At fortælle videre på hinandens historie

Jeg husker tydeligt, første gang vi så Palæet. Jeg husker min henrykkelse over de blå og grønne klinker i gangen, min skuffelse da disse farver brat skiftede til brun ved overgangen til køkkenet, og min forbløffelse og forelskelse da jeg så trappeopgangen. Jeg husker også ejendomsmægleren fortælle, at de gamle teaterplakater, som prydede trappeopgangen, var sat op af to skuespillere, der boede her for længe siden – og at man selvfølgelig bare skulle rive lortet ned.

Han kendte os ikke, ham ejendomsmægleren. Han vidste ikke, at det han så som værende en ulempe ved huset, var det vi så som værende husets magi. Der var historie og liv lige der i den smalle trappeopgang. Og vi er suckers for den slags. Han havde ikke behøvet at vise os resten af huset. Vi var allerede overbevist.

De seneste år har jeg søgt og samlet gamle plakater. Teaterplakater, Tivoliplakater, museumsplakater. Med det ene formål at færdiggøre den trappeopgang, som Lars og Henrik påbegyndte, før jeg overhovedet var født. Og i går lykkedes det mig at samle de sidste.

Nu er trappeopgangen færdig. Det har været med sved på panden og rystende hånd, at jeg har sat de smukke, gamle Tivoliplakater og Wiinblad op. For når først de sidder der, er der ingen vej tilbage. Men da jeg for noget tid siden delte netop denne bekymring på IG, svarede flere tilbage, at på den her måde kunne jeg jo nyde dem hver dag. Kom de ikke op, ville de blot ligge i et plakatrør i et eller andet hjørne og være smukke helt alene. Og det kan jeg ikke ha’ siddende på mig;)

Jeg elsker trappeopgangen. Mest af alt elsker jeg, at vi har kombineret husets historie med vores historie. Det ville så enkelt at rive ned og fjerne til vi stod med et blankt lærred, som kunne danne bunden for vores liv og vores historie. Men i mine øjne er det langt smukkere at være med til at fortælle videre på den historier, der allerede er fortalt. Og jo, jeg kan da godt misunde folk, der flytter ind i et helt nybygget hus. I et splitsekund. For det er fint og skinnende og alt det der. Men jeg ville ikke bytte for noget i verden. Her, hvor vi bor, dukker der det ene nybyggeri op efter det andet. Det er flotte huse – ingen tvivl om det. Og de har alle sammen lagt et eller andet under deres fliser, så der ikke kommer ukrudt op. Dét er jeg satme misundelig på. Men de gør mig ikke nysgerrig. De siger mig ikke noget om de mennesker, der lever bag de specialdesignet lamelgardiner. De står der bare. Uden ukrudt, vel at mærke.

Jeg vil ha’ et hjem, jeg kan mærke. Et hjem, der ikke bare fortæller noget om mig, men som er noget i sig selv. Og det har jeg fået.

dd026bd8-2501-444b-b4cf-5223b6e4ccdadc5a8199-1f89-4438-873f-ae1b2d9f2026922a2946-b619-4cb7-b4bc-ef5bf777f2571fd15e8c-ce9f-4539-ad9b-4fda382731fb1b7cddeb-6a65-4b91-ad2d-867b2e8db4d0cf4c10fd-a6ce-477f-8ec9-5261a2f96697

 

Og ja – som I kan se på billedet, så mangler vi stadig at få lavet en del af gulvet. Men det er forhåbentlig snart gjort. Fyrsten har netop i dag afhentet et læs gamle gulvbrædder på Frederiksberg hos et par, som er ved at renovere lejlighed. Det har uden tvivl været noget af et arbejde at brække dem op uden at ødelægge dem, og jeg er helt på røven over, at et par, som jeg overhovedet ikke kender, ville gøre det for os. Det er fandme fint, altså!

Ps. Hvis I er vilde med gamle huse og historier og renovering, så skal I altså følge med inde hos @Sneglehytten på IG. Michael og Cecilie har købt det fineste gamle hus, som de er ved at renovere. De deler processen, og herunder også de overvejelser, de gør sig i forhold til, hvilke af husets nuværende detaljer, der skal bibeholdes. Det er hyggeligt og inspirerende, og det er lige i min ånd:)

Noget om at amme fra 2013 til 2018….

Jeg har ammet fra 2013-2018. Jeg gav lige brysterne en pause fra februar 2015 til januar 2016, hvorefter de blev sat i drift igen.

