Mig og min bullet journal

Seje Ane!

Mega pudsigt! To dage efter jeg udgav dette indlæg, ligger Ane og jeg i sengen. Hun skal altid putte lidt ekstra om morgenen. Hun har aldrig været sådan et barn, der bare slår øjnene op og siger “Nu står vi op!”. Hun skal først lige rotere i min armhule og vikle sig helt ind i min krop. Jeg elsker det! Ligeså møghamrende temperamentsfuld som hun kan være i løbet af dagen, ligeså mild er hun, når hun vågner og lige skal nusse mig på kinden og sige, at jeg er sød.

Og da vi ligger og putter torsdag morgen, fortæller hun mig, at hun har fortalt en af de voksne fra børnehaven, at hun har ligget inde i sin mosters mave. Det er, så vidt jeg ved, første gang hun selv har sagt det højt ude i verden. Hun fortæller, at pædagogen havde svaret, at det vist ikke passede. At hun altså havde ligget i sin mors mave. “Hvad sagde du så til hende?”, spurgte jeg. “Jeg sagde, at der lå Jasper jo. Jeg lå i mosters! Og så byggede vi en snemand, og min vanter blev helt våde.”. Og så fortalte hun ellers videre om sin dag og dvælede ikke yderligere ved mave-delen. Den var ikke vigtig for hende, den var bare en del af hendes beretning om dagen, der var gået.

Jeg nævnte det for pædagogen, da jeg afleverede Ane nogen timer senere. Satte hende ind i sagens sammenhæng. Hun er ny i institutionen, og de havde glemt at orientere hende. Hvilket er okay med tanke på, hvor travlt de ofte har. Det forstår jeg godt. Heldigvis er det en pisse god pædagog, og da Ane havde holdt fast på sin historie, havde hun godt kunne mærke, at det ikke var til diskussion og havde ladet den ligge der. Og nu ved hun det til næste gang, og lederen er mindet om, at de ansatte skal have besked.

Og det er ikke fordi, det er noget, de på nogen måde skal dyrke i børnehaven. I dagligdagen dernede er det på ingen måde vigtigt, hvordan Ane er kommet til verden. MEN som jeg var inde på forleden, så er det vigtigt, at Ane aldrig kommer til at skamme sig eller føle sig forkert, fordi hun ikke er født af sin mor! Og hvis hun gentagende gange får at vide, at det ikke kan passe, så kan jeg være nervøs for, at det bliver præcis den følelse, hun sidder tilbage med. Ikke fordi hun forstår det. Hun er stadig for lille til at have begreb om, at hendes situation er anderledes. Men hvis hun bliver mødt med, at det hun siger, er forkert, så vil det naturligvis gøre noget ved hende – også selvom hun ikke selv forstår, hvad det reelt betyder.

Som sagt hev jeg hurtigt fat i lederen og pointerede, uden løftede pegefingre af nogen art, at det er vigtigt for os, at alle lige er orienteret. Så de voksne, som Ane er så meget sammen med og er så glad for, ikke får hende til at føle sig forkert. Og det er de selvfølgelig helt med på:)

Og så er jeg bare pisse glad for og stolt over, at vi herhjemme har formået at gøre det så naturligt og rigtigt, at Ane på ingen måde lader sig mærke af, at nogen betvivler hendes ord, men blot står fast og bygger videre på sin snemand. Vores super seje Ane<3

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

9 kommentarer

  • Line

    I er for seje!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeres historie har simpelthent rørt mig usigeligt meget, den er så unik og smuk. Ane er en heldig pige, tænk at hun har en mor, far og en moster, som sammen, har skabt og givet hende det hun har idag…WAUW <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, hende har I – og moster – dælme bygget godt. Fuld af selvtillid, det er sejt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg elsker jeres historie og jeg synes du er den sejeste mor!! Jeg har tit tænkt på, og det kan godt være det har stået engang, synes bare ikke jeg har kunnet læse det ud af de mange indlæg ang. Anes tilblivelse. Men er det anes mosters æg der er blevet brugt eller hvordan er det? (Ej det lyder simpelthen for dumt at skrive, det lød bedre i mit hoved) Det er egenligt fordi jeg har en veninde, hvis mand og hende har kæmpet i 5 år på at blive gravide, men hun har en sygdom i underlivet der gør at hun mister barnet før det er blevet til. Jeg har fortalt Jeres historie, for jeg synes den er så fin og god, men så spørg min veninde om rugemødre ikke er ulovligt i Danmark, og så blev sådan i tvivl om hvordan det egenligt var med Ane. Håber du har lyst til at svare og ikke føler dig stødt, for det er slet ikke min mening! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er helt okay, at du spørger:) Det gør mig ondt at høre med din veninde! Det må simpelthen være så benhårdt:(
      Kommercielt rugemoderskab er rigtig nok ulovligt i Danmark, det vil sige, at man ikke må betale én for at bære sit barn. Derudover må fagpersoner heller ikke bistå med at sætte en andens æg op med det formål at agere rugemor. Altruistisk rugermoderskab er til gengæld lovligt, dvs hvor der ikke indgår nogen form for betaling, og hvor rugemorens eget æg benyttes. Så jeps, Ane er lavet på sin mosters æg, hvorfor de ligner hinanden som to dråber vand:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Tusind tak for dit svar 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ sejt! Det er en fantastisk historie og en fantastisk familie I har sammen! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og min bullet journal