20% hos Nilens Jord!

Skruebrækkeri!!!!

1. december står for døren, og jeg er på ingen måde klar. Den er kommet bag på mig i år, hvilket havde været okay, hvis ikke det var fordi, at vi har en 4-årige i huset, for hvem julemåneden har vist sig at være vigtigere end fredagsslik, Elsa og romkugler tilsammen.

Ane har arvet sin mosters smukke, brune øjne, sin fars musikalitet og sin mors ufatteligt irriterende koslik. Derudover har hun tydeligvis også nappet min hukommelse. Ikke kortidshukommelsen – hun er om muligt mere distræt og glemsom end mig. Men når det kommer til små, tossede detaljer, som ligger flere år tilbage, så er hun knivskarp. Forleden bad hun mig om at købe gul saftevand, “magen til den, der var på sygehuset, da du fødte Jasper!” Godt så.

Tilbage til sagen! Vores nisse var på speed sidste år. Eller rettere på barsel. Så han havde alverdens tid til at lave sjov og pakke 24 små plastikdimser ind, som han hver aften placerede i det nissehus, som han selv havde bygget. Fordi han var på barsel!

Havde nutidige nisse kendt til fortidige nisse, så havde han anklaget ham for skruebrækkeri. Ingen tvivl om det!

For i år er nissen ærlig talt allerede træt. Og december er ikke engang begyndt. Men Nissen har altså også TO børn i år, hvor han sidste år havde et barn og en baby – STOR forskel, skulle jeg hilse og sige. Fra nissen. Derudover har han et fuldtidsjob, enorme mængder vasketøj og en kurv i vuggestuen, som af en eller anden grund skal fyldes op med rent tøj hveranden dag. Ergo: Nissen har skide travlt, og nissen havde muligvis også satset på, at nogen havde glemt, hvor latterligt meget overskud han havde sidste år.

Det har så vist sig ikke at være tilfældet…..

Så da Ane i dag hoppede og ned i stuen, mens hun plaprede i én lang strøm om den skide nisse, og om han mon kom i morgen, og om han mon ville lave skøre ting, og om han mon ville have pakker med, og om han måtte komme med i børnehave OG. SÅ. VIDERE., så var det muligvis, at jeg fik lyst til at råbe, at nissen jo for helvede også har andre ting at se til! Hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde. Jeg gik ud og pyntede cyklen, for sådan en fjollet nisse har vi nemlig….. Til gengæld håber jeg så, at jeg på magisk vis kan få hende til at acceptere, at nissen kun kommer med gaver én gang om ugen i år. Det må blive noget med, at han er blevet gammel og ikke kan bære på så mange gaver. Jeg vil så nødig ødelægge julens magi ved at sige, at han ordner vasketøj….

 

d06981a4-2328-48a7-a349-43db8819b921

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

8 kommentarer

  • Her er Nissen også gået over til at give gaver en gang om ugen. Nissen advarede dem heldigvis allerede sidste år. Så de har haft et helt år til at vende sig til tanken ( heldigvis

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Fedt med en nisse, der er på forkant med tingene! Så tjekket er vores ikke;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er noget med en svendeprøve, tror jeg. For at få lov til at blive nisse skal man virkelig lægge sig i selen en kort overgang, men når først svendeprøven er bestået, så glimrer de ved deres fravær. Jeg har sagt til mine unger, at vores nisse nok fiser lidt på hamlen, men i virkeligheden har den jo netop – som du skriver – pissehamrende skidetravlt. Vores nisses udfordring er også, at den skal nisse for alle mulige andre børn, altså podernes nissevenner that is, som efter ordrer fra lærerne skal tilses mindst hver 3. dag. MINDST blev der sagt. Hvor er mine egne unger i det puslespil?? Nå, anyways: Jeg er vild med dig, Elisabeth!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Så kan jeg fandme godt forstå, hvis jeres nisse føler sig en smule ophængt!!! Og ja, det må være sådan noget. At han lige giver den ekstra skalle for at imponere og så læner sig tilbage. Jeg vil så gerne stopfodre ungerne med julens magi, men den er bare knap så magisk, når den føles forceret og uoverskuelig. Jeg må i gang med et eller andet her til aften, for Nissen har været ret sløv i weekenden…. Jeg er også ret så vild med dig<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg havde en elev i 1. Klasse, som brugte et fantastisk men smertefuldt argument om nissen/julemandens eksistens. “Selvfølgelig er der en nisse/julemand, for min mor gider da ikke pakke 24 pakker ind ftil mig.”
    De andre i klassen nikkede samtykkende.
    Nej, jeg fortalte hende ikke om det.
    Personligt var det meget forskelligt, hvad jeg gjorde ud af det. Mest succes havde jeg med at gemme små ting rundt i huset, som de skulle finde. De syntes det var sjovt, jeg syntes det var let, for jeg slap for at pakke ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Pisse god idé! Og så er jeg vild med den logik – det giver jo så meget mening:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeanet

    Min kollega har samme udfordring. Den med gaverne er løst ved at sige, at med to børn får nissen ondt i ryggen hvis den skal komme hver dag hehe.
    vores nisse har altid været ustruktureret så det kommer jeg let om hehe
    /jeanet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Også mega dumt at vores nissen lagde så vildt ud sidste år….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% hos Nilens Jord!