Reelt har jeg ‘kun’ ammet i 3,5 år, men det lyder ligesom bare vildere på den anden måde, ikk’?!;)

Med Ane havde jeg slet ikke nogen forventninger om at amme. Et håb, men ingen forventninger. Man kan jo ikke amme, når man ikke har født, vel?! Det kunne man så godt. Og det gjorde vi – i halvandet år. Havde det ikke været fordi, vi skulle i fertilitetsbehandling, var vi sikkert fortsat.

Så kom Jasper. Han sugede sig fast som en igle fra dag 1 og har endnu ikke sluppet her to år senere.

Ærligt? Jeg synes tit og ofte, at det er irriterende at amme. Mest af helt lavpraktiske årsager, som det der med kun at kunne bruge ammebh’er. Og ikke gide investere i nye, fordi jeg bliver ved med tænke, at vi jo nok snart stopper med at amme. Ligesom jeg tænkte det for et år siden. Og allerede dengang trængte bh’erne til en opdatering. Så er det der med kun at kunne iføre sig tøj, hvor der er nem adgang til brystet. Eller skifte tøj når jeg kommer hjem fra job. Det er også en smule irriterende. Det mest irriterende er dog den der fornemmelse af folks blikke, når jeg ammer offentligt. En fornemmelse, der vokser simultant med Jasper. Måske jeg ser spøgelser, fordi jeg har læst for mange kommentartråde på Facebook. Lige meget hvad, er følelsen der. Og den er ikke rar. Det er ikke rart at føle, at andre kigger skævt til én, og det er ikke rart, når man tager sig selv i at nægte ham bryst offentligt, fordi fremmede folks røster spøger. “Han har jo ikke behov for det!” Men det har han. Og det ved jeg, fordi jeg er hans mor.

For mest af alt er det heldigvis stadig rart at amme. På samme måde som det er rart for mig at møde mit barn i alle mulige andre behov. Det er rart at se hans smil, når han klapper på gulvet, og jeg sætter mig ned og bygger et tårn med ham. Og det er rart at tage ham op og holde ham tæt, når han er ked af, og kunne mærke hvordan nærheden og trygheden gør hans åndedræt tungere. På samme måde er det rart at amme. Det er rart at møde ham i hans behov. Om det så handler on leg, trøst eller amning.

Derfor ammer jeg stadig. Ikke fordi jeg tænker, at amning i sig selv er godt. Ikke fordi jeg tænker, at han ikke kan undvære. Ikke fordi det er nødvendigt at amme. Men fordi det er rart. For ham. Og dermed også for mig.

c287e8d9-00c6-4a8a-90ed-1a451ed38bf0

 

Musikquiz – og et ret højt serviceniveau;)

Jeg har netop smidt link på IG og facebook til den musikquiz, som jeg lavede for et par år siden. Det kunne jo være, at I var nogen stykker, som skulle få lyst til at dyste lidt i musikkens verden i morgen.

Så var det, at én på IG spurgte, hvor man kunne finde mine playlister. Og det kunne man ikke. Kunne! For nu har jeg lavet dem til jer, sgu. Eller i hvert fald til de af jer, som har Yousee. Det er bare at gå ind og søge på de titler, som I kan se her på billedet, så ligger mine playlister synlige for jer:)

Med ønsket om et fantastisk nytår til jer alle:)

96e28e37-af73-41ec-ac72-c82e1873bde2

Det her skal du ønske dig til jul!

Annonce  // indlægget indeholder affiliate links, samt omtale af bøger jeg har modtaget som gave.

Jeg har været fuldstændig tom for idéer, når folk har spurgt, hvad jeg ønsker mig til jul. Fuldstændig! Jeg kan ikke komme på én eneste ting, og det er ærlig talt pisse irriterende. OG egentlig også lidt dejligt! For det må jo betyde, at jeg intet mangler:)

Til gengæld vil jeg rigtig gerne tippe jer om nogen ting, som I kan ønske jer her på falderebet – så håber jeg, at I gengælder tjenesten i kommentarfeltet;)

1) Jeg lægger hårdt ud med en menstruationskop! Den er en af mine absolut yndlingsejendele. Indrømmet, så har det taget mig lidt tid at blive gode venner med den. Det der med at tage den ud kræver lidt øvelse og har en enkelt gang eller to medført Hitchcock-lignende scener på vores badeværelse. MEN når først man lige fanger den (både metoden og koppen), så er det ingen sag. Man slipper for at have tasken fuld af bind og tamponer, man mærker den ikke, og den er pisse miljøvenlig.

