Forresten #10

Palæ Nissebo

Vi er ret vilde med Palæ Pompøs herhjemme. Stilen, historierne, særhederne – det er på alle måder lige os. Og det lader sig ikke skjule! Anes legehus, Palæ Nøddebo, er en kopi af Palæ Pompøs, og det samme er hendes dukkehus, Palæ Petit. Nu er der føjet endnu et tosset hus til samlingen af særheder…

Må jeg præsentere:

PALÆ NISSEBO!

img_0700 img_0704img_0702

 

Jeg er tosset med det! Og faktisk tog det overhovedet ikke så lang tid at lave, som jeg havde forestillet mig. Det hænger selvfølgelig nok også sammen med, at jeg synes, at sådan noget nørkleri er en ret hyggelig beskæftigelse:) Men jeg tror faktisk ikke, at jeg har brugt mere end en 2-3 timer på det.
Det kunne naturligvis sagtens ha’ været lavet i en model, hvor der var kræset lidt mere for detaljerne. Der kunne ha’ været brugt en lineal og malet efter streger. Havde man lige materialerne og kompetencer, kunne det ha’ været ret tjekket at lave det i sådan nogle tynde mdf-plader. Måske jeg lokker Fyrsten til det næste år. Så kan det være, at det også får en lille veranda og en skorsten. Og døre og vinduer, der kan lukkes. Og gardiner;) Næste år måske!
Som det er nu, er Palæ Nissebo i pap-versionen helt perfekt!

Selve huset er lavet af pap fra en flyttekasse. Jeg har skåret to gavle, en bagside og en forside. Det er malet med akrylmaling, og det har naturligvis fået et fint, lille skilt over hoveddøren. Hele herligheden er tapet sammen indvendigt, på nær taget, som kan løftes af. Jeg har sat det på en serveringsbakke, som er fyldt med kunstigt sne og andet lir, som svampe, træer mm. Den lille snemand er lavet ud af små filtkugler med silkepapir som gulerodsnæse og små perler som øjne. Hatten har jeg ikke udtænkt endnu. Taget har fået et par klatter lim, og så er der ellers bare drysset sne på.

Sne, træer, svampe og akrylmaling er købt hos FlyingTiger, og det lille rådyr havde jeg liggende i gemmerne.

Idéen er, at der kan lægges gaver indeni huset. Og længere har jeg ikke rigtig tænkt;) Måske nissen også laver lidt drillerier eller stiller små opgaver – som fx hos Karmamilli. Indtil videre er rammen for en hyggelig december-tradition i hvert fald klar! Har du tilfældigvis nogle helt geniale idéer til, hvordan man kan gøre det endnu hyggeligere med små aktiviteter eller andet, så smid endelig en kommentar:)

   

9 kommentarer

  • Ingen gode råd – men jøsses hvor er du kreativ! Årets sødeste nissehue 👍❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Britt

    Her i huset efterlader nissen breve og klistermærker og vi skriver breve tilbage og vingummier. I weekenden er det en ti g vi kan lave sammen f.eks. Vendespil, puslespil osv. Og tricket med at farve mælken, nemt, billigt og overskueligt med ammehjerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åh ja, mælken! Den er da lige til højrebenet. Og god idé med ting til fællesaktiviteter:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine M K

    I min barndom havde vi også nisser, der foruden at give gaver også var nogle værre drillenisser til tider. De har både tegnet på toiletpapiret (dvs. Min mor købte julemønstret toiletpapir i supermarkedet og placerede nisserne og en bunke farveblyanter på den halvt udrullede toiletpapirsrulle på badeværelsesgulvet mens vi sov) og fyldt vores vinterstøvler med grødris, så de slet ikke var til at få på næste morgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Jeg er VILD med palæ nissebo, tænk hvis bare man var så kreativ 🙈😊 jeg har taget den nemme løsning med en nissedør som jeg overvejer hvad jeg lige gør med. Jeg er på det med de små opgaver, inspireret af valdemarsro, hun har også gode ideer, men jeg må lige forbi karmarmilli også og få lidt mere inspiration 🙂 jeg er i den heldige situation at min mor har lavet pakkekalender til den unge dame, så det skal jeg ikke tænke på 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg må da vist en tur forbi Valdemarsro! Tak for tip:) Og fedt at din mor har klaret den!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #10