Jeg curler ligeså tosset, som jeg vil!

Træt. Mig. Træt. Zzzzz.

Jeg er så træt, at det nærmest ikke kan beskrives. Jasper har haft en periode på mere end en måneds tid efterhånden, hvor han sover helt ad helvede til. Han vågner og klynker og brokker sig, får lidt nus, sang, vand eller babs – så falder han til ro i sådan ca. 20 minutter, så starter det forfra.

De fleste folk foreslår straks at fjerne natamningerne for at løse problemet, men jeg tror ikke rigtig på, at det hænger sammen. Jeg tror – og bliver bekræftet i den tese af andre mødre – at det simpelthen bare er en af de faser, som han skal igennem. Fordi han lærer og observerer så ufattelig meget i løbet af dagen og er fuldstændig bombarderet med indtryk, som hans lille hjerne bruger natten på at bearbejde. Og hvis babsen er hans trøst, så er det okay med mig. Også selvom jeg er usandsynligt træt og mine bryster pænt lange.

Så vi har fundet en anden løsning, og Jasper og jeg er flyttet ud ad soverværelset. Det gør ikke den store forskel for mig og ham, men så kan Ane og Fyrsten da i det mindste få lidt søvn.

Men altså. Træt. Mig. Træt. Zzzzz.

I eftermiddags sad jeg op og sov i sofaen. Barnevognen var rullet hen foran vinduet, men jeg turde alligevel ikke lægge mig ned i frygt for, at jeg ville falde i så dyb en søvn, at jeg ikke kunne høre ham. Babyalarmen kunne jeg ikke overskue – batterierne sidder i Anes strippernisse, som ligger gemt væk sammen med alt det andet julepynt. Så jeg sov bare siddende. I en time. Uforstyrret. Hvilket indtil videre er januars rekord.

Efter aftensmaden puttede Ane mig på sofaen. Og hun lyttede på mit hjerte, kiggede i mine ører og redte mit pandehår og konkluderede, at jeg var helt rask. Jeg er sikker på, at hun har ret, men man kan virkelig godt føle sig lidt skidt, når man ikke har sovet siden november 2016.

Fuck, hvor er jeg bare træt, altså!