2) Så er der Vileda 1-2-3. Åh, jeg elsker Vileda, som jeg fik af min far for nogen år siden, og som siden da er blevet fuldstændig uundværlig herhjemme. Jeg har flashet den på både IG og Snapchat nogen gange, og sjældent har jeg fået så mange positive tilkendegivelser tilbage på noget produkt, jeg har anbefalet. Vileda er da bare en moppe, vil du måske sige. Men næ nej, Vileda er ikke bare en hvilken som helst moppe, den er nemlig så fiks, at man kan fylde vand i skaftet, som man kan sprøjte ud på gulvet, før man kører over med kluden. Hvis man, som os, har både dyr, børn og dårlig motorik, og ikke gider vaske gulv hvert andet minut, så er den helt genial!!!

3) ALT fra Nilens Jord! “Det skal du jo sige, fordi du er ambassadør!” Niks! For nu var det ikke sådan, at Nilens Jord prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg, i kraft af min polerede beautyblog, ville lege med dem, men i stedet mig, der gik på frierfødder (eller faktisk var det jo Christina), fordi Nilens Jord er AWESOME! Synes du, at det er lige lovlig voldsomt at smække alle deres produkter på din ønskeseddel, så gå efter de fem jeg listede op i det her indlæg. De gør altså mit liv lidt sjovere:)

4) Øreringe. Efter ikke at have kunne gå med hængeøreringe siden 2013, nyder jeg nu, at ungerne har en alder, hvor det igen er sikker grund at bevæge sig ud på. Særligt disse elsker jeg! De er fra Fragment by Ditte Gren og er en fødselsdagsgave fra mine veninder:)

2b3d2cd4-e074-4f50-a5df-af83e18a4a10

 

5) Et par ordentlige gummistøvler! Jeg købte mig et par Viking fra Zalando i sommers, og de har næsten fået mig til at håbe på regnvejrsdage. Næsten;) Men altså, det at kunne hoppe i et par gummistøvler, som både er gode at have på (hvilket langt fra er en selvfølge med gummistøvler!) og pæne at se på, gør altså det danske vejr lidt mere tåleligt.

6) Harry Potter bøgerne i de illustrerede udgaver. Hvis du er Harry Potter-fan, som mig, så er det altså helt uundværlige i samlingen. Og endnu mere hvis du har børn, som også udviser en begejstring for HP-universet. Illustrationerne er SÅ FLOTTE! Og selvom jeg kender fortællingerne til hudløshed, så giver de dem altså en helt ny dimension. Mine bøger har jeg modtaget som anmeldereksemplarer fra Gyldendal – jeg har nemlig et lille Harry Potter i ærmet til jer:)

a2de9212-b3a7-4629-9d45-a9dda9d16416 b6515600-20bc-40ce-bbf7-a7dc85f93324

 

Ps. Jeg har trukket en vinder af Dress The Bird-konkurrencen, og vinderen blev Sofie, som har fået direkte besked. Tak til jer, der deltog. Må der alligevel lande en julefugl under jeres juletræ<3

 

 

 

Verden venter

I den her tid, hvor jeg får forvildet mig ind i bunken af gamle videoer og billeder af Ane, bliver jeg svært sentimental. Og glimtvis trist på den måde, hvor jeg nærmest panikker og hyperventilerer. Det er den samme gamle sang – at tiden går får stærkt. Hendes tykke babykinder er væk, og det pjuskede troldehår kan pludselig samles til en fletning i nakken. Og så gisper jeg efter vejret ved tanken om, at den tid aldrig kommer igen.

Men det minder mig også om at nyde nuet. For om 4 år vil jeg sidde og kigge tilbage på billeder og savne den størrelse og det væsen hun er nu. For lige nu er på alle mulige måder ret magisk. Fordi Ane synes, at alt er magisk! Mange siger, at 4 års alderen er frygtelig. Ligesom de sagde om 2 års alderen. Og 3 års alderen. Og ja, der er bestemt øjeblikke, hvor jeg har lyst til gå hjemmefra i bare arrigskab over at dele hjem med en egenrådig, urimelig teenager i miniformat. Øjeblikke. Men ærlig talt, så er der ikke mange af dem for tiden. For mest af alt har vi en 4 årig, der gør verden smuk.

