På de seneste to døgn har jeg lært...

Principløs speltmor

Jeg har aldrig læst nogen af de obligatoriske graviditetsbøger. Ej heller dem om børns trivsel, om opdragelsesmetoder og alt muligt andet. Det er bare aldrig rigtig faldet mig ind. Jeg har bare lidt taget tingene, som de kom. Er jeg blevet nysgerrig på noget, har jeg undersøgt det, men oftest har jeg ladet mavefornemmelsen råde. I grunden mærkeligt, fordi jeg ellers i alle mulige andre henseender godt kan lide at være forberedt og i kontrol, med korrekte sidehenvisninger og relevant litteraturliste. Men med den her ene ting, den vigtigste opgave i mit liv egentlig, der har jeg mest af alt følt mig frem.

Og på en eller anden måde er jeg endt med at blive en af den slags mødre, som jeg tror, at det meget brugte og udskældte begreb ’speltmødre’ dækker over. I hvert fald sådan en 70-80% henad vejen. Jeg samsover med mine børn, jeg har (og gør stadig med Jasper) båret dem i vikler, vi har kørt med BLW-metoden med hensyn til mad, og Ane blev langtidsammet, hvilket Jasper også kommer til, hvis det er det, han vil. Jeg er bare en stofble, en økologisk heldragt og julekalender med tørret frugt fra at passe perfekt ind i de sociale mediers fremstilling af speltmoderen over dem alle. At jeg så ikke tror på den slags begreber, er en helt anden snak.

Min pointe er, at jeg ikke er mor på principper. Faktisk er principper og jeg ret uforenelige størrelser. De er sikkert fine for nogen. Men for mig ville de være begrænsende. Jeg er nysgerrig, jeg er touchy-feely, og ja – jeg er pisse vægelsindet. Jeg er meget lidt markant og rigtig meget for og imod og midt imellem. Jeg prøver mig frem, og hvis noget føles rigtigt, så gør jeg det. Men jeg gør det aldrig af princip!

Jeg samsover ikke med mine børn, fordi studier viser, at det er dét børn er tryggest ved. Jeg ville på sin vis ønske, at jeg kunne sige, at det er derfor. Men vi HAR forsøgt at putte Ane på eget værelse, og det fungerede ikke. Hverken for hende eller os. Så nu samsover vi, fordi det er det, der virker bedst for os alle sammen. Ikke fordi vi havde planlagt, at det skulle være sådan, eller fordi nogen teorier fremlægger samsovning som den bedste løsning – men fordi det i praksis har vist sig at være den bedste løsning. At jeg så i dag er nået frem til, at jeg virkelig tror, at der er rigtig mange kvaliteter ved samsovning og at mange børn trives bedst med det, er en anden sag. Den overbevisning er kommet gradvist og udelukkende som følge af egne erfaringer.

Men det er langt hen af vejen det samme, der gør sig gældende med vikleriet, BLW’en og langtidsamningen. Det var ikke planlagt. Der er ikke store, forkromede og ideologiske tanker bag. Der er bare virkelighed, hverdag og erfaringer dannet på baggrund af en masse prøven sig frem og mærken efter. Jeg har ikke haft et princip om at ville amme til Ane var 18 mdr., ligesom jeg heller ikke har haft et princip om at ville stoppe, den dag hun blev et halvt år. Jeg har bare fulgt hendes behov og min egen lyst. Og bliver jeg møg træt af at amme Jasper om 3 mdr., så stopper jeg. Hvis ikke, så fortsætter jeg. Så enkelt er det.

Jeg ville på nogen måder ønske, at jeg var sådan en mor, der gjorde ting, fordi jeg troede fuldt og fast på dem, fordi jeg brændte for noget. Jeg synes bestemt, at jeg er velovervejet og reflekteret i mine valg som mor, men de er ikke ufravigelige principper, som jeg tror, at mange fejlagtigt tænker, når de sætter nogen i den skøre pg snævre bås som værende speltmor. Det er blot det, der giver mening i vores familie. Og fungerer det ikke i morgen, så gør vi bare noget andet:)

image image image image image

   

