Kærlighed og klubber

Tanker om langtidsamning. Igen….

img_5646

For nogen uger siden smed jeg dette billede op på bloggens facebookside, efterfulgt af denne tekst:

Hver eneste gang, der bringes en artikel om amning af børn over 1 år, så kommer kommentaren “Det er jo kun morens behov!”. HVER gang! Og så kan man begynde at forklare, at man ikke kan tvinge et barn til at amme. Og at amning er andet og mere end blot mad. Og at det er ret (læs: helt vildt meget!) irriterende altid at skulle overveje om det tøj, man nu har på, er ammevenligt. Og så videre….
Men jeg vil faktisk godt indrømme, at det er mit behov at amme. Det er mit behov at gøre det, som giver mening for mig og mit barn. Det er mit behov at følge ham og hans signaler. Det er mit behov at amme, indtil det ikke længere er hans behov. Og så længe jeg ikke uddeler smagsprøver til forbipasserende i Netto, så tænker jeg egentlig også, at det næppe bør kunne genere nogen andre:) 

Der gik lige knap et døgn, før der kom en kommentar om, at det tydeligvis var mit behov at amme, og ikke mit barns. Det er sgu da lidt skægt;)

Men jeg forstår virkelig ikke argumentet. Jeg forstår ikke, at det overhovedet er nødvendigt at komme med argumenter for og imod, når det handler om amning. Måske jeg bare ikke var opmærksom på det, før jeg blev mor, men jeg mindes ikke, at der dengang var tendens til at diskutere amning i det omfang, som der er i dag. Nu er der jo nærmest en artikel om emnet hveranden dag. Især om langtidsamning. Som oftest efterfulgt af et “Hvad synes du? Er det okay at amme så længe??”. Jeg er aldrig stødt på et opslag med omvendt fortegn – “Mor fravænner sit 5 måneder gamle barn. Hvad synes du? Er det okay at stoppe så tidligt?”.

Det sker ind imellem, at jeg bliver spurgt, hvorfor jeg stadig ammer. Jasper er lige knap 16 mdr. nu, og vi ammer en del. I hverdagen, hvor han er i vuggestuen, ammer vi morgen, eftermiddag, aften og nat, og i weekenderne er der fri bar(m), hvorfor det godt kan blive til en del amninger. Og det afføder altså nogen gange ovenstående spørgsmål, som jeg også svarede på, da Ane havde Jaspers alder. Dengang henviste jeg til diverse anbefalinger fra SST og WHO og fandt links til forskellige undersøgelser, som påviste de gode ting ved langtidsamning. Fordi jeg på en eller anden måde følte, at jeg skulle retfærdiggøre mit valg med nogen meget håndgribelige argumenter. Det er ikke det svar, jeg giver i dag, for det hænger faktisk ikke sådan sammen, og det gjorde det heller ikke dengang. Jeg er ærlig talt ret ligeglad med, hvad diverse undersøgelser siger. Det er da rigtig fint, at der er gode ting ved langtidsamning, men jeg ammer ikke, fordi det reducerer risikoen for brystkræft eller fordi det måske/måske ikke kan have en positiv indvirkning på Jaspers talesprog. Jeg ammer, fordi han stadig udviser et behov for og en lyst til det, og fordi jeg (for det meste) ikke har noget problem med det.

Og når jeg falder over en artikel eller en debat om emnet, så forsøger jeg virkelig at vende og dreje den og se det fra alle tænkelige vinkler. Fordi jeg ikke forstår det. Men jeg bliver sjældent klogere. Jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvori problemet ligger.

Fra nogen lyder det, at børn over et år ikke bør ammes, fordi de er for store. Eller fordi de ikke har behov for det. Andre mener, at der ikke er næring i mælken, og at det er unødvendigt, mens nogen bare slet og ret mener, at det er ulækkert.

Men ingen af de forklaringer giver mening for mig. Overhovedet! Hvorfor er det bedre at give sut eller vugge i armene eller kysse sit barn, eller hvad man nu kan gøre for at trøste og yde omsorg? Hvorfor er dét okay, men amning ikke? Når nu det gør noget godt for mit barn at blive ammet, og når det ikke er noget problem for mig, hvorfor er det det så for andre?