Ane iagttager. Og føler. Og maler verden i helt nye farver med store fagter og ord. Som når vi kommer hjem fra børnehave, og det er gråt og det regner. Og hun hopper ud ad cyklen, stiller sig midt i det hele med armene ud til siden og hovedet helt tilbage og siger: “Er det ikke vidunderligt, mor??!”. Ane forbløffes og begejstres over ting, som vi andre end ikke bemærker. Og hun trækker os med i begejstringen for fuld smadder. “Ja, Ane der er sne på det tag. Ligesom den sne, der var på det andet tag og på taget før det…..” “Men er det ikke bare den smukkeste sne, du nogensinde har set?” Og jo, det er det. Sneen er så meget smukkere, når jeg ser den med hendes øjne.

Så i stedet for at mindes en tid, der ikke kommer tilbage, så vil jeg glædes over den, der er her og nu. Og den, der venter. For ifølge Ane, er i dag meget bedre end i går. Og i morgen bliver med garanti endnu bedre:)

8422039e-5a41-4624-8d14-b86b45fe3f17

En lille julefugl

Annonce // indlægget er sponsoreret af Dress The Bird 

Sidste år til jul ønskede jeg mig én ting højere end noget andet: en gul cardigan. Heldigvis er jeg udstyret med den slags svigermor, som får ønsker til at gå i opfyldelse (udover at være verdens sjoveste kvinde!). Hun bestilte mig en cardigan. Men så skete der det, der ikke må ske: pakken forsvandt. Svigermor udfyldte formularer og udsendte efterlysninger. Som så også forsvandt. Postnord var ikke til megen hjælp. Faktisk slet ingen. Så svigermor ringede til Helle, som har butikken Dress The Bird, hvor cardiganen var bestilt. Blot for at få at vide, at min størrelse desværre var udsolgt. “Men giv mig lige et øjeblik,” sagde Helle, “så ser jeg, hvad jeg kan gøre:)” Og fem minutter efter tikkede der en SMS ind – cardiganen ville komme flyvende fra England. Og sådan gik det til, at der landede en lille julefugl under træet i Palæ Pompøs:)

Så kunne historien slutte der. Men egentlig var det først dér, den rigtig begyndte. Historien om kærligheden mellem en kvinde og en webshop;) For ét er, at jeg er en sucker for god betjening! Jeg er også afsindigt tosset med pænt tøj. Særligt det i 50’er snit. Og hos Dress The Bird får man altså begge dele! Jer, der har fulgt med siden sidste jul har vist luret, at jeg er ret begejstret for biksen. Og jeg har luret, at I er en del, der er enige. Jeg har nemlig, som så mange andre, været inde og se, hvilke af mine opslag på Instagram i 2017, der har været mest populære. Og sørme om ikke der er to opslag om Dress The Bird at finde blandt de 9.

d8b99c14-f40e-4f26-8ed7-8c3ed6cc1e28

Nu til sagen! Jeg har fået muligheden for at sende en lille julefugl afsted, der kan lande under dit juletræ. Der er nemlig frit valg på alle hylder. Du skal blot smide en kommentar med link til den ting fra Dress The Bird, du ønsker dig allermest:) Jeg trækker en vinder på fredag, d. 15/12.  Mangler du inspiration, kan du kigge med her og se, hvilke fjer jeg har valgt at pynte mig med gennem det seneste år. Sådan en gul cardigan kan åbenbart hurtigt formere sig;) At den også danser mærkeligt rundt i stuen må være noget med drikkevandet her på vestegnen….

Du finder de enkelte stykker tøj her:

gul cardigan // lyserød cardigan // blå skjorte med hvide prikker
// cremefarvet skjorte // petroleumsblå nederdel // gul kjole //
(den blåstribet kjole er desværre udsolgt)

Selv har jeg hede drømme om disse to sæt. Det første ville udgøre det perfekte nytårs-outfit. Jeg mener, se lige de sko!!! (Kjolen finder du her.)

Og så er jeg bare vild med den blå skjortekjole, som jeg forestiller mig ville gøre sig usandsynligt godt sammen med de røde støvler.

774bef7e-836e-4330-bf26-e71c19111639

3226b0fc-182d-4b6c-9f70-b2426bff69ce

(Og ja, julen varer lige til påske. Det var i hvert fald først deromkring, at Postnord endelig lokaliserede den forsvundne cardigan…..)

Forresten #24

– har jeg været nedlagt af en fæl influenza i de seneste dage. Jeg følte mig bagud med alting i forvejen. Jeg har for dælen kun fået købt en eneste julegave. Ud af 19. Nu er jeg smidt helt tilbage til start. Får jeg så 4000 kr.??!

