, så er det måske den rette løsning, og måske gør det ingen forskel. Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, hvad min mave siger, og selvom vi ikke altid er helt enige, så plejer den at lede mig på rette spor:)

img_3168

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

25 kommentarer

  • Emilie

    Dit indlæg minder mig lidt om det jeg virkelig synes man skal øve sig i at tænke “godt for hende, ikke for mig”
    Det er så let at gøre sig til dommer over andres måde at være forældre på, og det kommer der sjældent noget godt ud af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Det er et skønt indlæg. Som mor til tre ved jeg at der er forskel på søskende. Vi har som den sidste fået en rigtig bulderbasse, er tonser ud i verden om dagen, men til gengæld har brug for at tanke tryghed om natten. De to store har været mere reserverede, men har så til gengæld ikke haft så meget at behandle om natten.
    Det er et virkelig dejligt indlæg, der kan læses af alle, både dem der tror på mavefornemmelser og dem der har lyttet til militante sundhedsplejersker. Du giver ingen læsere dårlig samvittighed, men støtter i stedet folk i at de har truffet de rette valg i deres situation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tusind tak, Hanne! Jeg er så glad for, at du læser indlægget sådan! Jasper er også meget mere på, end Ane var. Han sidder aldrig stille, og han reagerer på hver lille lyd og bevægelse. Og ja, det resulterer altså i nogle seriøse nattefester:/ Forhåbentlig går det snart over!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak for fint indlæg. Det var jo bl.a. min kommentar der satte tanker igang. Jeg vil bare lige sige, at vi siden sidst har haft to hæderlige nætter på baggrund af en meget lille justering: Som så mange andre gange, hjalp det på situationen lige at trække vejret dybt et par gange (læs: 58+ gange) og så slippe det mentalt. Det er som det er. Det hjælper ikke, at jeg ligger der og er skide irriteret der kl tre om natten. At slippe det gør godt! Ikke på den afbrudte søvn, men på den frustration, som også dræner helt vildt.
    (At have en flaske med alm vand klar, hjalp altså også. Når der ikke er mere at komme efter i de udsuttede bryster, så vil hun gerne have lidt vand istedet)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Fedt med hæderlige nætter, Katrine!!! Hvor dejligt for jer:) Og ja – det hjælper virkelig at give slip på irritationen – særligt på blodtrykket;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er RET meget vild med dig og dine holdniger. Jeg har det nemlig PRÆCIS som dig..Jeg ammer mit 3 barn, som nu er 11 måneder, og rigtig mange har en mening om, hvad hun har brug for nu og ikkehar brug for. Jeg priser mig lykkelig over, at jeg som dig, ved MEGET mere end da jeg blev mor første gang, og er blevet meget mere stærk i min rolle som mor. For ja gu fanden er det hårdt ikke at få sin søvn, men for pokker hvor mit barns tryghed vejer alt andet væk. OG hun finder så meget tryghed i natamning, at det ikke er noget vi sådan lige stopper. At hun så også ammer, meget… VIRKELIG meget om dagen, ja det er jo bare bonus for hende <3
    TAK for dit indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åh, det gør mig virkelig glad at høre, Maria:) Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde stolet ligeså meget på min egen intuition første gang, for nøj hvor det bare sparer én for en masse unødvendige bekymringer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mak-Britt

    Du rammer hovedet på sømmet og dømmer ikke andre men forklarer hvad der er bedst for dig. Jeg stoppede natamningen da min var et år, var fuldstændig udmattet af træthed. hun blev ammet hveranden time og nogen gange hver time og det kunne jeg ikke holde til mere. Man skal gøre hvad man selv føler er rigtigt, og så skal vi holde op med at være så hårde ved hinanden og feje for egen dør. Fordi nogen gør noget man ikke selv gør har man ikke ret til at dømme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Tak! Jeg ammer stadig min datter på lidt over et år, og når jeg sidder her er jeg helt cool med det, og følger min mavefornemmelse, men når andre spørger ind til det, eller kommenterer det, bliver jeg pludselig helt undskyldende. Hvad er det nu for noget?! TAK for et dejligt indlæg, befriende og uden at dømme den ene eller anden side til vindere eller tabere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det gør jeg faktisk også altid, når folk ude i den virkelige verden spørger ind. Måske fordi jeg bliver sådan lidt paf. For folk er bare virkelig tydelige med deres holdning, hvilket jeg slet ikke forstår. Jeg kunne da ikke gå mindre op i, om mine veninder vasker hår 3 eller 4 gange om ugen, og om de foretrækker Tuborg, når nu Hof jo bare er så meget bedre! Og for mig er min amning altså ligeså lidt sindsoprivende som hårvask og øl. Derfor ender jeg også med at forklare og forsvare. I stedet for bare at svare: “Ja, jeg ammer. Punktum.”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ih, hvor er det dejligt at læse 🙂
    Min søn er 9 mdr nu, og finder også ro ved babsen om natten 🙂 Det er meget forskelligt, hvor meget han søger mig om natten, og vi har snakket meget frem og tilbage, fordele/ulemper ved at henholdvis stoppe eller fortsætte natamningen.. Og ih, hvor har jeg været i tvivl..
    Jeg er også stadig på barsel, og hænger faktisk fint nok sammen 🙂 Så har ikke helt kunne finde en grund til at stoppe, udover det ville være dejligt med en fuld nats søvn 😜 Men det kan jeg jo ikke være sikker på, kommer til at ske alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Nej, der er vist desværre ingen garantier. Jeg tænker, at når først ungerne ikke længere holder én vågen om natten (fordi de skal amme, fordi de har mareridt, fordi de hører for høj musik, fordi de kommer for sent hjem), så er jeg selv blevet så gammel, at min blære vækker mig;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia P

