Vil du med i biffen??

Tåretsunamier og rosenbrød

Jeg er sådan én, der smiler med tandkød, når jeg er rigtig glad:) Og det var jeg i morges. Der var ingen særlig grund, udover alt det åbenlyse – at livet er pisse dejligt! Så jeg smilede med tandkød, mens jeg trillede barnevognen ned til stationen. Jeg smilede til buschaufføren og sagde ‘tusind tak!’, fordi han ventede på mig, mens jeg kom løbende med vogn og blottet tandkød. Jeg smilede og sagde ‘Tak for turen:)’, da jeg hoppede af bussen igen. Der var tandkød hele vejen fra Hvidovre til Brønshøj på sådan en helt almindelig tirsdag!

Til gengæld græder jeg, når jeg bliver vred eller frustreret. Hvilket er pisse irriterende! Kunne jeg dog bare blive lidt rød i bægeret eller hæve stemmen. Men nej – jeg græder. Og gennem min graviditet og her i tiden efter har risikoen for tsunami i tårerkanalerne været markant større end vanligt.

Fx en uge før termin, hvor er en skraldemand skældte mig ud. Pladerne til vores reol-projekt var blevet leveret samme morgen, som vores papir- og plastcontainer skulle tømmes, og de spærrede vejen for skraldemanden. Jeg skyndte mig ud, og for hvert skridt, der var fra vores hoveddør ud til carporten, kom jeg med en undskyldning af en art – “det beklager jeg virkelig!”, “nu skal jeg være der!”, “det må du godt nok undskylde!”, “sikke noget rod!”. Men skraldemanden lod sig ikke mildne, for det var jo “pisse irriterende, at vi for fanden ikke havde kørt containeren ud på vejen! For fanden!” Jeg forklarede, at jeg ikke lige havde tjek på, at den skulle tømmes i dag, da det jo kun er hver tredje uge, men at jeg da gerne skulle løfte den henover den 15 cm høje stak plader. Så det gjorde jeg, i uge 39, mens jeg blev skældt ud af en fremmed mand. Bagefter gik jeg ind. Og græd. Fordi jeg syntes, at skraldemanden var mega dum, og fordi jeg ikke bare havde ladet containeren stå tre uger til, fremfor at lade mig selv blive skældt ud på.

I morges, da jeg havde udsat bageren i Brønshøj for mit store tandkødssmil, slentrede jeg hen ad fortorvet med rosenbrød i tasken og fik den tossede idé, at ringe til min a-kasse. De skulle nemlig ha’ udbetalt mig nogen penge for efterårsferien, og efter en gennemgang af min konto i går aftes syntes jeg, at der manglede noget. Ja, det er lidt længe siden, at det var efterårsferie, men altså i tiden op til termin tænkte jeg ikke på så meget andet end at føde. Og derefter har jeg mest tænkt på søvn, ammelapper og lortebleer.

Jeg manglede at udfylde dagpengekortet. Og nu er det for sent. At jeg har talt med en ansat, mens jeg udfyldte papirerne og igen en måned efter, uden at det er blevet nævnt, var lige meget. For det står jo sort på hvidt i vejledningen. Og jeg ved godt, at det er min egen skyld. At jeg burde ha’ læst vejledningen bedre og have fulgt hurtigere op, men graviditet og fødsel er bare lidt ligesom midlertidigt hjernestop. Ærlig talt, synes jeg også godt, at de kunne sende en mail og sige ‘Hey, vi kan se, at du har udfyldt alle blanketter på nær én. Skynd dig hellere at gøre det, inden det er for sent:)’. Alternativt kunne de jo også ha’ nævnt det, sidste gang jeg ringede. Men det gjorde de ikke. Og nu mangler vi, hvad der svarer til halvandens måned madbudget. Fuck! Så jeg vrælede i telefonen. Fordi jeg synes, det var en møg hamrende frustrerende melding at få. Og jeg var lige dele irriteret på a-kassen og mig selv. Stakkels a-kasse-dame! Lige der midt på gaden i Brønshøj vrælede jeg. Og jeg vrælede videre, da jeg trådte ind i Marias lejlighed. Hun er heldigvis meget gravid, og derfor også meget forstående når det kommer til tåretsunamier! Jeg vrælede lige indtil, jeg havde spist mit rosenbrød.