Og hvorfor er amming kun ‘tilladt’ i det omgang, hvor der er tale om et reelt behov? Mon de folk, som benytter sig af dette argument, har børn, der aldrig får fredagsslik? Eller ser tv? Og gad vide, om de aldrig selv spiser chokolade? Jeg mener, det er jo ikke et reelt behov. (Okay, den sætning er grænsende til blasfemi! Undskyld, Toblerone.)

Hvorfor forventes det, at man har en velovervejet begrundelse for at fortsætte amning efter 1 år? Jeg tænker egentlig, at det er et langt mere aktivt valg at stoppe, end det er at fortsætte med noget, som man allerede gør?

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det gang på gang skal debatteres. Jeg mener, kvinder er jo udstyret med bryster og mælkekirtler af den ene årsag at kunne ernære deres børn. Så hvordan kan det nogensinde være et relevant debatemne, at man vælger at gøre netop det? Eller at man vælger at gøre det i en periode, som er længere end normen?

Min søn har et behov for at amme, ergo har jeg et behov for amme. Og nu har jeg også er pludseligt opstået behov for Toblerone. Sådan kan det gå!

(Men helt seriøst – hvis I ligger inde med forklaringen på, hvad problemet med langtidsamning er, så er jeg pisse nysgerrig!)

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

21 kommentarer

  • Ditte

    Når jeg gør noget, overvejer jeg længe og grundigt konsekvenserne for mig selv og min familie på et veldokumenteret grundlag. Næsten alle valg er alligevel et kompromis mellem hvad der ville være bedst for den enkelte i familien. Fx hvor lang barsel jeg tog. Det var et kompromis i mellem barnets behov for at have mig/en forælder til rådighed 24/7 og mit behov for at arbejde (pga. fx penge, karriereønsker eller barselskuller). Inde i mig bliver det kompromis det rigtige for os. Når så jeg ser andre måder at vælge på, som bakket op af forskning er det “rigtige”, kan det være svært at holde fast i at mit valg var det rigtige for os. Jeg tror, at der er mange, der ubevist forsvarer deres valg (evt. med underlige udokumenterede holdninger) som de almengyldigt “rigtige” i et forsøg på ikke at føle sig forkerte. Og jeg tror en del af ammedebatten kommer derfra. Hvilket også kan forklare hvorfor veldokumenterede argumenter ikke hjælper – det får modtagerne til at føle sig mere forkerte. Derfor tror jeg at de svar du giver nu, bedre kan “betale sig” i debatten (hvor svært det end må være for én som mig, der altid forsøger at gøre tingene på et veldokumenteret grundlag 🙂 ).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sph

    Jeg ammer min datter på 18 mdr og er begyndt at får del kommentarer om “at det skal du da også til at stoppe med!”. Jeg plejer bare at sige “ja måske, men det bestemmer jeg heldigvis selv”. Det er de færreste, der har lyst til at sige noget imod det, og i bund og grund er det jo så enkelt- det er min beslutning.
    Tak for en rigtig god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha, du er nu sjov. Du formåede også at give mig lyst til toblerone. Indrømmet skal jeg være ærlig at skrive, at jeg personligt altid har tænkt, et års amning måtte være rigeligt, men du har ret, hvorfor er grænsen et år og hvad rager det egentlig mig, hvor længe børn bør ammes, hvis begge parter nyder. Am løs. Jeg ammede selv mine børn henholdsvis 11 og 9 måneder og husker det savn, det var, da jeg stoppede.
    Dbh Sab

