Når livet er legende let

Undskyld, Ellos….

Indeholder reklamelinks

I går var jeg lige inde og lure, om der mon var nogen nye rabatkoder, som jeg kunne smække ind til jer her. Jeg er røv dårlig til at få dem opdateret, men jeg kan se, at nogen af jer rent faktisk bruger mine links (TAK! Virkelig!), så jeg prøver at blive bedre til det.

I hvert fald lå der en rabatkode til Ellos. Og der shopper jeg normalt ikke. Altså, generelt shopper jeg ikke skide meget, men når jeg gør, er det i hvert fald ikke hos Ellos. For jeg har haft en eller anden idé om, at Ellos var lidt kikset (undskyld, Ellos!), og at når andre bloggere skrev sponsorerede indlæg for dem, så måtte de blive virkelig godt betalt. For ingen gider sgu da handle hos Ellos. Tænkte jeg. Måske fordi jeg mindes, når min mor bestilte tøj til os herfra, da jeg var barn, og jeg følte mig så vanvittigt uhip sammenlignet med de af mine klassekammerater, som fik fra H&M eller Bonaparte. Og nu viser det sig så, at mit 13-årige, forkælede jeg enten havde fået noget fuldstændig galt i halsen, ellers er Ellos virkelig kommet efter det siden 90’erne med 180 i timen.

For da jeg i går opdagede, at der lå en rabatkode til deres bolig-afdeling, så måtte jeg alligevel lige ind og lure. For nu hvor vi er næsten fast besluttet på at beholde gulvet på førstesalen råt, så skal der nogen tæpper til. Og alle de andre bloggere har jo tæppET fra Ellos – så måske der rent faktisk også kunne findes et Palæ Pompøs-venligt et af slagsen?

Det kunne der! Flere endda. Og nu hader jeg mig selv lidt for at have kigget derinde, for der er vildt mange fine ting, som ville være perfekte til indretningen af førstesalen, når den en dag står klar. Og jeg har ikke en skid råd til at gå ud og investere i en masse nyt, OG jeg sætter jo også lidt en ære i at indrette med genbrugsguld og arveguf. MEN kunne jeg rippe Ellos (call me, så lover jeg aldrig mere at kalde jer kikset!), så havde disse sager fået lov at flytte ind i Palæets penthouse.

Tæpper. Masser af dem. Og ikke dem, som ellers pryder mit Instagram-feed, men faktisk nogen, som jeg synes er langt finere. Kelimtæppet ville virkelig glæde det rå, mørke gulv!

taepper-ellos_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Lamper. Vi skal både ha’ til loftet, til sengebordene og til Anes skrivebord. Pt har vi sådan nogen spots på wire, som er ualmindeligt smarte og helt afsindigt grimme!

ellos-lamper_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Og så kunne der godt blive plads til lidt nye møbler. Som en bænk for enden af trappen. Og en vogn til planter. Og en vasketøjskurv. Og med ‘vasketøjskurv’ mener jeg en stol, som jeg kan smide mit tøj på. Hængekøjen her (som af en eller anden grund er hoppet ud ad billedet) ville dælme være et herligt indslag at hænge ned fra loftsbjælkerne på Anes nye værelse. Jeg er sikker på, at hun også ville være fan! Der ville dog slet ikke være plads. Jeg tænker, at vi skal ud i noget med en hjemmebygget seng. Og får Ane lov at bestemme, skal den være stor nok til, at hun og lillebror kan sove sammen. Den idé er jeg vild med<3

ellos-moebler_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

God shopping til de af jer, der skulle have den slags lyster! Koden hedder 355431, giver 20% og gælder på alt i kategorien ‘Bolig’ (dog ikke tilbud og i forvejen nedsatte varer, samt Odd Molly Home) til og med d. 16. marts.

Så håber jeg virkelig bare, at jeg kan grave nogen sager frem ude fra udhuset, som er bare halvt så fine!

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

2 kommentarer

  • Frk. C

    Ellos er så hipt nu, som det var uhipt dengang – dit teenage-dig tog ikke fejl. Jeg troede det for længst var uddødet, men nææææ nej da 😂

    Ellos er blevet mit nye Pinterest søgeord 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Godt, så har jeg altså ikke været helt gal på den;) De har godt nok da oppet sig! Tør slet, slet ikke gå ind at se på deres tøj;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når livet er legende let