Udbryderdronninger - Linda

Til lyden af Thin Lizzy og faldende biller

img_7388

Da jeg skulle putte Jasper i går, kunne jeg høre dem spille i det gamle frugthus. Først ‘Dancing in the moonlight’ (Thin Lizzys. Naturligvis!) og dernæst ‘Bag duggede ruder’. Timingen var eminent, for jeg havde på det tidspunkt brugt lige over en time på at putte et styk overtræt og modvillig 1-årig, og min telefon var løbet tør for strøm. Jeg var mildeste talt pisse talt pisse irriteret, indtil “when I past you in the doorway….” flød ind gennem det åbne vindue. Så var det okay. Faktisk mere end okay. Det var tæt på vidunderligt. Selv med det overtrætte barn, som gav sig til at klappe, da jeg begyndte at synge med.

Jeg ved godt, at 99,9% af mine Vejlø-indlæg er lutter lyserøde med en eftersmag af candy floss. Men andet er ganske enkelt ikke muligt. Vejlø er helt ubetinget mit yndlingssted. Og det på trods af, at det langt fra er noget 5-stjernet feriested. 1 stjerne kan det måske snige sig op på. På grund af det wifi, som min far fiksede for et par dage siden.

Faktisk er der meget, man kunne være utilfreds med, hvis man var til den slags. Vores seng, for eksempel. Som er så kort, at mine tæer støder på endegærdet, når jeg strækker mig. Og der er ingen chokolade på puden, men det er en god idé at tjekke for edderkopper, inden man lægger sig. Eller dét at jeg oftere falder i søvn til lyden af faldende biller, end Thin Lizzy og TV2. Dik, siger det. Dik dik dik. Ingen grund til at tælle får, når man kan tælle biller.

Men jeg kan faktisk godt li’ billerne. Og den korte seng. Og edderkopperne. Og det udendørs badekarret. Og den stank, der spreder sig i gangen, når det har regnet, fordi der står råddent vand i kælderen.

Det er jo Vejlø.

Jeg læste engang en artikel i et eller andet ugeblad om en kvinde, der var forelsket i en rutsjebane. Det har vist endda en officiel betegnelse. Mega mærkeligt. Man kan da ikke være forelsket i en ting. Men man kan åbenbart godt være forelsket i en ø.

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udbryderdronninger - Linda