Om bloggen

Fruen: det er mig – Elisabeth, i starten af 30’erne. Jeg har korte ben og store drømme, og jeg tænker sjældent, før jeg taler. Til gengæld tænker jeg meget, når jeg ikke taler – på æblekage og moderskab, amning og gulvmaling, hverdagens problemer og livets småting. Jeg er fan af rosenbrød og tv-serier, særligt når de to kombineres.

Fyrsten: ham jeg deler efternavnet, dobbeltsengen og livet med. Han er usædvanligt handy og trives bedst med en sav i hånden, eller i selskab med et keyboard og en flaske whiskey. Han har 10 år mere på bagen end jeg, men har trods det en ret lille og sød numse:)

Ane: vores 3-årige datter, som kom til efter næsten 4 års kamp og 10 fertilitetsbehandlinger. Ane er født af sin moster, ammet af sin mor og elsket af de fleste. Hun er vild med ost og Emil fra Lønneberg. Hun er stædig som et æsel, men knap så ildelugtende;)

Oliver: Fyrstens smukke, store menneskebarn, som faktisk er voksen! Udeboende, hårdtarbejdende og skide sød.

Lillebror: Jasper er resultatet af vores 11. fertilitetsbehandling, som mest af alt ‘bare’ var et “jamen, det skader jo ikke at prøve!”-forsøg. Lillebror er lavet ved iui-d med åben donor.

Palæ Pompøs: vores skønne hjem! Det blev købt til nedrivning, men de fine plankegulve, de sprossede vinduer og de gamle historier talte imod. Så i stedet passer og plejer, nusser og pudser vi. Man kan da ikke rive et hus ned, når Daimi er dets gudmoder, vel??!

 

Har du lyst, kan du læse lidt mere om vores helt almindelige familie her🙂

imageimg_3882img_2103

img_0293

 
Billedet, der er brugt til header, samt mit profilbillede, er taget af fotograf Frederikke Brostrup.

Ingen af bloggens billeder eller indlæg må kopieres uden min tilladelse.

4 kommentarer til “Om bloggen”

  1. Hej Elisabeth. Jeg har netop læst hele din blog igennem, og overvejer nu at vende tilbage til den virkelige verden og eventuelt kompensere ved igen at begynde at svare folk når de taler til mig, eller måske endda at lave noget aftensmad til mine børn jeg ærgrer mig over at du ikke har et link til facebook, således at man får et link når der er nyt på din blok… Det har mange andre af de blogs jeg følger…(Jeg er MINUS teknisk og kan godt se at man kan følge dig på bloglovin, men jeg aner ikke hvad det er eller hvordan det fungerer. og jeg er heller ikke på Instagram faktisk troede jeg også i mange år at facebook var et datingbereau, men den har jeg trods alt fanget nu… ) hilsner herfra!!! ❤️

    1. Hæ, hvor er du sjov!!! Og sød:)
      Jeg har desværre bevidst fravalgt Facebook, i hvert fald lige nu og her. Bloggen og Instagram tager så rigeligt tid. Og med mand, barn, hus og en arbejdsuge på 42 timer, så er tid en mangelvare:/ Måske en dag:)

  2. Hej Elisabeth.
    Jeg er rørt! På den der måde, som gør mig uendelig taknemmelig for mine to unger og for, at de kom næsten før vi nåede at tænke over det. Hvilken luksus. Noget som man nemt glemmer midt i madpakker, vasketøj og hverdagskaos. Så tak for det!
    Jeg har fulgt din blog nogle måneder, men det var først i går, at jeg fik læst “bagud” og for alvor fangede, alt det der er gået forud, og jeres ulige vej til at blive en familie. Hvor er I seje. Og modige! Alle involverede parter. Hatten af for jer. Og kæmpe tillykke med det lille nye liv, der er på vej. Håber alt går som det skal, så du får lov til at føde hjemme. Jeg er selv stor fan af hjemmefødsel og har gjort det med begge mine 🙂
    Taknemmelig hilsner,
    Stine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.