– undrer jeg mig hvert år over, at vi er røget med på Haloween, Valentines Day og Black Friday, mens det der med at åbne hoveddøren til et kor af glade ansigter, der synger julesange åbenbart aldrig har tænkt sig at komme til Danmark. Hvorfor??? Af alle de ting vi kan tyvstjæle fra USA, er det da den allerfineste.

– førte Ane og jeg den her samtale i går: “Ane, hvad ønsker du dig til jul?” “En Elsa-hue og Elsa-vanter og Elsa-tuscher og Elsa-klistermærker!” “Ønsker du dig ikke noget, der IKKE er med Elsa?” “Jo, en Anna-dukke og en Anna-dyne og en Anna-hårbøjle!” “Men Ane, ønsker du dig ikke noget, som ikke er Anna og Elsa?” “Jo, en Olaf-bamse og en Olaf-pude og en Olaf-lampe!” I give up…..

– er jeg vist nok kommet en lille smule til at sidde og se gamle videoer af Ane, kun for at sammenligne Jaspers sproglige udvikling med hendes. Det er generelt dumt, fordi børn jo altså er forskellige. Dummere fordi Ane jo for dælen kunne tælle til 10, da hun var 2 år, hvor Jasper stadig tror, at et hop betyder ja.

– kommer jeg i den forbindelse til at tænke på, om jeg overhovedet har fortalt, at han ENDELIG siger ‘mor’? Det kom lige efter ‘tisser’ (=tissemand). Styr på prioriteringen….

– har Ane gang i en prinsesseleg for tiden. Jeg må også godt være med. Jeg kan være hestens mormor. Gæt hvem der får strømper til jul…. UDEN Elsa på!

– har jeg flettet 48 julestjerner, mens jeg har ligget syg. Ja, jeg har talt. Og nej, jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge dem til.

– overvejer jeg nu, om man kan give folk flettede julestjerner i julegave??

62325908-4c5e-41e1-90b8-0ec1620fd09c

Skruebrækkeri!!!!

1. december står for døren, og jeg er på ingen måde klar. Den er kommet bag på mig i år, hvilket havde været okay, hvis ikke det var fordi, at vi har en 4-årige i huset, for hvem julemåneden har vist sig at være vigtigere end fredagsslik, Elsa og romkugler tilsammen.

Ane har arvet sin mosters smukke, brune øjne, sin fars musikalitet og sin mors ufatteligt irriterende koslik. Derudover har hun tydeligvis også nappet min hukommelse. Ikke kortidshukommelsen – hun er om muligt mere distræt og glemsom end mig. Men når det kommer til små, tossede detaljer, som ligger flere år tilbage, så er hun knivskarp. Forleden bad hun mig om at købe gul saftevand, “magen til den, der var på sygehuset, da du fødte Jasper!” Godt så.

Tilbage til sagen! Vores nisse var på speed sidste år. Eller rettere på barsel. Så han havde alverdens tid til at lave sjov og pakke 24 små plastikdimser ind, som han hver aften placerede i det nissehus, som han selv havde bygget. Fordi han var på barsel!

Havde nutidige nisse kendt til fortidige nisse, så havde han anklaget ham for skruebrækkeri. Ingen tvivl om det!

For i år er nissen ærlig talt allerede træt. Og december er ikke engang begyndt. Men Nissen har altså også TO børn i år, hvor han sidste år havde et barn og en baby – STOR forskel, skulle jeg hilse og sige. Fra nissen. Derudover har han et fuldtidsjob, enorme mængder vasketøj og en kurv i vuggestuen, som af en eller anden grund skal fyldes op med rent tøj hveranden dag. Ergo: Nissen har skide travlt, og nissen havde muligvis også satset på, at nogen havde glemt, hvor latterligt meget overskud han havde sidste år.

Det har så vist sig ikke at være tilfældet…..

Så da Ane i dag hoppede og ned i stuen, mens hun plaprede i én lang strøm om den skide nisse, og om han mon kom i morgen, og om han mon ville lave skøre ting, og om han mon ville have pakker med, og om han måtte komme med i børnehave OG. SÅ. VIDERE., så var det muligvis, at jeg fik lyst til at råbe, at nissen jo for helvede også har andre ting at se til! Hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde. Jeg gik ud og pyntede cyklen, for sådan en fjollet nisse har vi nemlig….. Til gengæld håber jeg så, at jeg på magisk vis kan få hende til at acceptere, at nissen kun kommer med gaver én gang om ugen i år. Det må blive noget med, at han er blevet gammel og ikke kan bære på så mange gaver. Jeg vil så nødig ødelægge julens magi ved at sige, at han ordner vasketøj….

