Typisk mig #4

“Skal I ha’ flere børn?”

Spørgsmålet er allerede dukket op et par gange. Og det korte svar er “nej”. Egentlig tog vi allerede stilling til det omkring samtidig med, at Jasper blev undfanget. For hvis vi planlagde at lave flere børn, havde det været fornuftigt at købe mere sæd fra samme donor. Ikke at det er absolut nødvendigt, men nu vidste vi ligesom, at den fungerede.

Det lange svar er, at jeg gerne ville ha’ flere. Eller vil ha’. Men det er bare ikke sådan en ting, man plager eller forhandler om på samme måde som et nyt spisebord. Det skal være en fælles beslutning. Og Fyrsten er 42 år med tre børn i alderen 0 til 19 og med absolut intet behov for at få flere. Det er okay at sige stop. Vi var heldige med lillebror, at det lykkedes i første forsøg. Det er ikke til at vide, hvor lang tid det ville tage næste gang.

“Nyd nu det I har!” Og det gør vi! Hvilket måske også er grunden til, at jeg godt kunne gøre det igen. Og igen. Fordi det er så skide fedt. Havde vi nu fået to kolikbørn, havde jeg muligvis haft det anderledes. Men vi er blevet velsignet med nemme og raske børn, som sover om natten. Og selvom jeg er en af dem, som synes, at 2-års alderen virkelig trækker tænder ud, så har den ikke været værre end, at jeg med glæde tog en ekstra tur i karussellen.

Så er der alle de praktiske ting. Det med bilen og huset, som passer så ganske fint til en familie på fire. Ikke at det på nogen måde er afgørende, men det ryger med i mine ‘det er okay’-tanker.

For det er okay! Jeg ville gerne ha’ flere børn, men jeg forstår godt, at Fyrsten har det anderledes. Jeg kan godt forstå, at han gerne vil stoppe, mens legen er god. Det er det fornuftige.

Jeg er bare ikke altid så skide fornuftig, vel. Jeg er følsom. Og langt de fleste beslutninger bliver truffet med hjertet åbent og hovedet under armen. Så det er måske meget fint, at netop denne beslutning er blevet truffet for mig, for jeg kunne helt sikkert også finde en masse gode argumenter for at få en 3’er. Og en 4’er. Og så lige en efternøler.

En sjælden gang imellem tænker jeg, at havde vi dog bare kunne lave de skide børn selv, så havde jeg kunne få alle dem, jeg ville. Men oftest tænker jeg, hvor ualmindeligt heldig jeg er. For jeg HAR jo fået dem, jeg ville. Og lidt til<3

Foto af Frederikke Brostrup

Foto af Frederikke Brostrup

   

6 kommentarer

  • Helene

    Vi bliver også spurgt (2 fællesbørn og min mand har 2 særbørn). Vi er blevet enige om at stoppe her – det giver mening på mange måder, men det stikker og niver da, hver gang jeg lægger noget væk for sidste gang…
    Jeg kan ikke huske, om det har fremgået, om I lader muligheden for mirakler stå åben?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det kan jeg virkelig godt forstå! Det er også en stor beslutning – også selvom man ved, at det er den rigtige:)
      Vi lader muligheden for mirakler stå åben lidt endnu:) Så må vi se. Hvis mine endometriose-smerter vender tilbage (de skulle efter sigende kunne aftage i styrke efter en graviditet, men jeg menstruerer ikke endnu, så jeg ved det ikke), så er jeg nok nødt til at få hormonspiral. Men indtil da er alle mirakler velkomme:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Hvordan har du det med at blive spurgt om det? Jeg bliver spurgt om det samme konstant, og synes det er pisse træls (især når det er fra kollegaer…) jeg troede ligesom man kunne slippe for det spørgsmål, når man havde to børn. Men det stopper åbenbart aldrig?! (Jeg vil i øvrigt gerne have et barn mere, men planlægger ikke at underholde med den ide, på min arbejdsplads)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg har det egentlig okay med det, men jeg troede, ligesom dig, at det spørgsmål stoppede efter de første to børn;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tak for det her indlæg, det er så fint og satte tankerne i gang. Jeg er foreløbigt mor til én, men leger med tanken om en børneflok. Fordi det gik så godt og fordi jeg (forhåbentlig) kan! Men børn åbner måske i særdeleshed vejen til taknemmelighed fremfor grådighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Typisk mig #4