22 kommentarer

  • Therese

    Accidential speltmor her også. Men dog lidt stolt af det, fordi jeg synes det virker til at være det bedste for børn – i hvert fald mit barn og mig. Dog lyver jeg lidt mht sovning og fortæller som regel ikke andre. at jeg i 98 % af aftnerne går i seng sammen med mit barn kl ca 20 og putter og læser blogs eller ser iPad mens hun sover ved siden af/hægtet på babsen…
    Og vi er heller aldrig blevet fortrolige med fastviklen, da bæreselen fra ergobaby er bedre til både min og min kærestes ryg, den er hurtig og så har den en klap man kan sætte over barnets hoved hvilket i en periode var meget nødvendig for at hun kunne falde i søvn… tak for så hyggelig, dejlig og sjov blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Selvom det til tider er vanvittigt irriterende med to børn i sengen, så kan jeg også bedst li’ det sådan. Det der med at vi alle er samlet. Det er trygt og rart:) Og tak for de fine roser:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Af ren nysgerrighed: sover børnene i sengen hos jer, på madrasser på gulvet, i egne senge i soveværelset el?
    Vi bøvler rundt om natten: Uma på 4 mdr vil helst have et bryst i munden hele natten og Nova og aya på 6 og 4 vil ikke sove alene. Så sover faderen sammen med dem, men så er han jo savnet af moderen. .. det er ikke let 😉
    Tak for en fin, ærlig og sjov blog! Jeg elsker at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      De har en bed side crib på hver side af dobbeltsengen – Jaspers fungerer som iPad-holder, da han også helst sover med brystet i munden;) Ane falder i søvn i sin og kravler over til mig, når Fyrsten står op. Det var netop fordi, vi var trætte af at sove hver for sig, at Ane blev rykket ind til os igen. Ellers sov den ene af os hos hende.
      Tak for de meget søde ord:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Uh altså, du er så sej, hvor ville jeg ønske, at jeg var så sikker i min morrolle! Altså på nogle punkter er jeg, men jeg har dæleme også læst meget og har lavet kæmpe fejl, fordi jeg er blevet forvirret af alle de forskellige anbefalinger…og jeg lytter til og spørger stadig meget andre forældre hvad de har gjort med deres hidsige, bestemte lille maniac, som hader aftensmad. Fordi jeg jo gerne vil gøre noget, som virker og ikke gør min datter ked af det. Selvfølgelig ender jeg med at følge min mavefornemmelse, men den er jo ikke altid rigtig…
    On another note (og i virkeligheden meget i tråd med ovenstående: giv mig råd, oh med-mor!), hvordan stoppede du med amning da Ane var 18 måneder? Min datter er 21 måneder og elsker babs. Men jeg er gået hen og blevet lidt gravid i det, så mælkeproduktionen er faldet markant og det kompenserer hende den lille for ved at suge som var hun den der kæmpe menneske-igle fra x-files. Så av nipples. Oveni orker jeg ikke tandemamning, så hun skal fravænnes snart. Hvordan gjorde du det? Hun er jo stor og bevidst og alt muligt. Var det svært, hårdt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åhhhh tillykke, Tine! Hvor er det dejligt!!! Altså bortset fra de ømme nipples;) Jeg spærrede vist egentlig bare babserne inde og tilbød hende et glas mælk, når lysten kom. Og så puttede Jess til nat i en periode, fordi det især var der, hun søgte brystet. Jeg mindes egentlig, at det gik nogenlunde smertefrit:) Pøj pøj med det:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Generelt synes jeg der er en tendens til at tingene skal “hedde noget”.. Jeg kan for eksempel slet ikke få over mine læber at jeg samsover med mmit barn (som regel i hvert fald – det halve af natten) men ja, han sover i vores seng sammen med os… Jeg friammede heller ikke, eller langtidsammede – men ammede efter behov til ham var 19 mdr… Jeg har det simpelthen så stramt med at nogen skal give et navn til det jeg gør fordi det passer bedst ind i mit liv.. Jeg opdrager ikke efter en bestemt model – men gør det som JEG synes fungerer..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg kan godt se, hvad du mener:) Jeg synes dog at betegnelserne kan være gode for ligesom at have et fælles sprog i samtalen – giver det mening? Men ja, i bund og grund er ordene vel egentlig også med til at putte dagligdagen i til tider uformelige kasser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fint indlæg og kunne ikke være mere enig! Sidder selv med en 9 mdr gammel dreng og er også ‘accidental’ Speltmor! Jeg ikke fan af labels og har aldrig selv tænkt mig som speltmor, men ja vi samsover, kører delvis blw, bruger vikle 10x mere end barnevogn og ammer hvilket jeg ikke ser stopper foreløbig, medmindre min dreng siger stop. Hvorfor gør vi det? Fordi det føles rigtigt og fungere for vores familie! Og er det ikke det der i sidste ende er vigtigst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak! Jeg har en der lige er en måned ældre en Jasper, og det er min første. Vi har samsovet mere eller mindre siden barselsgangen. De gode jordemødre lagde urolig nyfødt fra vuggen og over til mig, hvor hun så sov som en sten, mens jeg lå stiv af skræk ved siden af.Jeg havde ingen holdning til samsovning. Det var bare det der virkede. Siden har jeg kunnet mærke, at jeg har været lidt undskyldende, når jeg i forskellige sammenhænge har nævnt det. Det frårådes jo kraftigt at man gør det med de helt små. Jeg var sikker på at det var godt for os, men så usikker og rigtig meget førstegangsmor, når det kom til at “indrømme” det. Det gider jeg ikke mere.
    Så ja sgu! Jeg samsover med mit barn og hun skal helt sikkert have den der famøse frugtjulekalender! Uplanlagt spelt and proud of it.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg prøvede virkelig at lirke Jasper over i sin bedside-crib i et langt stykke tid, fordi jeg ammede nonstop i løbet af dagen og havde brug for bare et øjeblik uden at være i fysisk kontakt med et andet menneske. Nu har jeg opgivet. Og vænnet mig til det. Og det er sgu egentlig meget rart:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Det er så hyggeligt, nu hvor jeg har lært, ikke at ligge som et bræt ved side af:D En dag gider de ikke den slags mere, så det er vel om at nyde det, så længe det varer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ja, man kommer uden tvivl til at savne det en dag:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og det er vel også sådan at man kommer bedst ud af det? Ved at følge sin mavefornemmelse og ikke tvinge sig selv og barnet ind i en kasse, som “nogen” siger er den rigtige? Det kan føre til rigtig mange kedelige oplevelser og frustrationer, hvis man sætter sig selv op til at “det står i bogen, så hvorfor vil ungen ikke?”.