 

d06981a4-2328-48a7-a349-43db8819b921

20% hos Nilens Jord!

Reklame/ambassadørsamarbejde

Så, mine damer! Nu er der altså gode penge at spare hos Nilens Jord, hvis du trænger til lidt selvforkælelse, skal dulles op til julefrokosten, eller hvis du mangler en julegaveidé til én, du holder af:) Med koden ‘FRUEN20’ kan du nemlig få 20% til og med d. 3. december.

Selv er jeg på julefrokostholdet og har i den anledning fundet nogen stykker af mine favoritter frem:

b287565f-98fa-4e3d-bd24-c64e3017504c

Skin Velour Foundation, som gør min hud glat og ensartet uden at lægge sig i revnerne. Jeg er ikke vild med, når make up er for tydelig, og den her blender ligesom bare ind i huden på den helt perfekte måde.

Blush i farven ‘cherry’ er varm, og selvom farven er ret dyb, passer den perfekt til min lyse vinterhud og giver en fin glød – nå ja, og kindben;)

Neglelakken ‘Dusty rose’ er en all around favorit, for jeg bruger den også ret meget til daglig. Den er så fin og sart i farven, og med et lag top base holder den flot i flere dage!

Full Look Mascara har ført til ‘Har du kunstige øjenvipper på??’-spørgsmålet et par gange. Den er for vild! Og man behøver altså ikke give vipperne to-tre lag – et enkelt er nok. Børsten er blød og bøjelig, hvilket jeg i den grad foretrækker over de mere faste af slagsen.

– og sidst, men ikke mindst Matt Lips Liquid Lipstick, som jeg har lovprist før. Fordi den virkelig fortjener det! Vil man have fuld farve på læberne, og vil man ha’ den til at blive siddende, så er den her det sikre valg! Jeg plejer at påføre en nude lipshine ovenpå, da jeg godt vil have en smule skinnende effekt.

Er du mere til hudpleje, så kan du evt læse mere her.

Kan du ikke vælge (det forstår jeg godt!), så er der også stadig mulighed for at købe en adventskalender – så får du forventningens glæde med som bonus. Den kan dog kun bestilles frem til d. 1/12, så det er bare med at komme afsted, for med rabatten koster den kun 319 kr.:)

 

Hvad livet har lært mig….

d0219038-3755-4cd1-a32c-fab3c432c1e6

Fyrsten endte med at kidnappe den blomstrede sofa en aften, hvor jeg var ude og føjte. Så nu har den boet i hans musikrum i det seneste stykke tid. Jeg syntes, det så tosset ud. Min indre indretningstosse skreg! Så det sagde jeg til ham for lidt tid siden. At det så fjollet ud, og at jeg syntes, han skulle finde på noget andet. Jeg tænkte nok, han ville protestere. Eller som minimum kræve lidt betænkningstid. Men det gjorde han ikke. Han svarede prompte: “Okay! Så vil jeg have et bordfodbold!” Han tænkte nok, at jeg ville protestere. Eller som minimum kræve lidt betænkningstid. Men det gjorde jeg ikke. Jeg svarede prompte: “Okay! Så får du det!”

Så nu har vi et bordfodbold.

Skørt?

Måske….

Skægt?

Helt sikkert!

Jeg har altid gået med livrem og seler. Jeg har planlagt, og jeg har overvejet. Jeg har aldrig været impulsiv. Jeg har været fornuftig! Den slags fornuftig, som skriver lister i punktform og har fastforrentede lån. Den slags fornuftig, som ikke har et bordfodbold i stuen. Fordi det jo ikke er pænt, og det larmer, og det tager for meget tid.

Men! Så var det, at livet brugte et par år på at lære mig en vigtig lektie. At man ikke kan kontrollere alting. At livet gør, som livet vil, og at man skylder sig selv at gribe alle de muligheder for smil og lykke, som det byder.

Man kan ikke planlægge lykke. Men man kan købe et bordfodbold! Og tænke at ens indre barn kan skrige så meget højere end indretningstossen. Og at ens børn kommer til at vinde så mange øl til gymnasiefesterne. På den måde tjener bordet ligesom sig selv ind igen, ikk’?!

 

440edad4-f790-4695-b544-892b431b7e37