Lewinsky-effekten

Ting tager tid!

Den der barsel….

Jeg har i dag ordnet køkken. Næsten! Jeg har ordnet et halvt køkken. Altså flyttet ting fra den ene ende af køkkenbordet til den anden.

Nå ja, så har jeg skiftet 6 x lortebleer og ammet x mange. Jeg har også trillet barnevognen en tur op til lægen og været i Netto på hjemvejen. Vi handler ellers primært på Nemlig for at snige os udenom impulskøb. Men jeg havde glemt løg. Så de blev handlet i Netto. Kun en pose løg! Og to lionbars, en plade mørk chokolade, en pose ostepops, to poser müsli, en neglelak, 5 brikjuice og et rør Pringles. Og inden du tænker “nej, altså!” så vil jeg lige have lov at tilføje, at det var et af de små rør med Pringles! Bare så der ikke er nogen misforståelser.

Lillemor sendte mig en besked, da hun var på vej hjem fra job. Hun havde forløst et barn. Ja ja, det er flot, Tina. Men har du måske ordnet køkken??!

Sagen er, at jeg nu i tre uger har haft en bolig-indlæg liggende i kladder. Det kræver billeder, som kræver oprydning. Ja, jeg gør det sgu ikke for sjov. Det kræver også sollys. Oprydning og sollys. To ting, der ikke nødvendigvis indtræffer på samme tid.

Nu ordner jeg den anden ende af køkkenbordet i aften, så må vi se, om det en eller anden dag lykkes at få onduleret hele hytten. Jeg ville ikke sætte penge på det….

image

   

9 kommentarer

  • Ha ha ha, potato/potato!!! 😊. Og nej, det er immervæk noget tid siden, at jeg ville kunne få en glad smiley for mit køkken!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Heh, det er helt mærkeligt at sidde med et dugfrisk indlæg fra dig, efter at have brugt dage på at læse alle de gamle. Men fedt! Glæder mig til bolig-indlæg, synes din stil er så hyggelig. Apropos så forelskede jeg mig i din blog af mange årsager: din skrivestil, din humor, din historie, din empati osv. Men også pga. de små krea-indlæg, diys osv., der især var i starten. Kommer der flere af dem? eller er den slags små projekter nedprioriteret ift. lortebleer og iPhone, lissom hjemme hos os? Jeg har i dag – pga inspiration fra din blog – hæklet 30 masker for første gang siden min datter begyndte at sove dårligt for 7-8 måneder siden. Det faldt nemlig, mystisk nok, sammen med at jeg også begyndte at sove dårligt.
    Jeg savner at skabe noget udover mælk og et kig i dit krearum og dine retrostof-reoler(😍) gav totalt blod på tanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Åh, jeg tænker, at det næsten kræver et helt indlæg;) Det korte svar – hverdagen kom lidt i vejen…. desværre! Jeg håber dog at finde lidt krea-tid her under min barsel:)
      Og sejt, Tine! Jeg glæder mig til at høre, om det ender med et færdigt produkt;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God arbejdslyst til dig og rigtig god aften 🙂

    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg elsker simpelt hen din blog Elisabeth!
    Hver evig eneste gang jeg læser dine indlæg, bliver jeg mindet om at der er håb for verden og menneskeheden, fordi der findes sjove fantastiske personer som dig! TAK!
    Tak fordi du er skide hamrende sjov, eller jeg kender dig selvfølgelig i virkeligheden, men din måde at skrive og formulere dig på, virker rimelig meget 1:1 med virkeligheden.
    Jeg har fulgt din blog lææææænge og faldt i sin tid over den fordi jeg selv befandt mig i fertilitetshelvede med alt hvad det indebærer. Nu hænger jeg ved fordi jeg bare altid bliver glad helt ned i maven af at læse dine indlæg.
    Så her på en røvsyg hverdagsmandag, takker jeg dig for at være lige præcis dig og bidrage til at min dag lige er blevet lidt mere hyggelig og rar! 😉. Kram fra Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Haha… Flot at jeg har glemt ‘ikke’ i sætningen om at kende dig i virkeligheden.
      Ved gennemlæsning blev den sætning pludselig mere flabet end tænkt når IKKE ikke er kommet med. Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Hold nu kaje, Marie, hvor er du sød! Det gør mig simpelthen så glad at høre:) Tusind, tusind og endnu flere gange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lewinsky-effekten