    Jeg bruger kun forskningsresultater hvis det understøtter mine argumenter for vores valg. Og ellers plejer jeg bede folk passe deres egne sager. Jeg vikler, samsover, langtidsammer og lader ungen selv bestemme hvornår hun vil have fast føde (og hvad) fordi det forekommer rigtigt for os. Jeg skal ikke tilfredsstille andre voksne ved at gøre det på deres måde. Jeg skal kun tilfredsstille behovene i vores egen lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det gør jeg faktisk også – fx henviser til artikler om fx langtidsamning, når folk stiller sig undrende i forhold til det. Men egentlig er det mest, fordi jeg ikke gider bruge tid på den samme gamle svada af tosset argumentation – “Så det er fordi h*n gerne vil amme? Hvad så hvis h*n gerne ville have is til aftensmad?” eller “Det er jo ikke barnets behov!”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ååååh tusind tak for dette indlæg!
    Hilsen førstegangs-moren til en nu 1 mdr gammel pige som er blevet overrasket over hvor mange ting man skal have en holdning til – som jeg ikke har en holdning til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    Tak! Det synspunkt savner jeg SÅ meget i den trættende debat om speltmødre kontra ikke speltmødre..

    Jeg er helt som dig, gør det der føles bedst for min søn og jeg. Han blev også blw baby, ikke pga høje tanker om den form for opstart på mad, men fordi det var det han ville og det som fungerede for os. Han blev ammet i 16 mdr og har aldrig fået flaske, da jeg ikke kunne pumpe ud og han ikke kunne tåle erstatning, så igen vi gjorde det der fungere for os. Vi samsover, fordi det er det der virker for os uden så meget bagtanke bag, andet end mennesker der får deres søvn bare fungere bedre..

    Når jeg fortæller om alt dette bliver man straks stemplet speltmor, ikke at der er noget galt i det, men hvorfor skal man have et label? Hvad er der galt i bare at følge sin intuition uden den store ph D grad bag??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    – og du er pisse skøn, fordi du gør præcis sådan og lader os alle deltage i det 👍😊 ville gerne, af princip have ammet min datter til hun var mindst 12 mdr (fordi det er det der anbefales) men en aften da hun var 9 mdr sagde hun selv stop og ville ikke mere). Ville gerne have haft hende ved siden af mig i dobbelt sengen fordi det er skønt og hyggeligt, men hun sov simpelthen så dårligt – så nu sover hun 12 i træk hver nat i sin egen seng på sit eget værelse. Brysterne kommer der nok ikke mere mælk ud af i denne omgang – men hun er velkommen i smørhullet hvis hun får lyst og brug for det.
    Tak for din skønne blog, og ikke mindst dine skønne snaps – elsker at følge med dig, og skal nok begynde at sende snaps retur 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du er skide sød, Randi! Og gør endelig det:):)
      Og ja, principperne kan være nok så fine, men tit og ofte er børnene ret ligeglade med det;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På de seneste to døgn har jeg lært...