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og jeg har sjovt nok bare aldrig tænkt over det:) Og nu fik jeg også lyst til Toblerone. Igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Det mest spøjse ved det, synes jeg er den der grænse m lige præcis 1 år. Hvad er der med det år? Sker der noget med mælken efter et år? Er der nogen grund til, at det skal være lige præcis 12 mdr, der er grænsen? Jeg forestiller mig, at man skulle vælge et eller andet, og så blev det et år. Synes ik man skal Hønge sig så meget i det. Jeg har selv været glad for at amme alle mine tre børn, men også glad for at stoppe og få krop og nattesøvn for mig selv. Men det er jo kun interessant for mig og de tre små typer. Ikke alverden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg forstår det heller ikke helt. Men ærligt, så savner jeg også ofte at have min krop for mig selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan vitterlig heller ikke se problemet i det – det er folks eget valg! Men det er vel lidt sådan samfundet er – vi peger fingre af alle andre!
    Du skriver, at du ikke mindes, at det tidligere er blevet diskuteret på samme måde. Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af det. Jeg tænker nemlig, at mange af jer langtidsammere selv er med til at putte brænde på bålet igen og igen – fordi I har et stort behov for at forsvare jeres valg både privat og offentligt, som du også selv skriver. Og jo mere der bliver skrevet om noget – jo mere diskuteres det og bliver noget alle har en holdning til. Det sammenholdt med, at man jo nu om dage bare får et større indblik i andres liv pga. bl.a. de sociale medier, blogs mv.
    Det skal ikke forstås negativt – jeg forstår godt dit/andres behov for det, men omvendt tror jeg på, at det største våben vil være at tie det ihjel 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg har tænkt præcis det samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg kan sagtens se din pointe! Og jeg tror virkelig, at du har ret i det med de sociale medier. Men mht det med brændet, så handler det nok, for mit vedkommende, mest om, at jeg slet ikke forstår, hvor bålet kommer fra;) Og jeg mener ‘forstår’ helt bogstaveligt. Når jeg fx skriver, at jeg ejer 42 forskellige kaffekrus, så reagerer folk jo ikke med et “Det er sgu da ikke normalt!”. De tænker det muligvis bare;) Men du har muligvis også ret i det der med at tie det ihjel – det helt sikkert være lettest. Men jeg synes nu altid, at vi skal stille spørgsmålstegn ved ting, vi ikke forstår, og opponere mod ting, som vi ikke synes er okay:) Jeg kan i hvert fald ikke lade være;)
      Og jeg opfatter slet ikke din kommentar som negativ – jeg synes kun, det er dejligt, at du tager dig tiden til at dele dine tanker<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan ikke hjælpe dig, for jeg kan ikke se problemet så længe det føles rigtigt for mor og barn, så er det rigtigt.
    Kan jeg få Toblerone? Romkuglerne i brugsen var udsolgt….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Der var romkugler på tanken i Hvidovre til 5 kr. Jeg har lige spist to;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mums… endte med at løbe i fakta og købe 5 minutter i lukker. …

      Det med brænde til bålet, skule alle der gøre noget med derse liv, som mange ikke syntes de skal så bare tie stille? Skulle jeg ikke nævne at Zorro hjælper mig fordi andre er bange for hunde? Fair nok man ikke er enig, men at nedgøre andre for deres valg! eller nægte nogen at amme på en cafe fordi en anden skiftede deres barn på bordet! Intet af dette er logisk eller ok i min verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg havde SÅ mange problemer i starten med amning af vores datter, og efter 6 mdr havde jeg ikke mere at gøre godt med. Hun var også så sulten efter grød og andet mad. Og efter en SÅ lang kamp, var jeg egentlig lidt lettet over at kunne få min krop (og mine bryster) i fred. Nu ammer jeg lillebror uden problemer, og det har jeg tænkt mig at gøre så længe han efterspørger det – såfremt produktionen ikke tager det samme dyk som med storesøster.
    Hil dig fromme moder og giv mig Toblerone<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marilena Hertz

    Jeg ammede min efternøler (jeg var 39, da jeg fødte hende) i 25 måneder. Jeg vidste, det blev sidste gang, hun nød det, jeg nød det, og vi har i dag det tættest tænkelige forhold ude at være deciderede veninder. De sidste måneder var det kun om aftenen efter godnat sang eller historie. Am du bare videre søde “frue”☺️!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeps, det er nemlig kun frelste folk, der blander sig i sådan nogle debatter. Men selv hvis de var så frelste, at de ikke drak andet end vand, og selv hjulede al deres elektricitet på en cykel, så forstår jeg stadig ikke behovet for at ønske fuldt stop for langtidsamning. Jeg FATTER det ikke.

