Ting, jeg IKKE savner fra 90'erne!

Ting, jeg VIRKELIG savner fra 90’erne!

Egentlig tænkte jeg, at denne liste skulle have 10 punkter ligesom listen over “Ting, jeg IKKE savner fra 90’erne”. Men det blev lidt svært at begrænse, for der er faktisk en del ting, som jeg VIRKELIG savner fra 90’erne:)

img_4805

 

Beverly Hills 90210!

Og ja, den kan man stadig se. Men nej, det er slet ikke det samme som i 90’erne, hvor man bare var ét med karaktererne. Jeg ringede til min fars kone, da Dylan kørte ud over skrænten, og jeg tror faktisk vi græd lidt begge to. “Alletiders barnepige/Nanny Fine” savner jeg også. Kæft, hvor jeg heppede på, at Mr. Sheffield skulle opdage, hvor lækker hun var!

Nokia 3210!

Det kan godt være, at den ikke kunne en skid andet end at ringe, sms’e og spille Snake. Men den holdt jo strøm i flere år! Dét savner jeg!

Benvarmere!

Jeg havde en hel skuffe fuld af benvarmere. De blev trukket helt op over min langskaftede Doc Martens, og jeg følte mig hippere end hip! Man var både moderigtig OG holdt varmen:) Min veninde, Laura, havde dem på til sin konfirmation – lang, hvid satinkjole og kæmpestore, brune benvarmere;) Jeg syntes, hun var det sejeste!

Min gameboy!

Min murstensgameboy, som min søsters kæreste vandt, da han var med sin klasse i “Lykkehjulet”. Jeg spillede Super Mario til mine tommelfingre var hudløse! Nu jeg tænker over det, savner jeg også “Lykkehjulet”….

Blyant-isen!

For to kroners lykke i form af en sodavandsis med chokolade på toppen. Hvor bliver underskriftindsamlingen af??

Farverige armbåndsure!

Alle havde mega fede farverige armbåndsure. Ikke sådan nogen, som kan ringe op eller vise vejrudsigten. Tilgengæld havde de visere formet som Fedtmules arme og var selvlysende. Mit eget havde sådan et Anders And-hoved som flap, der kunne løftes, så man ku’ se klokken. Dét var cool!

Pennevenner!

Breve sendt i farverige kuverter og med blomster og hjerter i margin. Nøj, hvor har jeg tømt mit hjerte for teenagekvaler til mange ukendte pennevenner! Verdens billigste terapiform. Altså dengang. Med portopriserne i dag er snakken en anden.

Mænd med langt hår!

De kunne virkelig noget, de der langhårede mænd. Jeg begiver mig ikke ud i en længere forklaring – den kan I finde her.

Fondue og raclette!

Ej, det savner jeg faktisk ikke sådan rigtigt, for vi genser hinanden på jævnlig basis. Nippemad går bare aldrig af mode. Slet ikke det, som skal dyppes i friture og druknes i ost:)

Leonardo Dicaprio!

Leo som han var i “Romeo og Julie”. Kun dén Leo! Ingen anden kommer op på siden af ham. Ikke engang Titanic-Leo.

Ungdomslitteraturen!

“Et hjerte til Maria” og  “Min ven Thomas” – godt nok er de begge skrevet i slut 80’erne, men de blev på mange måder helt afgørende for mine tidlige teenageår. Aldrig har jeg følt og lidt så meget, som med karaktererne i de bøger. Jeg VAR jo Maria!
“Kabalemysteriet”, som er fra 1990, tager førstepladsen som værende den bog, jeg har læst flest gange. Omslaget er slidt og afbleget, men ordene er ligeså fantastiske, som da jeg læste dem første gang i 8. klasse.

Fastnettelefoner!

Det havde altså sin charme, at man ikke bare stod til rådighed 24/7. Jeg elsker (sådan virkelig!) min smartphone, men hvor er det også helt vildt skræmmende, hvor hurtigt man bare er blevet vænnet til altid at være kontaktbar og altid kunne få fat i alle andre. Hvis min søster er mere end 3 timer om at svare på en sms, er det jo lige før jeg ringer til min mor for at høre, om hun har talt med hende. Og så er der hele “Hej, det er Ditte, må jeg tale med Elisabeth?”-delen. Glæden når telefonen ringede, og man fandt ud af, at det var til en selv! Den del blev naturligvis til stor pinlighed, da man begyndte at få kærester, som jo altså også skulle igennem et par led for at skabe forbindelse.

