Forresten #4

Savn, søskende og kød med kød på!

Annonce – indlægget er sponsoreret af Q8.

Jeg elsker Palæet! Jeg elsker at bo i nærheden af Kbh og have de fleste af mine veninder på 8A’s rute! Jeg elsker, at Oliver og hans kæreste ind imellem bare kommer dumpende til mad og en overnatning for så at køre i skole næste morgen.

Men jeg hader lidt, at min familie er så langt væk:(

Jeg kunne sagtens være blevet boende på Lolland! Både forstået på den måde, at det ikke havde gjort mig noget. Jeg trivedes fint i dunsten af roer, og jeg oplevede ikke samme udlængsel, som mange af mine jævnaldrende, for hvem det nærmest var obligatorisk at rykke til Kbh, da gymnasietiden var ovre. Jeg flyttede til Na’skov! Til samme boligkompleks hvor min mor var vokset op, og hvor min mormor og oldemor stadig boede. Og da jeg endelig krydsede Guldborgsund, stak jeg teltpløkkerne i jorden hurtigst muligt og nappede et par år på Falster.

Men så mødte jeg Fyrsten. Han tilbød at rykke til mig, men i og med han havde Oliver, som på det tidspunkt var 10 år gammel, ville det blive noget værre rod! Så jeg pakkede mit liv sammen og satte næsen mod Nørrebro. Der var egentlig også meget rart. Og med tiden fandt vi Palæet, hvor der er ret vidunderligt:) Nu har vi skabt vores egen lille familie, og livet ku’ ikke være meget bedre.

MEN – jeg savner min familie. Jeg savner at mødes en søndag formiddag, bare fordi. Jeg savner at dumpe forbi min søster til en kop kaffe og et spil yatzy. Jeg savner at kunne læsse mit afkom af hos min mor fra tid til anden. Særligt savner jeg mine søskende! Jeg har fem yngre søskende, hvoraf halvdelen er blevet voksne i mit fravær. Jovist, vi ses til sammenkomster og i ferien, men det er bare ikke helt det samme. Jeg føler mig ærlig talt ofte som en rådden storesøster, som bare lever herinde og har nok i mit eget. For det har jeg jo, på sin vis. Men jeg går glip af så forbandet meget!

I søndags fik jeg muligheden for at gøre noget ved det. Bare for et par timer. Q8 kører lige kampagnen “1000 km. af kærlighed”, som handler om at tage de lange køreture for at se dem, man holder af. Ret fin tanke! Og temmelig vedkommende for mig. Jeg fik til opgave at vælge en person, som jeg gerne ville mødes med for at teste Q8’s nye pølsesortiment. En dejlig og helt nede på jorden opgave:)

Det tog mig ikke lang tid at finde frem til, at den person, jeg gerne ville mødes med, var Alexander, min ældste lillebror. For det første savner jeg ham helt enormt! Og for det andet så kender jeg ingen anden, der sætter pris på en god pølse, som ham. Alexander er pisse ligeglad med blogs! Men pølser og kærlighed, det forstår han sig på:)

Alexander går på efterskole i Karise, og jeg har aldrig besøgt ham der (Hej dårlige samvittighed!), så det var en kærkommen lejlighed til også lige at få set lidt af hans hverdag. Alexander fik præsenteret mig for nogle af sine venner og vist mig sit værelse. Vi stak hans Rasmus Seebach-cd i tasken og kørte afsted. Det var kun første nummer på cd’en, der virkede, så nu kan jeg teksten til ‘Uanset’ udenad;)

image

 

image

Da vi landede på Q8, var der frit valg af pøller. Alexander valgte, klog som han er, en baconpølse. Kød med kød på;) Jeg nappede en ostepølse, men da jeg blev tilbudt én til, hoppede jeg med på baconvognen. Ane og Jess gik med en sød medarbejder ud og fik shinet bilen op, mens Alexander og jeg fandt os to barstole ved siden af kaffeautomaten, hvor vi indtog vores pølser og fik en god bror-søster-snak.

Er du stadig kærester med J, Alexander?

Nej, hun begyndte at ryge.

Nå ja, det kan jeg godt se. Har du så ingen kæreste nu.

Nej, men jeg er bare single. Det er fedt.

Alle der kom forbi kaffeautomaten fik et “Hva’ så?” og et enkelt par fik også at vide, at jeg havde en god røv;) Tak, Alexander;)

image

Jeps, det er et ammeindlæg…..Bare i tilfælde af at vi skulle løbe tør for servietter;)

image

Efter et par pølser gjorde vi det eneste rigtige og kørte videre for at få en is! Alexander takkede pænt nej – Jeg dyrker jo sport! En detalje han vist havde glemt, mens han kværnede sin baconpølse;)

Man kan sige, hvad man vil om reklamer i blogland og sponsorerede indlæg, men lige netop den her tur og de kram og kys, der fulgte med, var simpelthen lige, hvad jeg manglede! Der er muligvis ikke 100 km fra Hvidovre til Karise, men der er kærlighed hele vejen! Og baconpølser:)

image

(Bonus-info: da vi landede på efterskolen igen, foretog Alexander lige et hurtigt opkald, og i løbet af fem minutter havde han fået en ny kæreste:) Sådan skal det gøres!)

 

   

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #4