Forresten #7

“Undskyld, må jeg amme her??”

Foto af den fabelagtige Frederikke Brostrup

Foto af den fabelagtige Frederikke Brostrup

Dét spørgsmål har jeg aldrig stillet.

Jeg har sammenlagt ammet i 27 måneder. 18 mdr med Ane og 9 med Jasper. Jeg har aldrig spurgt om lov til at amme et givent sted, højst sandsynligt fordi jeg aldrig er blevet bedt om at lade være.

Men der er øjensynligt steder, hvor man ikke må amme. Det er i hvert fald hvad mit facebook-feed fortæller mig. Restaurationer, som er i deres fulde ret til at bede ammende kvinder om at gå et andet sted hen med deres medbragte madpakker. Fordi nogen åbenbart finder amning stødende.

Jeg forstår det ikke. Altså sådan helt bogstaveligt. Jeg forstår ikke, hvad det er ved amning, som kan opfattes som værende stødende? Forklar mig det endelig, hvis du ligger inde med svaret:)

Er det det synlige bryst? Som jo altså ikke er så synligt endda, i og med at det er dækket af et hoved. Jovist, man kan se noget af brystet. Toppen, måske. Men det kan man jo altså med meget tøj. De fleste ammende kvinder er desuden så rutinerede, at de på et splitsekund kan på- og afmontere barnet, så man skal nærmest fiksere blikket på kvindens bryst, hvis man skal være så heldig (uheldig?) at fange et glimt af brystvorten.

Er det handlingen? Er det selve begrebet ‘amning’, som nogen finder stødende eller ulækkert? Altså den funktion som nu engang er årsagen til, at vi fra naturens side er udstyret med bryster?

Er det barnet? Er det i virkeligheden bare en undskyldning, fordi man ikke gider ha’ alle byens mødregrupper med dertilhørende børn hængende på sin café? Fordi børn larmer og forstyrrer og kan være virkelig irriterende? I så fald – hvorfor er det så ikke bare det, man melder ud? Når man har ret til at forbyde kvinder at amme, så har man vel også ret til at forbyde børn under 10 år adgang?

For ja, man må godt nægte kvinder at amme i ens egen biks. Og det har jeg det personligt virkelig stramt med! En ting er, at jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvor grænsen så går for, hvad man må forbyde. Noget andet er min personlige overbevisning om, at hvis man accepterer den ret, hvis man bare trækker på skuldrene og siger, at man så må gå et andet sted hen, så bidrager man på sin vis til præmissen om, at amning er stødende. At det er de ammende, den er gal med, og ikke den brystforskrækkede del af samfundet.

Jeg har aldrig taget særligt hensyn til andre, når jeg har ammet. Ligesom jeg ikke tager særligt hensyn til folk, jeg møder på gaden. Jeg tager hensyn, naturligvis! Jeg rykker mig, hvis de skal forbi, og hjælper dem, hvis de taber noget. Men jeg tager ikke særligt hensyn. Jeg klæder mig ikke, så mine skuldre er dækket for at tage hensyn til dem, som foretrækker det sådan, ligesom jeg hellere ikke lader Jasper blive hjemme fra handleturen, selvom nogen helt sikkert synes, at barnevognen fylder for meget i Netto. Jeg tager helt almindeligt hensyn. Det samme gør jeg med mine bryster. De hænger ikke og dingler frit, jeg lader dem ikke lufttørre, og jeg tilbyder ikke gutten ved nabobordet en sjat mælk i kaffen. Jeg pakker dem ud, når min søn er sulten, og pakker dem væk igen, når han er mæt.

Så jeg forstår ikke problemet! Og jeg køber simpelthen ikke ‘det er ikke alle, der gider kigge på dine bryster!’-argumentet. For for det første, så ser man dem jo ikke. Og for det andet, så er det heller ikke alle, der gider kigge på andres tæer. Og det er ikke ment, som en kæk bemærkning – det er bare så lidt mening, det giver i mit hoved.

Der er så mange ting, man kan blive stødt af i dag. Nogle vigtigere end andre. Der er tosser folk, der deler såkaldte ‘asyl-sprays’ ud på gaden. Se dét er stødende! Bryster og babyer? Not so much….

 

 

   

25 kommentarer

  • Katrine

    Okay, nu har jeg tænkt over den her i et par dage. Jeg ammer og jeg har ammet rigtig mange steder. Midt på Dronning Louises bro en iskold vinterdag (hej istap-brystvorter!), på hovedtrappen til det kæmpestore og fine Odd Fellow Palæ på Østerbro og faktisk også på caféen øverst i Illum. Jeg har aldrig fået noget negativ respons (eller jo, engang i Københavns Lufthavn var der nogle udenlandske kvinder som stirrede meget intenst, men fred være med det). Er problemet overhovedet særlig stort så? Uden anden sammenligning overhovedet (virkelig!) er det ligesom når DF vil have en hel lov sat i sving for at forbyde niqab, selvom det reelt skønnes at blot 150 bruger sådan en. Meget stor palaver for et meget lille problem. At nogen ikke bryder sig om at se på ammende kvinder, er jo bare hvad det er. I min verden er de et lille bitte fåtal, som i praksis ikke forhindrer mig i at fodre mit barn alle mulige steder. At alle skal have lov at være her, inkluderer vel også dem? Hmm, så hvad vil jeg med det her egentlig? Tjo, problemet virker uendeligt lille ihvertfald her hvor jeg befinder mig, og rummelighed går begge veje, også selvom man på ingen måde forstår den andens behov for f.eks. ikke at se på amning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hvorfor er det, at du og andre død og pine vil amme steder, hvor I ikke er velkomne? Hvorfor insisterer I på at sidde i f.eks. Spisebaren og amme, når det er uønsket? Hvorfor skal disse små og nye væsner tvinges til at spise i alles påsyn, hvor mødrene – vil jeg vædde på – i mange tilfælde ikke føler sig tilpas og slapper af? Jeg forstår simpelthen ikke trangen til at insistere på genoptage sit gamle (café)liv og at indgå samfundet på lige fod med alle andre, når intet er som det gamle – og Gudskelov for det – som nybagt mor. Dette er skrevet som netop det, med en lille søn på seks uger, og min holdning til amning er akkurat den samme som før hans ankomst til verden. Jeg synes ikke, at det er en menneskeret, at jeg skal trække mine mælkespændte bryster ud på alverdens caféer. Det må ejerne nu engang om – og de skal ikke stenes offentlig for ikke at ville have mig ind. Jeg vil på ingen måde bryde mig om at amme offentligt, og jeg vil ikke byde min søn det. Jeg forsøger at spise ham af inden aftaler, tager (udmalket) flaske med, aflevere ham hos faderen og samme flaske – eller henlægge det til steder med amme-lounger. For min og min søns skyld. Det er fint og flot, at der findes steder, hvor ammende mødre er meget velkomne og derfor ofte kommer i hobetal. Så vidste jeg, hvor jeg skulle holde mig fra, da jeg som ugravid (og som mange andre) ikke orkede bare bryster, bleskift på bordet og skrig og skrål 😉 Og så ved jeg, hvor jeg kan gå hen, hvis jeg engang får lyst til at bespise mit barn offentlig, hvor jeg kan føle mig i flertal. Men jeg har altså ikke tænkt mig at sidde på en barstol i Spisebaren i Illum og kræve min ret til at hive bryster frem, bare fordi amning er det åhh-så-haturligste i hele verden. Det er wc-besøg for øvrigt også, og dem har jeg heller ikke for åben dør endsige taler med andre om dem. Giv nu jer selv og jeres stakkels babyer en rolig spisestund.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jamen godmorgen til dig, Karina:) Jeg insisterer skam ikke på noget som helst. Hvis du lige trækker vejret dybt og læser indlægget, vil du kunne se, at jeg aldrig selv har været ude for at amme et sted, hvor det ikke er tilladt. Til gengæld spørger jeg i indlægget, hvad det er folk finder stødende ved amning – og det lyder det i den grad til, at du vil kunne svare på:)
      Og hey – jeg har en 3-årig = rolige spisestunder er ikke-eksisterende. Ja, stakkels mine børn, som både er blevet ammet i busser og på trappetrin. Jeg tror nu nok, at de skal klare den:) Men tak for omsorgen;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Karina… Jeg må bare sige, at jeg simpelthent ikke forstår dig, og det behøver jeg så heldigvis heller ikke. Jeg er ikke selv en cafe render her under min barsel, men jeg har et liv, hvor jeg skal handle ind, og bare ud og lufte mig selv og min baby. Og min baby bliver ammer efter behov og ikke efter skemaer, hvilket vil sige, at jeg ikke altid kan forvente at hun er spist af inden jeg forlader hjemmet. Og jeg kunne ikke drømme om at tage en flaske med til hende, for at gøre andre tilfredse.
      Min baby har altid rolige spisestunder, fordi jeg er fuldstændig rolig, uanset om jeg sidder midt i bilka, på en bænk på stationen, i bussen til forældremødes ect.
      Og seriøst, jeg tvivler altså på at det er flertallet af mødre der skifter deres børn midt på et cafebord, er det ikke en lille fjer der pludselig blev til en høne?

      Puuha håber du og dit barn får en rigtig rolig barsel. :o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg synes faktisk, vi skal insistere på at amme, når der er behov for det. Jeg er bange for, at amning bliver gjort til noget skamfuldt og halv-ulækkert. Og hvis mødre ikke kan amme, hvor der færdes andre mennesker, men henslæbe besøg hos venner alene på disses gæsteværelser, og for øvrig ikke komme ud, så tror jeg, mange vil stoppe amning længe før Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og det er synd for barnet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ane

      Karina jeg insisterede på at amme, når mine børn var sultne af den simple grund at de dør (på sigt) hvis de ikke får mad…. og det var nu engang der mine børn fik deres mad fra, fordi de er spædbørn…. det handler ikke om hvor det er, det handler bare om at andre ikke skal gøre mine bryster til noget ulækkert fordi en baby spiser fra dem… og på et tidspunkt så får man som mor sgu brug for at blive luftet lidt….
      Det der for mig gør at jeg insistere på at amme er også at ammende bryster/mødre er blevet Lige så udskældt som rygning og det kan sku da ikke passe… verdens befolkning var her jo ikke hvis det ikke var for brysterne…. vi ville være uddøde for læææænge siden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Vasard

    Det er sku mærkeligt at man kan have reklamer for alkoholsodavand med nøgne teenagere hængende, men en kvinde der giver sit barn mad er frastødende! Jeg ammer hvor jeg vil! Ikke sådan at jeg tager kjole på og derefter krænger den over hovedet, så man kan se trusser og efterfødselsdeller mens lille gutten spiser. Jeg giver ham bare mad! Fordi det er naturligt og han er sulten! Færdig. Bum

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hørt, Stine!!! Og jeg har det præcis på samme måde: Jeg giver mit barn mad, slut. Heldigvis har jeg nu heller aldrig mødt andet end smil i den forbindelse:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Årh, jeg forstår det bare slet heller ikke! Det er et barn, der får mad. Punktum.
    Jeg bor i Skotland, hvor man må amme overalt, hvor “offentligheden” har adgang, dvs. caféer, restauranter, busser, tog, skoler osv. Jeg har efterhånden også ammet de fleste steder det sidste års tid – også under forelæsninger, da jeg vendte tilbage til studierne, da min søn var fire måneder. Personligt har jeg aldrig hørt et ondt ord fra nogen, men jeg kender en del, som har oplevet fremmede blande sig i noget, som slet ikke rager dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og sådan tænker jeg, at det helst skulle kunne være overalt – at man kan amme hvor som helst:) Man kan så nemt gøre folk ‘forkerte’.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det irriterer, provokerer og støder mig i så høj grad, at nogen har noget som helst negativt at sige om amning, at jeg altid ender med at debattere med intolerante mennesker på BT’s og Ekstra Bladets facebook-sider. Jeg kan ikke lade være.
    Til gengæld er jeg ALDRIG selv stødt på fordømmelsen ude i det virkelige liv. Og jeg har dæleme ammet mange steder! Jeg er ret ublu af natur og ret ligeglad med om folk bliver stødt af det – det må være deres hovedpine.
    Dog har jeg faktisk haft lidt svært ved offentlig amning efter min datter er blevet større. Hun nærmer sig 20 måneder og elsker stadig babserne over alt på jorden, og nu kan hun osse tæller dem: “Tso babber!”, udbryder hun glad. Hun får mest om aftenen og natten nu, men ind i mellem kan hun klynkende sige: “Baaab!” ude i offentligheden. Og der bliver jeg faktisk lidt beklemt. Hun får, hvis jeg synes det giver mening ift. næste måltid, men jeg er meget selvbevidst om det, hvilket jeg aldrig var tidligere. Og det er pga. “frygten” for kommentarer. For kommentarer om de offentlige ammere er vand ift. kommentarer om “langtidsammere”! Det er groft! I ammekredse er jeg ikke langtidsammmer, men i den brede befolkning er jeg på grænsen. Så offentlig amning af større barn kan resultere i noget skrækkeligt mundlort. Og jeg gider ikke ha’ at vide, at jeg er ulækker, upassende, pervers, pædofil osv. Jeg gider ikke åndssvage kommentarer, for jeg ved, jeg bliver rasende. Og det er bare utroligt upassende at råbe af nogen, mens man sidder med en tumling på babsen.
    Folk stoppe med at ytre sig negativt om amning. Ytringsfrihed, jaja, men ytringspligt? Nej. Så man behøver faktisk ikke fortælle andre, at man synes de er klamme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er med dig hele vejen! For selvom jeg siger, at jeg ammer hvor og når, det er nødvendigt, så havde jeg det faktisk fuldstændig ligesom dig med Ane. Jeg ammede alligevel offentligt, men jeg havde det ikke godt med det, fordi jeg frygtede kommentarer eller blikke. For du har helt ret i, at debatten om langtidsamning er langt grovere end den om offentlig amning:(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det er simpelthent også over min fatte evne.. At nogen, kan få ondt over at et lille/større barn får sin mad, det er jo lige så naturligt, som de voksne der sidder på cafeen og få stillet deres sult.
    Jeg fuldammer forsat mit 3. barn, som nu er 7 månder, og hun bliver ammet, præcis når hun er sulten og præcis der hvor vi er når hun melder sin sult. Om det er på skolen ved de større børn, hvor jeg i sidste uge ammede under et forældre møde på 9.årgang, en far kiggede meget surt og irreteret på mig/os hvergang baby blev ammet. Det var møg varmt, og egentlig hendes sengetid og derfor efterspurgte hun brystet ofte. Jeg var så tæt på at flashe mine junger lige i skærmen på ham, men gjorde det selvfølgelig ikke. Og faktisk var der ikke et eneste tidspunkt hvor man så så meget som en lille smule hud fra mine madpakker. Så det var jo i hans hoved den var gal.

    Så ja, jeg ammer, gående i føtex, netto på vejen i ikea ect. Og ingen skal komme og diktere om mit barn må få sin mad eller ej.

    Jeg mener virkelig at dem som har det så stramt med det, de burde sætte sig ud i kulden, på toilettet i rygekabine ect og spise deres mad, og lade os ammende være i fred.

