Gode indlæg fra uge 8

Ufærdige projekter og frihedsfornemmelse

Jeg fik sgu både tapet vinduet af OG grundet karm og ramme i går:) Nu håber jeg, at lillebrors soveehjerte er samarbejdsvilligt, så jeg kan nå at male det en enkelt gang, inden Ane skal hentes fra vuggestue. Når jeg er færdig med det ene vindue, venter tre andre, som skal ha’ samme omgang med slibning osv. Og så har jeg besluttet også lige at ondulere de franske døre mellem stuerne, som vi faktisk aldrig har malet.

Jeg elsker den slags projekter! Mest når de er færdige, men processen er faktisk heller ikke helt dum. Det er min form for meditation. Hvor andre mødre ofte udtrykker, at de savner biografturene, rejserne, rødvinen og stiletterne, så er det ubetinget hus-projekterne, som jeg længes allermest efter. Da vi ventede Ane, malede Fyrsten og jeg hele hytten udvendigt på en weekend. Bare os to, en dunk maling og et par kolde øl. Og jeg mindes, at det var ret så hyggeligt:)

På trods af de mange projekter og de kroniske hængepartier, der følger med, når man køber et håndværkertilbud, så elsker jeg at have hus. Jeg elsker, at vi kan vælte en væg, bare fordi vi har lyst. Og at jeg rent faktisk et kort øjeblik overvejede at male vinduesrammen i en eller anden tosset farve, fordi jeg KAN. Fordi det er vores hus, og det er os, der bestemmer. Det er den fedeste fornemmelse af frihed!

Vi har boet her i snart 6 år, og vi har nået meget! Men vi mangler også meget. Den opsparing vi havde med os, da vi købte huset, blev brugt på fertilitetsbehandlinger, hvilket naturligvis satte en stopper for en del af vores planer. Men det gør ingenting. Vi trives for det meste rigtig fint med at tage tingene, som de kommer. Vi har ikke haft et behov for at flytte ind i noget som var top tunet og færdiggjort. Vi nyder projekterne. Planlægningen, udførelsen og resultaterne. Og med vores kæmpe bunke af hængepartier, så har vi ret meget nydelse i sigte;)

Ane har nået en alder, hvor hun gerne deltager. Så ‘maler’ hun væggen, mens jeg sliber. Eller vasker panelerne ned med vådservietter. Og hun god til at heppe og sige “Du er SÅ dygtig, mor!”, når jeg træder et skridt tilbage for at få syn på processen;) Jeg forestiller mig, at jeg kan pakke penslerne væk og tage hul på et nyt projekt om et par måneder. For tingene tager bare længere tid, nu hvor vi ikke kun er Fyrsten og fruen. Det er helt okay, vi har intet, vi skal nå. Og når jeg ikke at male vinduet i dag, så når jeg det måske i morgen. Eller måske ikke. Men hey, jeg har barsel et år endnu;)

Nu møffer lillebror. Og jeg har ikke engang nået at dyppe penslen i maling, fordi jeg valgte at drikke kaffe og blogge i stedet;) Vi når det nok!

image

 

   

6 kommentarer

  • Dejligt I elsker projekterne:o) Det gør jeg også og vi laver en gang imellem noget , andre gange tager det tid:o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Og det er skønt, når man kan affinde sig med, at det bare er sådan, det er:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg kender godt følelsen, både det at elske projekterne, og at udsætte dem – og når først projekterne er igang, så bliver kaffen kold, fordi man er så opslugt. Brrrh! 😀

    – Anne http://www.venterpaavin.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he…jeg elsker din indstilling til tingene!! Jeg har selv valgt at give lillebror dagens første lur i mine arme…og imens sidder jeg og kigger på et stuegulv FYLDT med bunker af børnetøj fra storebror og storesøster, der skal sorteres i størrelser og enten sættes på loftet til lillebror eller sendes videre i systemet. Desværre er kaffekoppen allerede tom! God dag…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Havde jeg kunne sende dig en kop varm kaffe, havde jeg gjort det:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode indlæg fra uge 8