Skunk Anansie!

“Paranoid & Sunburnt” og “Stoosh” er mine teenageårs soundtrack. Og jeg får stadig gåsehud, når jeg hører “Weak” eller “Hedonism” i dag. Jeg hørte dem live på Roskilde ’99, og det var ligesom bare topmålet af mit hidtige liv;)
(Du kan forresten læse lidt mere her, om den musik, der prægede min ungdom:))

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

19 kommentarer

  • Tine

    Jaaaaa, Leo!!! Jeg så den SÅ tit, hørte soundtracket og spolede filmen tilbage og så slutningen igen og igen, så jeg lige kunne få en go’ tudetur. 15-årige piger er mærkelige…😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Skunk Anasie har næsten lige givet koncerti Vega. Super fed koncert. Skin crowed surfede allerede i første nr.. Så var gang i festen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hahaha det er fantastisk, det kunne være mig, der havde skrevet alt det der… Er født i ’84 og har både haft penneveninder og Leo-crush (har nok set Romeo og Julie i omegnen af ti gange). Skunk Anansie hørte jeg også på min allerførste Roskilde og i KB hallen. Det holder altså stadig, ja det gør så, når man er sådan lidt vred og ked ik 😉 Kan huske hvordan jeg i øvrigt spillede Snake og skrev længselsfulde beskeder til min gymnasiekæreste på min Nokia 3310 gennem en uendelig lang familieferie i Spanien. Det var tider…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Og det med kæresten må så have været efter årtusindeskiftet – flot hovedregning der Marie… Men altså det føles som 90’erne, som ret længe siden m.a.o…😕

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er også 84’er:) Uh, jeg var også til Garbage-koncert – det var store sager!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnes

    Tak, tak, tak, fordi du minder mig om “Kabalemysteriet” !! “Sofies Verden” er en af de bøger jeg har læst mest, men “Kabalemysteriet” fortjener virkeligt en genlæsning! God bog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Theavaskavulla

    Og den der is formet som frugter på et spyd – primaklasse! Og tyggegummicigaretter! Og Eleva2eren- jeg fik lov at være længe oppe til det program i start-90’erne så jeg kunne se skærmtrolden Hugo! Og de der mentos-reklamer hvor de sang var fandme også gode (find dem på youtube – det er en ørehænger). Jeg savner til gengæld ikke bøllehatten der fik en mystisk storhedstid i slut-90’erne. What the F…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Den kan jeg til gengæld slet ikke huske?! Jeg elskede også de gamle Go’morgen Danmark, hvor almindelig mennesker kom ind og kunne spille det der spil, hvor man skulle vende brikker:) Jaaaaa, Mentos-reklamerne var så gode! Og bøllehatten så grim;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria tilk

    Jeg er født i 1991…og jeg kan tydeligt huske lykken var at låne min storebrors game boy og spille super mario på den:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg har gennemført det så mange gange! Vi har faktisk en gammel game boy, men desværre uden Mario-spillet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    “Nokia” relancerer 3310 og jeg læste et sted at den skulle kunne holde batteri i op til 1 måned 🙂 den har dog farveskærm i modsætning til originalen, emn kan stadig næsten kun ringe SMS og snake 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      1 måned?? Det kunne Apple virkelig lære noget af! Her i de kolde måneder skal jeg være glad, hvis den kan holde i en time;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine andersen

    Tør jeg sige at jeg STADIG har min elskede Nokia 3210 ! Alle ponker mig for at skifte den ud, men jeg NÆGTER 🙂 og seriøst, jeg kan tage på ferie i en uge uden oplader!
    Vi gik også med BLÅ mascara og pandehår der var så højt af hårlak at det næsten knækkede! Men det og permanentkrøllerne savner jeg nu ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Jeg er pjattet med de her indlæg! 😄 3210’eren var jo en verdensklasse-telefon! Har faktisk hørt, at Nokia relancerer den…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg IKKE savner fra 90'erne!