Hvor der leves, der spildes:)

Reklame, spons und so weiter

Jeg har nu sagt ja til at teste det der dullegrej, som jeg talte om her. Et overvældende flertal syntes, at det var en skæg idé, så nu prøver jeg. Og så regner jeg med jeres støtte, hvis jeg falder pladask på røven med concealer i håret og læbestift på tænderne, okay?

Og så lad os da lige tale lidt om det der med reklame og sponsorerede ting og sager. Og hvis I tænker ‘Åh nej, endnu en blogger der skal til at forsvare reklamer på bloggen!’, så hop bare videre, for det er præcis dét, jeg har tænkt mig at gøre;)

Hvorfor har du reklamer på bloggen:

Fordi jeg kan. Det er så simpelt som det. Reklamer er lig med penge. Penge er lig med chokolade. Chokolade er godt.

Vil vi fremover ku’ forvente at se reklamer, spons mm. herinde?

Ja. Igen – chokolade!

Hvilke typer reklamer kan vi forvente?

Dem der i toppen og nogle gange i siderne (jeg jubler lidt, når de handler om amning eller fertilitetsbehandling!). Dem får jeg betaling for i kraft af antal sidevisninger. Jo flere sidevisninger, jo mere chokolade.

Dem hvor jeg linker til noget med affiliatelinks. Det kan for eksempel være, at jeg linker til en kjole fra Zalando. Hvis du klikker ind på linket og køber dig kjolen, en hue eller et par sokker, så får jeg en procentdel af det, du har shoppet for. Varen koster det samme for dig:) Det er lidt det samme, der gør sig gældende, når jeg smider et link ind til et nyhedsbrev eller lignende.

De sponsorerede. Altså dem, hvor jeg modtager et produkt, som jeg skriver om på bloggen. Nogen gange modtager jeg bare produktet, andre gange får jeg betaling.

Jamen skriver du så ikke bare, at det er skide godt, selvom det måske er noget bras?

Nej. Lidt ligesom jeg aldrig ville anbefale min chef at ansætte én, som jeg ikke kan stå inde for. Man skal ikke skide i egen rede! Man må til gengæld godt spise knækbrød i sengen, bare man holder sig på sin egen halvdel…. Men selvfølgelig ville jeg aldrig takke ja til noget, som jeg på forhånd ved, at jeg ikke kan li’. Ergo vil I aldrig opleve mig teste dild. Eller sild. Eller dildsild!

Du vil sikkert bare gerne ha’ dig nogle gratis ting!

JAHA! Det vil jeg vildt gerne!!! Særligt hvis det skinner eller smager af chokolade. Men man får ikke gratis ting af at være blogger, man får billigere ting. For ligesom ved alle andre former for indtægt, så skal der betales skat. Ergo er der absolut ingen fidus i blot at takke ja til en masse ting, som man egentlig ikke har brug for.

Men så takker du vel bare ja til alt, hvor der følger en betaling med??! 

Not even close. Eksempelvis sagde jo nej til fastelavnstøj, fordi Ane ville være Emil. Jeg har også sagt nej til noget omhandlende babymos, fordi vi planlægger at køre BLW-stilen, hvorfor det ikke bare ville blive et møg svært indlæg at skrive, men også hamrende utroværdigt! Indtil videre har jeg faktisk takket nej til mere, end jeg har sagt ja til.

 

Jeg kan skide godt li’ at blogge! Jeg kan skide godt li’, at I gider læse med! Og jeg ved godt og forstår godt, hvis man synes, det er pisse træls, at der er så meget reklame i blogland. Jeg kan selv blive træt af det! Men når det er sagt, så var det at blive en del af Bloggers Delight og dermed en af ‘reklamesøjlerne’ bare en virkelig god mulighed for mig! En mulighed, som jeg faktisk fornemmer, at de fleste af jer under mig:) Jeg under i hvert fald mig selv det og skammer mig på ingen måde. Det er da alt for fedt at kunne tjene lidt lommepenge på noget, som jeg godt ka’ li’ at lave:)

Så værs’go’ – her var svarene på de spørgsmål, I overhovedet aldrig har stillet mig;)

image

   

10 kommentarer

  • Stine

    Det er Altås et fantastisk skrevet indlæg om spons og informativt endda også.

    Og chokolade er godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg under dig det så meget! Og jeg nyder at læse med uanset hvad 🙂 jeg får tit lyst til at købe noget af det tøj du linker til så du kan få penge (abe der holder sig for øjene), men jeg har heller ikke nogen penge, og så er det jo ikke nemt! :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg under dig det i den grad! Chokolade er jo nærmest livsnødvendigt. Og heldigvis er du en virkelig aktiv blogger, hvilket i den grad opvejer spons og reklamer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      TAK, Marie!!! Og ja, chokolade er en virkelig vigtig del af livet;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Griner! Og chokoladen er dig sq vel undt – ovenikøbet koster den jo ikke mig noget 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt med spons. Jeg har selv ret mange betalte indlæg på min blog, altså indlæg jeg får penge for at skrive. Det vil jeg hellere end de sender varer:) Nemmere, at regne skatten ud når det er rede penge jeg får:o) Ha’ en dejlig weekend:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg er helt enig – det er meget nemmere! Dejlig weekend til dig, søde Mette:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Vasard

    Jeg synes det er total i orden! Hvorfor ikke tjene penge og prøve sjove ting, når man har chancen. Og det er jo lidt fedt på den der, jeg elsker at være populær agtige måde at have skabt en blog, som gøre det muligt. Jeg siger Go Girl!! Og glæder mig til at lære mere om make-up. jeg er selv en spasser

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor der leves, der spildes:)