Rosenbrød medfører sædvanligvis akut tandkødsblottelse, og i dag var heldigvis ingen undtagelse:) Så jeg napper lige et rosenbrød eller syv, indtil den værste irritation har lagt sig, og så håber jeg, at I er mega forstående, hvis jeg pludselig siger ja til at teste æggedelere og køleskabsmagneter;)

   

13 kommentarer

  • Jossi-mor

    Åh jeg har det præcis ligesom dig!!! Og det er snart 9 måneder siden jeg var gravid.. Udbetaling Danmark, a-kasse og kommunen, min arbejdsgiver, får bare min vrede og tårekanaler til at gå amok.. Og jeg føler mig SÅ dum når jeg igen stor tudende ligger røret på.. HURRA for graviditets hormoner… Og dem der bliver hængende.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg tuder også når jeg er frustreret eller gal. Uanset om jeg er gravid eller ej. Når man er spinkel af bygning tror folk med det samme og nævil trøste. Men når man græder i raseri pg frustration er det værste i verden ca når velmente kolleger eller venner vil kramme. Så tuder jeg endnu mere. Kender ikke rosenbrød men det må jeg gøre noget ved!

    Til gengæld har vi verdens sødeste skraldemænd i Aalborg. Efter fødselsdag druknede vi i affald, selvom min søster tog en sort sæk med hjem. Tak for hende der ikke har blebørn mere. Men der var stadig ekstra og jeg glemte at købe en kode at skrive på posen så den kunne hentes. Alligevel tog de søde skraldemænd den med. Og i den her uge glemte jeg at stille øl ud til dem som tak. Send din skraldemand på kursus her!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg hopper lige med på vognen: jeg tuder så snart jeg er frustreret, sur, utilpas (læs møde med souschef og chef omkring souschefs dårlige opførsel overfor mig – dog med støtte fra chef) eller ked af det. Det er møg irriterende, da man jo gerne vil være sur – men så tuder man lidt samtidig.

    Jeg er bare ikke gravid/har været gravid / har tænkt på at være gravid – er 20 År 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Søde Marie – håber mødet alligevel gik godt?? Det lyder ikke så rart:( Hvis det på nogen måde ‘hjælper’, så har jeg også tudet til møder med chefen – også som 30 årig! Det er bare en røv irriterende måde at reagere på, men man kan jo ikke gøre så meget ved det, desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan lidt egoistisk set så er jeg ret så glad for ikke, at være den eneste der tuder når jeg er vred eller fustreret. Det kan blive ret så pinligt i skobutikker og lufthavne men jeg kan altså ikke styre det. Synes forøvrigt godt A-kassen kunne være mere hjælpsomme… De er ligeglade med sådan en lille fejl for dem men stor for dig, lige vælter budgetet…. Håber venindehygge og rosenbrød hjalp lidt:o) Ha’ en dejlig onsdag i hvert fald:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er nemlig SÅ pinligt! Normalt kan jeg stoppe det ved klumpen i halsen, men lige for tiden er det komplet umuligt at kontrollere….
      Ja, det er også sådan jeg lidt har det, selvom jeg sagtens kan se, at det er mit eget ansvar. Men beløbet svarer til, hvad jeg betaler i kontingent på 5 mdr, og jeg har været medlem i 9 år og stort set aldrig brugt dem. Det er simpelthen så ærgerligt og bittert:(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    SÅ træls ikke at kunne være vred/skuffet/irriteret/føle sig uretfærdigt behandlet uden at tude – kender det desværre alt for godt .. suk! Må hellere lige google rosenbrød 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ja, det er virkelig træls!!! Gør lige det – rosenbrød virker altid;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Elsker æggedelere og køleskabsmagneter og vidundermidler mod hængende bagdele – bring ‘em on 😉

    Ej, megairriterende med det dagpengekort – systemerne er stive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine andersen

    Den effekt har romkugler på mig. Heldigvis! For så er det jo alligevel forholdsvist let at få vendt gråvejret vendt til solskin!
    I sidste uge havde jeg besøgt en kær, kær veninde som er midt i en slem skilsmisse. Og hun havde det bare så hårdt og jeg syntes at det var så forfærdeligt synd for hende. Så jeg kørte lige forbi Føtex på vej hjem, for at købe en trøster. Og de havde så tilbud på romkugler, hvis man købte 6. Og da min søn også er vild med romkugler, købte jeg lige 6 til ham også. Og fordi jeg var så sympati-ked af det, måtte jeg lige trøste lidt, allerede i bilen på vej hjem. Der er 19 km hjem. Og jeg spiste 11 romkugler. Og jeg var helt glad. næste gang tager jeg romkugler med til min veninde også!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du med i biffen??