Det finder vi nok ud af! Ikk'??!

Sådan slipper du af med ble og sut på under en uge!

Fremgangsmåde:

  • tag bleen af barnet.
  • tag sutten ud af barnets mund.
  • drik en flaske verdi og spis fire chokoladeskildpadder og en pose matador mix.

Sidste punkt kan muligvis udelades, men jeg vil ikke anbefale det!

Ane har smidt bleen. Og sutten. På én og samme tid og på helt eget initiativ!

Henover sommeren har vi haft en del blefri dage. Det har fungeret fint, men Ane har aldrig rigtig været flittig bruger af hverken potte eller det der toiletbræt til barnenumser. Derfor har de blefri dage været herhjemme, og når vejret har vist sig fra sin lune side, så Ane blot har kunne tisse i badebassinet i haven.

Sidste lørdag gik som vanligt fint med bar poppo i Palæet, og da vi skulle ud ad døren til fødselsdag søndag, bad Ane selv om at blive fri for bleen. Mandag morgen, da hun skulle i børnehave, fik hun ble på uden protester – af hensyn til de andre børn på legepladsen, når nu hun har været lidt toiletforskrækket. Det havde dog kun holdt i et par timer, så havde hun bedt en pædagog om lov til at tage bleen af. Siden da har den kun været på om natten. Og hun har haft nul uheld. NUL!

Tirsdag smed hun så endnu et lod i stor-pige-puljen, da hun offentliggjorde, at hun ville sende sine sutter til Motor Mille. Hun har talt om det i lidt tid, men jeg har ærlig talt været lidt modvillig i forhold til at tage en kold tyrker. Ane er MEGET glad for sin sut. Hun vil gerne ha’ sutten, når hun skal sove, når hun har slået sig, når hun har spist, når solen skinner, når radioen spiller, når skraldespanden bliver tømt osv. Den sut har været en fasttømret del af hendes ansigt i tre år. Så da hun startede med at tale om Motor Mille, som den værdige arvtager af hendes kæreste eje, blev Fyrsten og jeg enige om at starte med en blid nedtrapning i form af ‘kun sut, når man skal sove’. Da det havde stået på i to dage, kom Ane selv traskende med en kuvert fra skrivebordsskuffen og bad mig om hjælp til at finde hendes sutter. Så var det ligesom svært at sige nej.

image

Så nu er sutterne sendt til Motor Mille, og det er gået fuldstændig smertefrit. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med! Faktisk var jeg ret sikker på, at himlen ville falde ned, eller i hvert fald bare en sky eller to. For man smider da ikke bare bleen og sutterne sådan fra den ene dag til anden? Slet ikke når man også samtidig er på iPad-afvænning og netop har droppet middagsluren?! Jeg havde forestillet mig, at vi skulle ud i belønningssystemer med klistermærker eller pakkekalendere eller afpresning og bestikkelse.

Nu kunne jeg så læne mig tilbage og, som et altvidende mor-orakel, komme med en lang tale om vigtigheden af at lytte til sit barn og lade dem selv vælge. Om at lade dem selv styre slagets gang og bestemme tempoet. Men jeg ved helt ærligt ikke, om jeg tror på den slags. Måske er det dét, der har gjort, at det er gået så smertefrit herhjemme – måske har det bare været god timing. Lige meget hvad, så er jeg i hvert fald sindssygt lettet over, at det indtil nu er gået så godt. Og endnu mere er jeg sindssygt stolt af min store pige:)

Og lad os så lige sammen mindes Ane og sutten;)

imageimageimageimageimage

Foto af Frederikke Brostrup

Foto af Frederikke Brostrup

(Bonusinfo: Ane og jeg har netop skiftet sengetøj, og Ane hoppede lystigt rundt i sengen, mens jeg satte mig ud på terassen for at nyde lidt sol og en øl, mens jeg skrev dette indlæg. Som jeg skriver sidste linie, kan jeg høre Ane sige til sin far, at hun har lavet lort. Og jeg tænkte “Fuck dig, nemesis – nu har hun garanteret gjort det i min seng!!!”. Men niks, hun havde på egen hånd hentet en skammel i køkkenet og var gået på toilettet! Jeg dør lidt af stolthed!!!!)

   

9 kommentarer

  • Merete hedegaard

    Hej hvilken adresse sendte du til? Og var det et brev fra DR eller et du lod som om kom fra ramasjang?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg google bare ‘Send sut til MotorMille’ så kom der er en adresse:) Og der kom brev fra DR!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merete

      tak, kan bare se den adresse er noget der er skrevet i 2013, så håber der kommer respons, men for en sikkerheds skyld må jeg hellere vente med at sige noget til ham om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg sendte til Olof Palmes allé i Aarhus:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Arg! Når man har taget bleen af sit den gang knap 3-årige barn, for 14 måneder siden, og først den sidste måned har kunne konstaterer at nu går det ok. Ikke super, men ok. Så bliver man lidt misundelig 😉 Sej unge du har dig der 🙂
    Nå ja og han er lige fyldt 4 år og har et stykke tid været helt med på at sut kun er til natten. He he 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Vildt sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Meget!!! Og der er netop landet et brev fra DR i postkassen, som jeg glæder mig vildt til, at Ane skal åbne, når hun kommer hjem:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea vaskavulla

    Seje Ane!:) og jeg tror faktisk på det der med at lytte til sit barn og se de små tegn (eller store tegn som når de selv kommer og siger det). Forestil dig at I havde sagt nej til det? Så var der nok sket det at hun havde tænkt ‘ok, så var jeg nok forkert på den der når nu mor siger det, det er da også bare mig der får helt skøre ideer, vi fortsætter med sutten’ og når I så om et halvt år ud af den blå luft havde sagt ’så! Unge dame – aflever!’ så ville hun være blevet ‘genafhængig’ og så havde I sikkert haft et hyr. Så jo, jeg tror på det- men i virkeligheden så handler det måske ikke så meget om at tolke på tegn alene, som at stole på at den, der kender Anes behov bedst, det er Ane:) og det bekræfter I hende i- det giver både ble- og suttefri børn men vigtigst af alt; børn med godt selvværd! Så hurra for jer og hurra for dygtige Ane:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tak, søde Thea:) Og nu du siger det, kan jeg godt se, at sætningen kan misforstås – ku’ være at jeg lige skulle redigere den. Jeg tror på, at det har virket for os i lige netop dette tilfælde. Men havde Ane nu insisteret på at bruge sut til hun blev 5, så tror jeg ikke, at jeg havde ladet hende gøre det:) Men jeg er helt med dig mht, at man selvfølgelig skal lytte til sit barn! Og ja, hun er simpelthen så pisse sej, altså:):):)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det finder vi nok ud af! Ikk'??!