    Fantastisk indlæg! Det er så godt skrevet. Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Den fælde hoppede jeg også i med begge ben. Vi stoppede natamning med min datter (nu 3,5 år) ved 6 mdr. for det var jo derfor hun pludselig skreg om natten og holdt os helt vildt meget vågne og ikke ville sove efter amning (der ligger jo et rigtig stort tigerspring lige der, men det havde jeg ikke lige overvejet). Men det hjalp absolut ingenting – der skete vitterlig ingen forandring. Derefter lyttede jeg mere nøje til min mavefornemmelse. Men blev alligevel usikker igen, da jeg valgte at stoppe amning helt efter 2,5 år. Hun sov nemlig stadig virkelig skidt om natten – vi blev vækket af skrål og skrig og utrøstelig pige mange gange – uanset om hun sov i egen eller vores seng. Men sjovt nok hjalp det heller ikke at stoppe amningen helt.
    Nu sover hun endelig bedre, og vi har noget mere overskud. Men vi har altså bare en følsom pige med stor tryghedsbehov, som skal dækkes med nærvær og kærlighed i rigelige mængder. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg tror virkelig, at de fleste hopper i den fælde! Særligt fordi der jo desværre også hersker en eller anden ubegribelig konsensus i diverse mødregrupper om, at børn bør sove igennem. Det gør de bare ikke. Jeg købte den også i sin tid og tænker heldigvis ikke, at jeg var hverken dum eller naiv. Jeg gjorde bare, hvad der gav mening på daværende tidspunkt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Tak for dig ☆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du er altså så sød! Tak for det:):)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hallelujah, Stine! I hear you! (Og shit hvor jeg husker Anes natlige nulren – det var det værste nogensinde!!!!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er total pro amning! Jeg har virkelig elsket at amme, og det har bare fungeret. Efter min søn blev et år mærkede jeg tydeligt en ændring i mine omgivelsers holdning i forhold til at jeg fortsat ammede, men det gav mening for mig og jeg kunne mærke min søns behov for ammestunderne, hvor han fandt ro – han er nemlig en total krudtugle 😉 Nu bliver han så 2år lige om lidt. Han elsker babserne, som han nu ser som hans enevælde. Han gramser, hiver ned i trøjen, nulrer og krammer de babser, som var de hans bamse, og jeg er ved at blive en smule vanvittig… om natten ammer jeg ham ca. 4 gange, og jeg er træt – faktisk så træt, så jeg ikke helt magter at tage ammestop-kampen… Men ja, det er vidst på tide nu.
    Jeg vil egentligt bare skrive am for Søren – am så længe det giver mening, og så vær skide ligeglad med, hvad omgivelserne mener om det ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Juhuuu, du er så nice! Din tilgang til livet er bare så sympatisk og klog, synes jeg. Ikke så meget ævl og bævl og principper og regler, bare en god portion mavefornemmelse og lidt fornuft.
    Børn og mødre og mennesker generelt skal ikke proppes i kasser. Og så længe man er et rimeligt normal oveni bolden, ved man godt hvilke råde, der SKAL lyttes til og hvilke der kan gradbøjes og selv udvikles.
    Gogo boobs!🍊🍊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    Vi er netop nu i gang med kold tyrker, og det er heldigvis gået bedre end frygtet, men hvor ville jeg ønske vores situation havde været anderledes. At Hektor selv havde haft mulighed for at vælge det fra, det babseglade barn. Desværre kunne jeg ikke længere give ham det, for jeg hang ikke sammen.
    Han har aldrig sovet godt, og jeg har aldrig tænkt, at han skulle sove igennem. Men efter over et år med ingen sammenhængende søvn til mor og et arbejdsliv siden august, kunne jeg bare ikke mere. Fysisk og psykisk hang jeg ikke sammen. Og pludselig blev amning et fængsel. Og jeg elsker det ellers. Nu er det slut – i hvert fald med Hektor. Jeg savner det allerede. Men jeg elsker min genvundne søvn (pt. fordi jeg sover på gulvet hos den store).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det lyder satme også hårdt!!! Vi har heldigvis ikke haft de store problemer med Jaspers søvn før nu. Og du har jo valgt helt rigtigt:) Det går ikke, hvis man ikke kan fungere! Det var det samme vi stod i med Ane, og det var det rigtige valg for os, som situationen var der. Man skal dælme ikke amme for hver en pris! Kram til dig<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #13