Og pludselig var vi lige gamle

Ølejr-uundværligheder

Reklame (i form af reklamelinks,
samt produkter modtaget som gave
eller i kraft af ambassadørsamarbejde)

img_7145

Jeg er kommet på Vejlø siden 1994. De sidste 20 år har det været fast en-seks uger hver sommer. Jeg har boet i Æblehaven, som er den private plads, hvor man selv står for alt. Jeg har boet i selve ølejren, hvor der er sørget for telte, mad mm. Og de sidste mange år, har jeg boet på gården. Så jeg er efterhånden rimelig garvet, når det kommer til, hvad der kan proppes i tasken til den slags ferie, og hvad der slet ikke kan undværes.

– Håndsprit og håndcreme.

De to ting er faktisk altid i min taske, men på Vejlø bliver de brugt lidt ekstra flittigt. Det er bare rart at have en håndsprit i umiddelbar nærhed, når man har været ude og tisse i busken, eller skiftet en ble ved stranden. Og fordi jeg synes, at spritten har en tendens til at tørre mine hænder lidt ud, følger håndcremen med som en trofast følgesvend. Håndspritten er fra Derma (gave) og cremen fra Nilens Jord (ambassadørsamarbejde). Cremen er drøj i brug uden at være for fed, og efterlader ikke én med ‘cremede’ hænder, som jeg desværre har oplevet med mange andre.

– Regntøj.

Fordi den danske sommer er en upålidelig satan! Og fordi det er så møg ubehageligt at rende rundt i vådt græs og mudder i et par Converse;) Jeg har netop købt disse gummistøvler (reklamelink), da mine gamle havde udtjent deres værnepligt. Jeg er pjattet med især farven, men også pasformen, da den er bred nok til, at man kan have et par tykke strømper på. Min regnjakke er en gammel sag uden hætte, så jeg drømmer lidt om at investere i denne røde skønhed (reklamelink).

– Solcreme.

Fordi solen forhåbentlig skinner fra tid til anden. Jeg er blegere end bleg og bliver åndssvagt hurtigt rød. Ikke brun, postkasserød. Så jeg bader mig selv i 30 faktor fra Derma og børnene ligeså. Ansigtssolcremen på 15 faktor bruger jeg til ‘genopfyldning’ i løbet af dagen, fordi ansigtet som regel er mest udsat. (gaver)

– Underholdning.

Jeg har altid en ‘The 1000 dot to dot book’ (reklamelink) med på Vejlø, fordi det er en super hyggelig og afslappende beskæftigelse. Der er virkelig mange timers underholdning i sådan en bog. Det samme er der i ‘Wreck this journal‘ (reklamelink), som er den skøreste bog, jeg nogensinde har ejet;) Derudover hører kryds-og-tværser sig også til. Jeg plejer at købe en stak gamle ugeblade i genbrugsen til 1 kr stykket og hive krydsordene ud. Sidst, men absolut ikke mindst: bøger. I år har jeg medbragt to. ‘Vi er bare selv‘ (reklamelink) er skrevet af denne seje dame, og den er både tankevækkende, varm, underholdende og velskrevet. Kate Mortons ‘Huset ved Riverton’ (reklamelink) har jeg store forventninger til efter at have læst andre af hendes bøger, som jeg skrev om her. Som bonusinfo har jeg netop i dag opdaget, at hun just har udgivet en ny med titlen ‘Lake House’ (reklamelink).

– Kjoler.

Lette og luftige sommerkjoler til de solrige dage. Og med et par strømpebukser og en cardigan går de også an til de køligere af slagsen. Havde jeg ikke lagt så skide mange penge i Vejlø-kiosken til Dumle-slikkepinde og Somersby, så havde jeg shoppet de her fire hjem, til vi skal af sted igen:)

img_7148

1) Helt klart den jeg helst ville klikke hjem! Findes her til 349. 2) Her til 229,95.
3) Her til 219,95. 4) Her til 349.

– Spil.

Vi har altid dartpile med, da der bor en  dartskive på gården. Jeg er tosset med dart, og elsker at spille ‘Mickey Mouse’ og ‘Jorden rundt’. Derudover spiller vi ‘Quarto’ – i en udgave, som Fyrsten selv har snittet. ‘Bakke’, som er et vaskeægte bodegaspil, er et hit på gårdspladsen, så min far har måtte købe en million terninger. Det står altid fremme på gårdspladsen og er sjældent uberørt længe ad gangen. Jeg kendte ikke selv til spillet før for et par år siden, men det er nemt, sjovt og svært vanedannende. OG det har sin egen facebook-gruppe😉 I år medbragte vi desuden ‘Taboo’, som jeg var så heldig at finde på et loppemarked for noget tid siden. Det er vist noget nær umuligt at opdrive, men kan ofte købes på DBA. @dummeditte havde ‘Hint‘ (reklamelink) med i år, som jeg desværre kun nåede at lure lidt med på, mens jeg sad med næsen begravet i en kryds-og-tværs. Men det virker som et virkelig skægt og underholdende spil.

– Lars.

Eller Søren eller David eller Finn. Eller hvem som helst anden med guitarfingre og hele Danmarks sangskat på tungespidsen. Det er faktisk det allervigtigste at have med sig på ølejr! Ja ja, håndsprit og flotte gummistøvler er rart at have, men det er absolut intet værd, hvis ikke du også har Sebastian Og Kim Larsen i ørerne<3

img_7146img_7147

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og pludselig var vi lige gamle