    “Mand drikker 21 genstande på en uge. Hvad synes du? Er det okay?”

    Forstår i øvrigt heller ikke tendensen til, at medier konstant skal vide, om Lis og Børge synes, at ting er okay. Eller at noget er noget som helst. Jeg gider ikke hele tiden høre på Lis og Børge… Se, dét kunne man diskutere… “Lis blander sig i kommentarfeltet på 90% af alt det, hun falder over på Facebook. Hvad synes du? Er det okay?”

    Jeg ammede min første til han ikke gad mere (15 måneder), og håber at komme til at amme den lille i mindst lige så lang tid. Det er MIT behov. Hvis han ikke gider lige så længe, så lytter jeg jo til det. Som du så fint siger, så kan man nemlig ikke tvinge dem. Desværre ;P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte

      Haha, bedste kommentar nogensinde! for du har ret, alles mening tæller faktisk ikke lige meget, og hvis andre folk synes man ammer for meget/lidt/forkert så er det jo bare ærgerligt for dem. Min amning er i hvert fald ikke et demokratisk rum, hvor Lis og Børge også har ret til en stemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Lige min tanke:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asli

    Jeg synes også, det er en underlig tendens at gokke hinanden i nødden med de valg, vi tager. Men er det ikke en generel tendens? Jeg synes, jeg ser den i alle mulige sammenhænge, men særligt inden for forældreområdet. Ikke at det gør noget som helst bedre, tværtimod giver det bare mere grund til undren.

    Konkret i forhold til amning er jeg dybt misundelig på, at det er lykkedes dig at amme så længe. Hos mig startede amningen flyvende ud, og pigen tog på, som jeg ved ikke hvad. Ved tre måneder stoppede mkn mælkeproduktion som at vende en hånd, og fordi det var gået så godt i starten, opdagede jeg det desværre for sent. Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at det kunne være derfor, vi gik fra at have en glad og tilfreds datter til at hun pludselig var pylret og ville være på arm konstant. Da tingenes sammenhæng gik op for mig, var løbet kørt. Og her følte jeg faktisk den omvendte reaktion af den man så åbenbart får mht langtidsamning. Havde jeg kæmpet nok? Ikke hvis man spurgte vores sundhedsplejerske (eller samtlige artikler jeg fandt på nettet om amning for den sags skyld). Jeg ville så gerne, men kunne ikke og det var en sorg, at det ikke lykkedes. Men når det så er sagt, så trives vores datter jo skønt i dag, og er for øvrigt meger langt fremme sprogligt (seriøst, er det en ting, at amning hjælper på det?).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig, for det første fatter jeg ikke termen “langtids amning” fra naturens side er det jo ikke just fordi at mælke produktionen stopper det sekund barnet bliver 6 måneder. Det er jo udelukkende et begreb og et “regelsæt” den vestlige verden har skabt! At dolk så synes det er noget de skal blande sig i, eller ligefrem blive harme over ja det undrer mig dybt! Min søn er 15mdr nu og jeg fortsætter med at amme så længe jan giver udtryk for et bebov for den nærhed og hyggestund amning er for os. tak for et godt skriv! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Enig! Og hvordan kan man kalde over 12 måneders amning langtidsamning?
    Jeg elsker at amme og tror i stor grad også det er derfor min datter på 14 måneder elsker det. Hvis jeg ikke nød det ville hun kunne mærke det og måske ikke i samme grad opsøge det.
    Det er jo ikke fordi man stopper brystet ned i munden på børnene under tvang, men når de selv søger det, for tryghed, trøst eller anden grund, syntes jeg det er fantastisk at kunne give det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ejj altså nu har jeg også lyst til Toblerone! Er helt enig med dine tanker om amning, jeg ammer lillesøster på 13 mdr, og det er da ikke noget jeg råber højt om, hvilket jo er fuldstændig åndssvagt, for hvad ER problemet??!! Og hun er altså stadig bare så lille! Men der bliver jo kigget mere hvis man ammer et barn over 1 end hvis man giver det chokolade…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed og klubber