Jeg kigger på skyer

Udbryderdronninger

Jeg er – som I ved – samler. Jeg samler på kopper og dåser og skåle og knapper. Jeg har kopper nok til at invitere hele vejen på kaffe og knapper nok til at ordne alle deres bukser. Og det er egentlig lidt tosset, for hele vejen kommer aldrig forbi. De særligt smukke knapper ligger i et skrin for sig selv. Det er de knapper, som har specielle farver eller former, blomsterformede og sekskantede. Dem, der er lavet af glas eller porcelæn. De håndmalede, som har mistet næsten al farve. De er en broget skare, mine særligt udvalgte knapper. Og jeg nænner naturligvis ikke at bruge dem. Men engang imellem tager jeg dem frem. Jeg kigger på dem og vender dem mellem mine fingre. Forestiller mig, hvad de har været brugt til, og hvor de har været. Hvad der var deres historie. Før de landede i et skrin på en hylde i et lille skævt hus.

Jeg samler nemlig også på historier. Af den skønlitterære slags, blandt andet. Som Harry Potter, der genlæses år efter år. Og Kabalemysteriet, som efterhånden er så slidt, at omslaget ikke længere sidder fast på siderne. Og Naja Marie Aidts ‘Tre dage i Prag’, som kan læses inden kaffen er drukket op, men som bliver siddende i maven så meget længere.

Men de skønneste historier af dem alle? Det er dem, som folk forærer mig uden omslag eller fængende titel. Dem, de selv har skabt og levet. Det er fortællinger om mennesker. Med mennesker. Den slags er ubetinget dem, jeg elsker allerhøjest!

Og nu har jeg samlet nogen af dem her til jer. Hvis nu I elsker mennesker og fortællinger ligeså højt som jeg. De er skrevet af en række helt særlige kvinder, som jeg har valgt at kalde ‘Udbryderdronninger’. Og det skal ikke forstås på den måde, at disse kvinder er brudt ud ad noget – snarere at de bryder med noget. Med normer, med fordomme, med de kasser som vi alle fra tid til anden puttet hinanden ned i for bedre at kunne overskue verden. Men verden behøver ikke være overskuelig og genkendelig for at være smuk. Og hvorfor putte folk i kasser, når vi kan forme hinanden som sekskanter eller blomster?

Det er kvinder, som har noget på hjerte. Kvinder, hvis fortællinger skiller sig ud fra mængden og hvis perspektiver på verden er inspirerende og smukke. Kvinder, som på forskellig vis har rørt noget i mig.

Jeg har håndplukket hver og en, og de har indvilliget i at dele en bid af dem selv lige her. Og jeg håber, at I vil tage pisse godt imod dem, for det fortjener de virkelig!

Min allerførste Udbryderdronning hedder Ditte. Hende får I snart lov at møde. Måske allerede i morgen, hvis I er heldige? I kan godt glæde jer;)

img_6679

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

2 kommentarer

  • Iih, sådan en føljeton-ting har jeg også haft planer om at lave. Mine er bare druknet i børn og sygdom 😉 Glæder mig til at læse dine historier 😁👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min mor har også sådan en glasæske med knapper. Noget af det bedste min datter (2 år) ved, når vi er hjemme hos mormor og morfar, er at få lov at sidde og kigge i mormors æske med knapper ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kigger på skyer