img_3132

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

17 kommentarer

  • KirstenLN

    Og I er helt sikre på, han ikke har væske der trykker i ørerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg fravænnede natteamningen af min dengang 21 måneder gamle pige tilbage i slut november. Og det var GREAT!! Det er en af grundene til, at jeg stadig orker at amme hende og at jeg nok kommer til at amme både hende og den baby, der gerne skulle dukke op til juni.
    Men hun var også stor, meget større end Jasper er nu. Og jeg kunne tale med hende om det og trøste hende på en helt anden måde, end jeg tror jeg havde kunnet da hun var så lille.
    Jeg fortsatte også så længe fordi dels det virkede som det nemmeste ift. at jeg ku’ komme til at sove hurtigt igen. Men også fordi at jeg gerne ville følge hendes behov for tryghed, når nu vi stort set havde udfaset amningen om dagen (fordi vi troede det ville være godt for hendes mærkelige mave – what a mistake! Næste barn: friamning all the way!).
    Jeg synes du er sej, at du gør det! For det er rockerhårdt. Men så længe man ikke er ved at gå til, så kan man faktisk være træt længe og stadig være okay med det. Det var jeg. Og når det føles rigtigt ift. barnet, så er det da bare skønt at man har det overskud/tvangshandling/”sådan er det bare”-adfærd.
    Håber dog stadig at han snart liiige skruer lidt ned for bearbejdelsen af indtryk og måske bare drømmer om dem igen. Så du også kan bearbejde life en lille smule mindre træt.
    Og P.S. At fravænne natamning har som sagt været GREAT, men det er jo ikke perfekt. I nat havde vi fx besøg i sengen af et lille mosledyr, der syntes at arme og ben lå bedst oven på mor og far. Dog helst ikke på samme måde særligt længe. Så det er altså stadig langt de fleste af nætterne, hvor hun nupper de sidste timer i smørhullet. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og sådan har jeg det virkelig – at det er mega irriterende, men udholdeligt. Og det gør det noget bedre, nu hvor han og jeg sover (eller ikke sover….) for os selv, for før stressede jeg mega meget over, om de andre vågnede. Så blev jeg småirriteret, og han blev – selvfølgelig – endnu mere urolig. Så nu sover vi hver for sig i en periode og ser, om ikke han snart vender tilbage til normale tilstande.
      Jasper ligger også altid på tværs. Og han knalder fødderne ned i madrassen, når han bliver urolig. Oftest rammer han dog ikke madrassen, men min næse – av for satan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh, der er vi også. Jeg har en, som er 1 måned ældre end Jasper. Hun sover ganske fint og roligt i sin egen seng ved siden af vores. Et sted midt på natten, vil hun så gerne over til mig og have lidt mælk og lidt mor. Fair game. Men SÅ! Hun vil ammes vildt længe og det gør altså ret nas til sidst, men hun bliver så ulykkelig hvis jeg fjerner brystet. Når hun selv melder fra, ligger hun bare som en skide sur helikopter i evigheder. Hendes lille krop kan ikke finde ro. I nat faldt hun til sidst tungt i søvn OVEN PÅ MIT HOVED. Det bliver jeg ikke særlig udhvilet af, suk…
    Jeg havde egentlig tænkt, at natamning og evt. også samsovningen (øv!) skulle kigges lidt på, men jeg bliver i tvivl, når jeg læser dit indlæg. Er spændt på at høre, hvordan I får bedre nætter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det lyder som helt det samme, som vi oplever:/ Du skal 100% gøre, hvad DU tænker – ikke hvad jeg siger:) Men din og Lines kommentar fik mig lige til at forfatte et mindre indlæg om emnet, som jeg smider ud senere – måske du kan bruge det til et eller andet:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg tænker ikke, at den tvivl nødvendigvis er nogen dårlig ting! Måske lidt dumt formuleret af mig. Det er mere ment som, at det er rart at høre hvad andre gør. Jeg mangler i den grad mulige handlinger på min liste over muligheder, for jeg vil så nødigt af med amningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Nej, det er nok nærmere mig, der formulerede mig skidt:) For forstår dig fuldt ud, og jeg har også selv søgt en masse sparring omkring det. Jeg har det nemlig ligesom dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Elisabeth.
    Jeg vil gerne stille et spørgsmål, og jeg stiller det med kærlighed, respekt og nysgerrighed. Hvordan kan det være du stadig ammer om natten?
    Jeg spørger, da jeg selv ammer min dreng på 7 måneder, og planen er egentlig at jeg vil prøve at trappe ud af natamningen, når han bliver 8 måneder. Men jeg kan se at du og også Stine fra Østfronten fortsætter natamningerne (langt) over et år. Hvilke fordele oplever du ved det?
    Håber virkelig det er ok, jeg spørger, det er så svært at spørge til andres amning, synes jeg.
    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er HELT okay, at du spørger! Det er kun fedt, når vi kan lytte til hinanden og dele erfaringer – begge veje:) Din og Katrines kommentar fik til lige at skrive et indlæg om emnet – det smider jeg ud senere. Men det korte svar er, at jeg ikke som sådan oplever nogen fordele ved det. Jeg følger bare Jasper og det jeg tolker som hans behov. Det er ikke et bevidst valg i den forstand, vi er bare ikke stoppet:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Hvor kan jeg følge dig! Alle mine tre små (dejlige) piger, sover ikke igennem. Den mindste på et halvt år, går det virkelig skidt med. Hver
    20. min efterspørger hun bryst og kaster hovedet fra side til side… jeg er færdig. Kan ikke huske hvornår jeg har sovet en hel time i tung dyb dejlig søvn. Hvor er det bare godt, at hun er sød, glad og dejlig, når kl bliver morgen, og vi alligevel skal op – ellers havde jeg sat hende ud til ulvene. Nu sover svesken igen og jeg sidder her midt om natten og kommenterer dit indlæg…tør snart ikke hive dynen over mig, af frygt for at den rasler og vi så skal starte forfra… tak for en god blog! Jeg er vild med dig og hele din vidunderlige familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg har det på samme måde med Jasper – kom engang til at sige på Snapchat, at jeg ville sætte ham ud til storskrald;) I morges, da han endelig sov, lå jeg og kalkulerede risikoen ved at dreje mig rundt. Ane var nemlig kommet ind til mig, og jeg havde sådan brug for at holde lidt om hende. Jeg endte med at vende mig så forsigtigt, jeg overhovedet kunne, og han vågnede – selvfølgelig! Og tak, Liv! Det er nogle fine ord at få med på vejen:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Føler med dig! Jeg har heller ikke sovet siden slut august 2016, da min datter stoppede med at sove igennem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanet

    Puha du har ikke sovet siden sidste år.. hårdt. Jeg husker selv den fase og jeg føler med dig.
    /Jeanet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Må jeg anbefale en sovepose? Min dreng havde også en periode med virkelig dårlig søvn.. Han var nu også motorisk urolig.. Men det har gjort underværker her.. Har brugt den fra 8-10 mdr., hvor de ofte bøvler med dårlig søvn..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er da i hvert fald forsøget værd! Han sover jo glimrende i sin voksipose til middag, så måske det er tricket, jeg manglede:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg curler ligeså tosset, som jeg vil!