    Tak for et godt indlæg Elisabeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ahrmen, det er jo så skørt! Og jeg tror desværre, at debatten og forbudene får en del med på vognen, som kun bliver stødt, fordi det nu er ‘tilladt’. Og det er sgu da tåbeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Det er som om, det er det naturlige, vi ikke kan lide. Ligesom hår under kvindearme, som nogle åbenbart nærmest kan få kvalme af at se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Uden at vide det, så tror jeg at det er fordi bryster er overseksualiseret, og man forbinder sutten på bryster – og bryster i sig selv – som en seksuel ting, og derfor finder det stødende. Hvilket selvfølgelig er helt og aldelses sindsygt og absurd. Jeg har også set at folk på facebook sammenligner det med at skide, og andre kropslige funktioner man gør privat. Hvilket også er absurd. Så egentlig kan jeg ikke forklare det. Tror nok det må være mennesker der enten ikke selv har børn, eller at de har glemt hvordan det var at have små børn..?! Ikke at det på nogen måde er en undskyldning. Leder bare efter en forklaring! Jeg er dog stadig lidt et spørgsmålstegn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg forstår godt, at du er et spørgsmålstegn! Men du har helt sikkert ret i, at brystet er overseksualiseret, og at det spiller en rolle i debatten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Jeg ammede min datter indtil hun var 10 mdr (fra den ene dag til den anden sagde hun selv stop – lidt sørgeligt). Jeg er selv meget blufærdig, og kunne f.eks. Have det lidt stramt med at gæster skulle kigge på baby samtidig med hun spiste, og gik tit ind i et andet rum – men kun fordi jeg så kunne slappe bedre af.
    Når jeg har været ude på cafe eller restaurant har jeg ligeledes foretrukket at kunne trække mig lidt tilbage – men altså kun for min egen skyld. Jeg har en enkelt gang spurgt en ældre mand – som sad meget tæt på og lige i skud højde om det var ok jeg ammede, han blev nærmest hjelm fornærmet over jeg spurgte… For som han sagde er det noget af det mest naturlige i verden, og han spørger jo heller ikke om lov til af komme mælk i kaffen.
    Bare et pip fra mig, som altså heller ikke tager særlige hensyn til andre – kun til mig selv 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Da Ane var omkring de tre måneder, skulle vi et smut på skadestuen. Jeg sad og ammede hende i venteværelse, da en sygeplejerske kom over og sagde, at jeg var velkommen til at sætte mig ind i et lukket lokale. Det sagde jeg nej tak til. Første efterfølgende kom jeg til at tænke over, at det måske ikke var ment som et ‘hvis du har det bedre med det’, men et ‘vi foretrækker…’. Jeg synes, at ammerum er så fine for dem, der helst ville amme i fred. Jeg har også selv benyttet dem fra tid til anden, fordi Jasper hurtigt bliver afledt af lyde. Så kan sådan et rum være skønt. Men jeg er helt enig med dig i, at det skal være for ens egen skyld:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig med dig, og synes bestemt kvinder må amme hvor og hvornår de (og deres børn) har lyst.
    Men jeg blev alligevel lidt mærkeligt tilpas, da min veninde satte sig over i sofaen og ammede en dag, vi var på besøg til aftensmad. Jeg havde intet imod det, men blev alligevel lidt betuttet. Det var som om, man blev hevet med ind i et meget intimt øjeblik – lidt som hvis hun havde tisset for åben dør. Det er der intet forkert ved, det var bare mærkeligt.
    Jeg prøvede så at sætte mig ved siden af og amme min søn, men det var for mærkeligt for mig. Jeg VED, hendes mand ikke kiggede på mine bryster (and so what IF he did!), men det var bare utrygt for mig. Til mit held gad min dreng heller ikke, når der var publikum på, så vi fortrak til et andet værelse.

    Jeg ville ønske, jeg kunne amme hvor som helst, for det var faktisk det, der gjorde, at jeg isolerede mig ret meget sidst. Men jeg tror ikke, jeg kan – og jeg tror faktisk, det handler rigtig meget om hele den der debat og amme-shaming.

    Godt du tager det op igen, for vi er nødt til at holde debatten i gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ja, en ting er jo, hvis man bare foretrækker at amme i enrum, men det er dælme synd og skam, hvis det skyldes al debatten om amning! Og øv, det gør mig lidt trist, at du endte med at isolere dig selv! Trist at noget så naturligt kan ende med at blive gjort til så stort et fokuspunkt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig! Jeg fatter det simpelthen ikke… Sidst, den kørte, så hørte jeg en begrundelse der lød nogenlunde sådan her: “fordi mødregrupperne også skifter lortebleer på bordene, og dét er altså klamt.”

    Yep. Nogen er åbenbart imod amning på caféer og restauranter fordi nogle mødre skifter lortebleer på bordene. Hvilket i øvrigt lyder fandens klamt og uhygiejnisk, og ikke er noget, jeg nogensinde har oplevet selv, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at dét vel lige så godt kan være flaskemødrene som de ammende – og så er det fandme et lige så tyndt argument som at de ammende bare svinger brystet frem og lader det hænge frit for skue (hvilket, igen, jeg aldrig har oplevet – de fleste dækker det skuda til med en stofble, så man højst kan se lidt brystvorte hvis man kigger HELT tæt på babys mund)…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ja, endnu et tyndt argument, for det har jo ingenting med amning at gøre! Det lyder til, at du er ligeså lost på problemets kerne som jeg;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Ja og så kunne de vel forbyde bleskift på bordene i stedet. Det ville da give mere mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #7