Potter-panik!!!!

Udlængsel, hjemve, savn…

Jeg har hjemve! Eller udlængsel….
Hjemme er jo Palæet – der hvor Fyrsten er, Teenageren og dyrebørnene.
Der, hvor jeg bor. 
Men det er også Lolland. 
Der, hvor jeg er vokset op. Der, hvor jeg gik i skole, spillede rundbold og stjal æbler.
Der, hvor hele min familie er.
Vi har tilbragt weekenden på Lolland.
Og jeg savner det!!! Det er ikke som sådan Lolland, jeg savner,
men det at have min familie tæt på.
Det at kunne dumpe ind hos min far en lørdag eftermiddag
for at drikke en øl.
Eller ringe til min mor og spørge, om hun giver aftensmaden.
Eller tage hjem til min moster og sove, bare fordi.
Jeg savner mine søskende.
Og jeg hader tanken om, at de vokser op, mens jeg ikke ser det.
Jeg hader, at jeg er blevet hende der fra København,
som måske kommer forbi en gang om måneden til en fødselsdag,
eller som man kan tage ind til på ferie.
Jeg vil være med HELE TIDEN!
 Da Fyrsten og jeg flyttede sammen overvejede vi nøje, 
hvor vi skulle skabe vores fælles hjem.
Og Fyrsten var helt åben for at flytte til Lolland.
Men han havde jo Teenageren, så selvfølgelig valgte vi Sjælland.
Nu er Teenageren bare snart en voksen mand.
Når man er 17, er der altså mange ting, der er vigtigere, end 
at besøge sin far og bonus-mor.
Og det bebrejder jeg ham slet ikke. Sådan skal det være!!!
Bare han er glad!
Jeg elsker Palæet, jeg elsker byen, jeg elsker mit job.
Jeg elsker de veninder, jeg har tæt på, og Fyrstens familie.
Og man kan bare ikke få det hele – det ved jeg godt! 
Nogle gange overvejer jeg bare kraftigt, 
om jeg virkelig vil bruge resten af mit liv (og ikke mindst min datters)
på at være månedens gæst i min egen familie.
For jeg savner dem!
Og så hjælper det jo heller ikke på situationen,
at man, i sine nostalgiske øjeblikke, tjekker boliga og finder 
et hus på 300 kvm til 595.000…..
   

8 kommentarer

  • Jeg tænker også, at det sagtens kan lade sig gøre, at have et 'fyldt' liv på Lolland. Og havde vores hus ligget dernede, så havde det kostet en tiendedel – og ja, så havde man ikke siddet med bekymringerne nu i fht hvordan man får en hverdag med et barn til at hænge sammen, når man arbejder 42 timer om ugen! Der er så mange ting, der taler for, især i disse dage, hvor jeg tænker så meget på det. Men der er også bare minusser, og det var også en af grundene til, at vi valgte København fremfor Lolland i sin tid. Vi ville med garanti begge kunne få jobs, men ikke de jobs, vi har nu. Og det er bare så skide vigtigt for os begge at lave noget, som vi føler giver mening. Så skulle vi flytte en dag, tror jeg, at det skulle være for at gøre noget helt andet. Åh, jeg drømmer og savner bare….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er det nemlig! Eller … dele af det – for det er også skræmmende at gå en tur op gennem byen og se, at det meste er lukket og slukket:( Åh, det gør mig ondt, at I ikke kan komme "hjem", hvis det er den beslutning, I har truffet. Jeg krydser fingre for jer!
    Dejlig dag til dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan jeg godt forstå Elisabeth. Her er skønt. Vi er flyttet herned helt uden tilknytning til stedet, og jeg elsker det. Og ja mulighederne er mindre for dannelse osv, men jeg ser da ikke det er et peoblem at ens børn må til Kbh for at tage en uddannelse? Tilgengæld har de her muligheden for at bo hvor de kan komme tæt på naturen og hvor vi forældrene har tid fordi vi ikke skal knokle røven ud af bukserne for at kunne få det hele til at hænge sammen. Jeg synes der er nogle fantastiske muligheder hernede, og det er da også muligt at få et fedt job hvis blot man har uddannelse. Så kom da tilbage ned og lugt til roerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lolland er da også fantastisk smukt, så det kan jeg sagtens forstå. Vi vil meget gerne flytte tættere på "hjem" af alle de årsager du nævner, men er desværre bundet af et manglende salg.

    Sender dig en tanke og ønsker dig en god aften, der hvor du er nu.

    Mvh Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nok især det med bedsteforældrene, der får tankerne til at flyve lige nu. Min mormor var hos os en fast dag om ugen gennem det meste af min barndom – og jeg elskede det!!! Og jeg ser, hvor meget min søsters drenge nyder at have mormor lige i nærheden. Og det gør mig så ked af det ikke at kunne give min datter det samme. Og det der med bedsteforældre, der bare er 100% på, når man så er der, det kommer vi bare ikke til at få på samme måde. Ikke fordi mine forældre ikke vil, men fordi min far og hans kone har tre 'små' børn med særlige behov, og min mor har min lillebror, der stadig bor hjemme nogle år endnu, og min lillesøster, der, selvom hun er flyttet hjemmefra, stadig har meget brug for min mor. Så det kan jeg få, er det der hverdags-noget, som bare ikke er muligt, når vi bor så langt fra hinanden.
    Og det er bare svært for mig at se Lolland, som 'noget skidt', fordi jeg selv er så taknemmelig over at være vokset op der. Og jeg fik jo en uddannelse dernede. Havde jeg ikke mødt Fyrsten, så havde jeg helt sikkert boet der endnu. Jeg ville ønske, at jeg var ligeså skråsikker i mit valg som du – det er jeg bare ikke….
    Vi må holde sammen, ja:) Og tusind tak for dine ord, Rikke – det er rart med en, der ved præcis hvad man mener!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare slet ikke sjovt:(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Elisabeth,,, Hvor kan jeg dog kun give dig evig ret… Jeg savner også lolland, men ikke lolland som sådan, men fordi det er der jeg har levet det meste af mit liv, min familie bor dernede alle sammen, og ja jeg er desværre ikke månedens gæst men så ofte kvartalets gæst.. Der er så langt derned at vi kun tager der ned af pligt (du ved – de der fødselsdage, hvor man faktisk ikke når at få talt om andet end dagligdagens gang alligevel) – jeg savner ikke mindst min søster og hendes skønne unger, og er da hamrende ærgerlig over at jeg ikke kan se min niece og nevø vokse op… Men derimod når jeg ser virkeligheden i øjnene er der jo en grund til jeg bliver hvor jeg er.. Jeg vil sikre mine børn en solid fremtid, uden at skal have bekymringer for deres opvækst, deres uddannelse og fremtidsmuligeheder i jobverdenen.. For der er ikke mange muligheder tilbage på lolland mere, man er alligevel nød til at drage mod større byer for at søge job, uddannelse osv.
    Og jeg savner at kunne give mine unger mere tid med deres bedsteforældre, men når de så kommer ned til dem, ved jeg også at tiden kun er helliget til dem.. Det gør mig fortrøstningsfuld. Og så er vi jo så langt fremme i teknologien at man kan tage en lang snak over skype, eler ringe..
    Jeg vil sige det på den måde – jeg har taget et svært valg i livet, men jeg har taget valget for min families fremtids skyld, og jeg fortryder ikke et sekund ( – det skulle da lige være som du selv pointerer – huspriserne… Der nede kan man jo købe en kaserne og betale samme pris, som er kolonihavehus koster her ved randers.. Det giver da stof til eftertanke… )
    Men sender et kæmpe knus til dig.. Vi "udenlandslollikere" må holde sammen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • UHhh forstår dig så udmærket!! Det er ikke sjovt at være splittet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Potter-panik!!!!