At føle sig smuk

Seks nætter

I seks nætter har Jasper nu klaret sig uden natamning. Og med fare for at jinxe det, hvilket jeg jo ellers er mester i, så tør jeg godt sige, at det er gået over al forventning!

De første to nætter var han alene med Fyrsten. Og han ledte lidt efter mig i sengen, klynkede en smule i 20-30 sekunder, hvorefter han lagde sig ned og sov videre. Så langt, så godt. Så kom jeg hjem og forventede egentlig, at den rigtige kamp først ville starte der. Men den er udeblevet. Sådan fuldstændig. Han søger brystet, men accepterer at det er umuligt at bryde gennem t-shirt, top og bh. Han bliver nusset over ryggen, får nynnet en sang og sover så videre. Det maksimale antal vågninger i de sidste seks nætter er en. 1!

Jeg ammer han i stuen inden sengetid, og så er det Fyrsten, der putter, hvilket det har været længe. Vågner han, inden vi selv er gået i seng, er det også Fyrsten, der tager ham. Men om natten er det mig, han søger, og indtil videre uden den store sorg over ikke at få brystet som trøst. Det er nok med nus og sang.

Jeg havde tænkt, at han nok ville søge brystet mere i dagtimerne, når vi fjernede natamningerne, men indtil videre tyder det på, at det modsatte gør sig gældende. Tidligere kunne han sagtens ammes helt op til 10 gange i løbet af en almindelig dag, men i den sidste uge har vi været nede på fire-fem amninger i weekenden og to-tre i hverdagen. Om det fortsætter sådan, har jeg ingen fornemmelse af. Måske tager det til igen – måske ebber det helt ud. Tanken om det skulle slutte helt er mega ambivalent. Der er mange ting ved amning, som jeg synes er møg besværligt. De rent praktiske ting, som at skulle tage hensyn i fht tøjvalg, alkoholindtag mm. Men også de psykiske – den dårlige samvittighed, hvis vi er fra hinanden, irritationen når han efterspørger brystet på et ubejlejligt tidspunkt osv. Men der er så uendeligt mange flere ting, som jeg elsker ved amning, og som langt overskygger de negative aspekter.

Jeg elsker at amme. Og det skal man måske ikke sige for højt – det skulle jo nødig hedde sig, at det var mit behov;) Men jeg elsker det altså. Jeg elsker den nærhed, det skaber, og den øjeblikkelige ro han finder, når han ligger ved mit bryst. Jeg elsker kontakten – den fysiske og den psykiske. Jeg elsker, at det er den ene ting, som er hans og mit. Kun vores.

Jeg ville sagtens kunne trives rigtig fint uden at amme. Måske jeg endda ville nyde det. Og jeg ville aldrig fastholde amningen, hvis han gav udtryk for at være klar til at slippe den. Men det ville også gøre mig vemodig.

Nu må vi se, hvad den unge mand selv siger – det er jo ham, der bestemmer;)

img_6181

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

  • Bolette

    I min verden må man gerne sige at man elsker at amme! Det er da en fantastisk ting at elske. 🙂
    Jeg elskede også at amme min datter. Trygheden og nærheden er ubeskriveligt og dejligt. Man kender kun følelsen når man har ammet.
    Jeg ammede min datter i lige knap 12 måneder, da hun pludselig selv sagde fra og ikke gad mere. Inden da har jeg fået SÅ mange kommentarer omkring amningen. Især fra min egen søster og bedste veninde. “Du skal vel også snart til at stoppe med at amme, IK??”
    Jeg blev så stødt over spørgsmålet. Hvorfor skal folk blande sig??
    Jeg glæder mig til at amme vores lillebror, som melder sin ankomst om to måneder. Det bliver FANTASTISK at mærke den nærhed igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Dejligt det er gået så godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg har endnu ikke fået kommenteret, selvom jeg har fulgt med længe. Men altså, jeg synes du er så sej! Det at du kan lade ham helt selv bestemme 🙂 jeg har selv en datter på lige over et år, som stadig får en gang amning om dagen, og hver gang jeg har syntes det har været svært, ekstra hyggeligt eller været i tvivl om noget har jeg tit fundet inspiration i dine amme indlæg (altså de skrevne – det andet ville vist være ulækkert 🙈😂) – og vi har ikke gjort det på samme måde, og jeg har skåret ned på amning for min skyld og ikke min datters, men dine indlæg har hjulpet mig med at mærke efter – både hos mig selv og hende den lille, der nok også gerne ville amme længe endnu hvis hun kun bestemte. Jeg synes meget jeg har mødt “du kan bare stoppe hvis det er træls”, hvis jeg har brokket mig lidt, og der har din ammehistorie hjulpet med den helt anden vinkel, oh hjulpet mig med at finde min middelvej. Jeg stopper nok amningen lige om lidt, lidt vemodigt er det også, men jeg har nået hvor det ikke er hyggeligt mere, så nu er det nok nu. Men jeg er så glad for at det har fungeret så længw 😁😊
    Se det blev en kæmpe smøre – det korte var tak, for en god blog og gode indlæg om amning,som gav andre indspark til “reglerne” fra sundhedsplejersken og input i mit nærme netværk.❤
    Og fortsat god karma til stop af natamning – at sove om natten er jo fantastisk! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At føle sig smuk