Et lille, bitte påskeæg <3

Palæ Pompøs

image

imageVores hus blev bygget i 1931, dengang hvor Hvidovre stadig var ude på landet og vist nok bestod primært af kolonihavehuse. Jeg har læst mig frem til, at de fleste blev bygget ud af bilkasser, altså de store trækasser, som biler blev leveret i. Vores er heldigvis ikke et af dem, selvom man kan ha’ sine tvivl;)

Vi købte det i 2010, hvor det blev solgt som ‘1,5 plan til istandsættelse eller som grund’. Vi valgte første løsning! Vi nåede ikke at kigge på mange huse, før vi faldt for Palæet. To, for at være helt præcis. Først et lille bindingsværkshus, som var renoveret på en måde, som vi følte ikke matchede husets stil og ånd. Og dernæst Palæet, som, med sit mosbeklædte tag og punkterede ruder, bare ventede på, at der kom nogen forbi, som ville elske det.

Vi faldt først og fremmest for de gamle, grønne vinduer og hele stemningen, som man kun finder i et gammelt hus, der bærer tydeligt præg af de liv, der har været levet i det. Så faldt vi for trappeopgangen, som var (og er!) beklædt med gamle teaterplakater, og elmåleren som var pyntet med Daimis autograf.

Hvor mange kan mon prale af at have Daimi som gudmoder til sit hus? Det kan jeg! Så det gør jeg;)

image

Jeg tror ikke, at hverken jeg eller Fyrsten ville kunne trives i et parcelhus eller i en nybygget kasse med samme stållamper ved hoveddøren som naboen. Jo jo, jeg kunne da virkelig godt tænke mig, at ledninger og radiatorrør var trukket indeni væggen, men vil man have sjæl og historie, så følger der nogen gange stofledninger med.

Jeg kan godt li’ at sidde i stuen med fødderne oppe på sofabordet og betragte de franske døre. Jeg kan godt li’ at forestille mig værkstedet på Jytte Abildstrøms Teater, hvor to unge mænd, iført arbejdstøj og sminkerester fra aftenens forestilling, hamrer og banker for at bygge franske døre til deres nye hjem. Jeg kan godt li’ at vide, at nogen før os har elsket Palæ Pompøs. Så meget endda at de gav hende så overdådigt og stort et navn trods hendes mange skavanker i form at skæve vægge og knirkende gulve. Jeg kan godt li’ husets historier. Dem, der allerede er forfattet af andre før os, og dem vi selv er ved at lave.

Vi bliver aldrig færdige med at renovere Palæet. Vi er først lige begyndt. Jeg drømmer at male vores træbeklædte førstesal hvid og få fjernet spånpladerne, som forhåbentlig skjuler gamle planker. Jeg drømmer om at vinde i lotto, som jeg ikke spiller, og lave udhuset om til et lækkert badeværelse. Jeg drømmer om badekar på løvefødder og en gammel skolevask. Jeg drømmer om et drivhus og et hønsehus, om at male om i stuerne og få en ny brændeovn.

Nogle af drømmene er mere realistiske end andre, men jeg diskriminerer ikke;) Alle drømme er velkommen her!

For sjov skyld og narrestreger – Palæet 1931 og 2016:

image

 

imageJeg forestiller mig, at vi en eller anden dag, når Palæet regeres af to teenagere, rykker soveværelset ned i stueplan. Det er nok bedst for alle parter;)

 

 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille, bitte påskeæg <3