17. december - Jagten på den perfIGte jul

Typisk mig #6

  • Der kommer en ejendomsmægler forbi i næste uge for at vurdere Palæet. Og nej nej nej, vi går overhovedet ikke i salgstanker! Vi kommer højst sandsynligt ikke til at forlade den skæve rønne, før vi en dag skal bæres ud. Men Lillemor, som åbenbart er yderst voksen og fornuftig, har prøvet at lære mig lidt om banklån og realkreditlån og den slags røvsyge vigtigheder, så nu ser vi lige, om det mon kan lade sig gøre at lægge nogen lån om. Men det betyder altså, at denne uge skulle bruges på at rydde lidt op og sortere ud. Hvilket er noget af en opgave for sådan én som mig, for hver gang jeg åbner et skab eller en kasse, så vælter der gamle skatte frem! Så der er måske ikke blevet ryddet skide meget op. Til gengæld har jeg fået genlæst den Jumbo-bog, hvor Anders And forelsker sig i én fra det ydre rum, samt fået sorteret mine knapper i kategorierne ‘Virkelig flotte’, ‘Virkelig farverige’ og ‘Jeg kommer nok aldrig til at få brug for dem, men man kan jo aldrig vide’.
  • Jeg overvurderede tydeligvis Anes evner til at holde på en hemmelighed forleden, da jeg fortalte, hvad der var i Fyrstens julegave. Han havde ikke engang fået jakken af, før hun løb gennem køkkenet og råbte af sine lungers fulde kraft “Vi har en gave til dig! Det er underbukser!!!!” Det burde jeg måske have sagt mig selv.
  • Min barm er fortsat pisse uligevægtig, hvorfor jeg har hevet fyldet ud af en gammel bh og stukket i ammebh’en. Dog ikke sådan ind i ‘foret’, bare lagt ned i skålen. Indtil i torsdags, hvor jeg havde smidt jakken og baksede rundt i børnehavegarderoben for at finde Anes vanter i en af de mange ‘glemte sager’-kurve, mens jeg samtidig forsøgte at holde styr på Jasper, som konsekvent går efter de meget lave og let tilgængelige toiletter. Pludselig blev jeg prikket på skulderen af en far, som ville høre, om det var mig, der havde tabt ‘noget’. ‘Noget’… eller mit venstre wanna be bryst. Nu er lortet syet fast!
  • I sidste smed jeg en Snap ud, hvor jeg beklagede mig over, at jeg savnede Jasper lidt, fordi han havde sovet længe. Jeg tilføjede, at jeg bare gerne ville ha’, at han vågnede, så jeg kunne kysse hans deller. DELLER, sagde jeg! Men en del hørte det som noget lidt andet, som man (åbenbart!) ikke bør kysse på….
  • Jeg skulle nok lige have gennemtænkt det der med, at nissen bagte pebernødder i torsdags“Og hvis nu jeg giver ham mad og kæler ham, så bager han en banankage! Og pandekager! Og is med karamel! Ikk’, mor??”
  • Jeg havde egentlig besluttet mig for, at Cash ikke måtte sove ovenpå mere. For han fælder fuldstændig ustyrligt, og i forvejen støvsuger jeg underetagen minimum én gang om dagen (kravlebaby, I ved). Det holdt i sådan cirka tre minutter. Så begyndte han at pibe. Og hvorfor skal han i grunden også sove alene, når alle vi andre sover sammen, og det er jo synd for ham, og han er jo gammel og og og. OG nu støvsuger jeg så bare hele hytten på daglig basis… Pokkers også, at han så skide svær at stå for!

img_0641

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

7 kommentarer

  • Rutsje

    Hahaha 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Årh, har du osse jumbobøger?! Jeg bliver mere vild med dig for hvert indlæg! Jeg har en virkeligt tung flyttekasse fyldt med et stykke over 100 jumbobøger, som jeg ikke kan skille mig af med, selvom min kæreste synes at jeg har for mange ting, jeg aldrig bruger. Heldigvis fik han et lidt andet perspektiv, da vi ryddede ud i hans gamle ting hos hans forældre og han havde meget svært ved at skille sig med sine gamle Pamela Anderson-plakater (komplet med blonde kønshår og nøgne silikonebabser). Så nu kan jeg altid bruge den, når han går efter jumbobøgerne.
    Det er i øvrigt en virkeligt god historie, den hvor han forelsker i andepigen fra rummet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg har tre, som har fulgt mig, så længe jeg kan huske:) Ane ville meget gerne kigge i dem, nu hvor de kom frem, og jeg fik helt dårlige nerver;)
      Fyrsten er præcis ligesom din kæreste! Brokker sig over mit samlergen, men er selv ligeså slem! Han gemte bare alle sine sager på sit arbejde, så han kom hjem med tre læs på traileren, da firmaer lukkede;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en pæn farverig uge med lidt af hvert på programmet. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha. Har også prøvet den med den hemmelige julegave til far. Min datter hviskede det dog til ham. Man ved vel et og andet om hemmeligheder ;))

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

17. december - Jagten på den perfIGte jul